Experimental IR Meets Multilinguality

Multimodality and Interaction 9th International

Conference of the CLEF Association CLEF 2018
Avignon France September 10 14 2018 Proceedings
Patrice Bellot download
https://textbookfull.com/product/experimental-ir-meets-
multilinguality-multimodality-and-interaction-9th-international-
conference-of-the-clef-association-clef-2018-avignon-france-
september-10-14-2018-proceedings-patrice-bellot/

Download more ebook from https://textbookfull.com

We believe these products will be a great fit for you. Click
the link to download now, or visit textbookfull.com
to discover even more!

Reachability Problems 12th International Conference RP

2018 Marseille France September 24 26 2018 Proceedings
Igor Potapov

https://textbookfull.com/product/reachability-problems-12th-
international-conference-rp-2018-marseille-france-
september-24-26-2018-proceedings-igor-potapov/

Reversible Computation 10th International Conference RC

2018 Leicester UK September 12 14 2018 Proceedings
Jarkko Kari

https://textbookfull.com/product/reversible-computation-10th-
international-conference-rc-2018-leicester-uk-
september-12-14-2018-proceedings-jarkko-kari/

Exploring Service Science 9th International Conference

IESS 2018 Karlsruhe Germany September 19 21 2018
Proceedings Gerhard Satzger

https://textbookfull.com/product/exploring-service-science-9th-
international-conference-iess-2018-karlsruhe-germany-
september-19-21-2018-proceedings-gerhard-satzger/

Belief Functions Theory and Applications 5th

International Conference BELIEF 2018 Compiègne France
September 17 21 2018 Proceedings Sébastien Destercke

https://textbookfull.com/product/belief-functions-theory-and-
applications-5th-international-conference-belief-2018-compiegne-
france-september-17-21-2018-proceedings-sebastien-destercke/
Text Speech and Dialogue 21st International Conference
TSD 2018 Brno Czech Republic September 11 14 2018
Proceedings Petr Sojka

https://textbookfull.com/product/text-speech-and-dialogue-21st-
international-conference-tsd-2018-brno-czech-republic-
september-11-14-2018-proceedings-petr-sojka/

Web Information Systems and Applications: 15th

International Conference, WISA 2018, Taiyuan, China,
September 14–15, 2018, Proceedings Xiaofeng Meng

https://textbookfull.com/product/web-information-systems-and-
applications-15th-international-conference-wisa-2018-taiyuan-
china-september-14-15-2018-proceedings-xiaofeng-meng/

Business Process Management: 16th International

Conference, BPM 2018, Sydney, NSW, Australia, September
9–14, 2018, Proceedings Mathias Weske

https://textbookfull.com/product/business-process-
management-16th-international-conference-bpm-2018-sydney-nsw-
australia-september-9-14-2018-proceedings-mathias-weske/

Machine Learning and Knowledge Discovery in Databases

European Conference ECML PKDD 2018 Dublin Ireland
September 10 14 2018 Proceedings Part II Michele
Berlingerio
https://textbookfull.com/product/machine-learning-and-knowledge-
discovery-in-databases-european-conference-ecml-pkdd-2018-dublin-
ireland-september-10-14-2018-proceedings-part-ii-michele-
berlingerio/

Machine Learning and Knowledge Discovery in Databases

European Conference ECML PKDD 2018 Dublin Ireland
September 10 14 2018 Proceedings Part III Ulf Brefeld

https://textbookfull.com/product/machine-learning-and-knowledge-
discovery-in-databases-european-conference-ecml-pkdd-2018-dublin-
ireland-september-10-14-2018-proceedings-part-iii-ulf-brefeld/
 Patrice Bellot · Chiraz Trabelsi · Josiane Mothe
Fionn Murtagh · Jian Yun Nie · Laure Soulier
Eric SanJuan · Linda Cappellato · Nicola Ferro (Eds.)

Experimental IR Meets
Multilinguality,
LNCS 11018

Multimodality,
and Interaction
9th International Conference of the CLEF Association, CLEF 2018
Avignon, France, September 10–14, 2018
Proceedings

123
Lecture Notes in Computer Science 11018
Commenced Publication in 1973
Founding and Former Series Editors:
Gerhard Goos, Juris Hartmanis, and Jan van Leeuwen

Editorial Board
David Hutchison
Lancaster University, Lancaster, UK
Takeo Kanade
Carnegie Mellon University, Pittsburgh, PA, USA
Josef Kittler
University of Surrey, Guildford, UK
Jon M. Kleinberg
Cornell University, Ithaca, NY, USA
Friedemann Mattern
ETH Zurich, Zurich, Switzerland
John C. Mitchell
Stanford University, Stanford, CA, USA
Moni Naor
Weizmann Institute of Science, Rehovot, Israel
C. Pandu Rangan
Indian Institute of Technology Madras, Chennai, India
Bernhard Steffen
TU Dortmund University, Dortmund, Germany
Demetri Terzopoulos
University of California, Los Angeles, CA, USA
Doug Tygar
University of California, Berkeley, CA, USA
Gerhard Weikum
Max Planck Institute for Informatics, Saarbrücken, Germany
More information about this series at http://www.springer.com/series/7409
Patrice Bellot Chiraz Trabelsi
•

Josiane Mothe Fionn Murtagh

•

Jian Yun Nie Laure Soulier

•

Eric SanJuan Linda Cappellato

•

Nicola Ferro (Eds.)

Experimental IR Meets
Multilinguality,
Multimodality,
and Interaction
9th International Conference
of the CLEF Association, CLEF 2018
Avignon, France, September 10–14, 2018
Proceedings

123
Editors
Patrice Bellot Laure Soulier
Aix-Marseille University Pierre and Marie Curie University
Marseille Cedex 20 Paris Cedex 05
France France
Chiraz Trabelsi Eric SanJuan
Virtual University of Tunis Université d’Avignon et des Pays de
Tunis Avignon
Tunisia France
Josiane Mothe Linda Cappellato
Systèmes d’informations, Big Data et Rec Department of Information Engineering
Institut de Recherche en Informatique de University of Padua
Toulouse Cedex 04 Padua, Padova
France Italy
Fionn Murtagh Nicola Ferro
Department of Computer Science University of Padua
University of Huddersfield Padua
Huddersfield Italy
UK
Jian Yun Nie
DIRO
Universite de Montreal
Montreal, QC
Canada

ISSN 0302-9743 ISSN 1611-3349 (electronic)

Lecture Notes in Computer Science
ISBN 978-3-319-98931-0 ISBN 978-3-319-98932-7 (eBook)
https://doi.org/10.1007/978-3-319-98932-7

Library of Congress Control Number: 2018950767

LNCS Sublibrary: SL3 – Information Systems and Applications, incl. Internet/Web, and HCI

© Springer Nature Switzerland AG 2018

This work is subject to copyright. All rights are reserved by the Publisher, whether the whole or part of the
material is concerned, specifically the rights of translation, reprinting, reuse of illustrations, recitation,
broadcasting, reproduction on microfilms or in any other physical way, and transmission or information
storage and retrieval, electronic adaptation, computer software, or by similar or dissimilar methodology now
known or hereafter developed.
The use of general descriptive names, registered names, trademarks, service marks, etc. in this publication
does not imply, even in the absence of a specific statement, that such names are exempt from the relevant
protective laws and regulations and therefore free for general use.
The publisher, the authors and the editors are safe to assume that the advice and information in this book are
believed to be true and accurate at the date of publication. Neither the publisher nor the authors or the editors
give a warranty, express or implied, with respect to the material contained herein or for any errors or
omissions that may have been made. The publisher remains neutral with regard to jurisdictional claims in
published maps and institutional affiliations.

This Springer imprint is published by the registered company Springer Nature Switzerland AG
The registered company address is: Gewerbestrasse 11, 6330 Cham, Switzerland
 Preface

Since 2000, the Conference and Labs of the Evaluation Forum (CLEF) has played a
leading role in stimulating research and innovation in the domain of multimodal and
multilingual information access. Initially founded as the Cross-Language Evaluation
Forum and running in conjunction with the European Conference on Digital Libraries
(ECDL/TPDL), CLEF became a standalone event in 2010 combining a peer-reviewed
conference with a multi-track evaluation forum. The combination of the scientific
program and the track-based evaluations at the CLEF conference creates a unique
platform to explore information access from different perspectives, in any modality and
language.
The CLEF conference has a clear focus on experimental information retrieval
(IR) as seen in evaluation forums (CLEF Labs, TREC, NTCIR, FIRE, MediaEval,
RomIP, TAC, etc.) with special attention to the challenges of multimodality, multi-
linguality, and interactive search ranging from unstructured, to semi-structured and
structured data. CLEF invites submissions on significant new insights demonstrated by
the use of innovative IR evaluation tasks or in the analysis of IR test collections and
evaluation measures, as well as on concrete proposals to push the boundaries of the
Cranfield/TREC/CLEF paradigm.
CLEF 20181 was jointly organized by Avignon, Marseille and Toulon Universities
and was hosted by the University of Avignon, France, during September 10–14, 2018.
The conference format consisted of keynotes, contributed papers, lab sessions, and
poster sessions, including reports from other benchmarking initiatives from around the
world.
The following scholars were invited to give a keynote talk at CLEF 2018: Gabriella
Pasi (University of Milano-Bicocca, Italia), Nicholas Belkin (Rutgers University, NJ,
USA), and Julio Gonzalo (UNED, Spain).
CLEF 2018 received a total of 39 submissions, of which a total of 13 papers (nine
long, four short) were accepted. Each submission was reviewed by three Program
Committee (PC) members, and the program chairs oversaw the reviewing and
follow-up discussions. In all, 13 different countries are represented in the accepted
papers. Many contributions this year tackle the medical e-Health and e-Health multi-
media retrieval challenges in different ways: from medical image analysis to query
suggestion. However, there are many other topics of research in the accepted papers
such as document clustering, social biases in IR, social book search, personality pro-
filing, to cite a few. As in previous editions since 2015, CLEF 2018 continued inviting
CLEF lab organizers to nominate a “best of the labs” paper that was reviewed as a full
paper submission to the CLEF 2018 conference according to the same review criteria
and PC. Among the nine invited papers, six were accepted as long and three as short.
Finally, eight posters were also accepted. Although they are not included in the LNCS

1
http://clef2018.clef-initiative.eu/.
VI Preface

volume, posters give the opportunity to their authors to discuss their research during the
conference and are accessible through the Web pages of the conference.
The conference integrated a series of workshops presenting the results of lab-based
comparative evaluations. CLEF 2018 was the ninth year of the CLEF Conference and
the 19th year of the CLEF initiative as a forum for IR Evaluation. The labs were
selected in peer review based on their innovation potential and the quality of the
resources created. The labs represented scientific challenges based on new data sets and
real-world problems in multimodal and multilingual information access. These data
sets provide unique opportunities for scientists to explore collections, to develop
solutions for these problems, to receive feedback on the performance of their solutions,
and to discuss the issues with peers at the workshops.
In addition to these workshops, the ten benchmarking labs reported results of their
year-long activities in overview talks and lab sessions. Overview papers describing
each of these labs are provided in this volume. The full details for each lab are
contained in a separate publication, the Working Notes, which are available online2.
The ten labs running as part of CLEF 2018 were as follows:
CENTRE@CLEF 2018 -CLEF/NTCIR/TREC Reproducibility3 aims to run a joint
CLEF/NTCIR/TREC task on challenging participants: (1) to reproduce the best results
of the best/most interesting systems in previous editions of CLEF/NTCIR/TREC by
using standard open source IR systems; (2) to contribute back to the community the
additional components and resources developed to reproduce the results in order to
improve existing open source systems.
CheckThat!4 aims to foster the development of technology capable of both spotting
and verifying check-worthy claims in political debates in English and Arabic.
Dynamic Search for Complex Tasks5: The lab strives to answer one key question:
How can we evaluate, and consequently build, dynamic search algorithms? The 2018
Lab focuses on the development of an evaluation framework, where participants submit
“querying agents” that generate queries to be submitted to a static retrieval system.
Effective “querying agents” can then simulate users toward developing dynamic search
systems.
CLEFeHealth6 provides scenarios that aim to ease patients, and nurses, under-
standing and accessing of e-Health information. The goals of the lab are to develop
processing methods and resources in a multilingual setting to enrich difficult-to-
understand e-Health texts, and provide valuable documentation. The tasks are: multi-
lingual information extraction; technologically assisted reviews in empirical medicine;
and patient-centered information retrieval.
ImageCLEF7 organizes three main tasks and a pilot task: (1) a caption prediction
task that aims at predicting the caption of a figure from the biomedical literature based

2
http://ceur-ws.org/Vol-2125/.
3
http://www.centre-eval.org/clef2018/.
4
http://alt.qcri.org/clef2018-factcheck/.
5
https://ekanou.github.io/dynamicsearch/.
6
https://sites.google.com/view/clef-ehealth-2018/.
7
http://www.imageclef.org/2018.
 Preface VII

only on the figure image; (2) a tuberculosis task that aims at detecting the tuberculosis
type, severity, and drug resistance from CT (computed tomography) volumes of the
lung; (3) a lifelog task (videos, images, and other sources) about daily activities
understanding and moment retrieval; and (4) a pilot task on visual question answering
where systems are tasked with answering medical questions.
LifeCLEF8 aims at boosting research on the identification of living organisms and
on the production of biodiversity data in general. Through its biodiversity
informatics-related challenges, LifeCLEF is intended to push the boundaries of the
state of the art in several research directions at the frontier of multimedia information
retrieval, machine learning, and knowledge engineering.
MC29 mainly focuses on developing processing methods and resources to mine the
social media (SM) sphere surrounding cultural events such as festivals, music, books,
movies, and museums. Following previous editions (CMC 2016 and MC2 2017), the
2018 edition focused on argumentative mining and multilingual cross SM search.
PAN10 is a networking initiative for digital text forensics, where researchers and
practitioners study technologies that analyze texts with regard to originality, authorship,
and trustworthiness. PAN offered three tasks at CLEF 2018 with new evaluation
resources consisting of large-scale corpora, performance measures, and Web services
that allow for meaningful evaluations. The main goal is to provide for sustainable and
reproducible evaluations, to get a clear view of the capabilities of state-of-the-art-
algorithms. The tasks are: author identification; author profiling; and, author obfuscation.
Early Risk Prediction on the Internet (eRisk)11 explores issues of evaluation
methodology, effectiveness metrics, and other processes related to early risk detection.
Early detection technologies can be employed in different areas, particularly those
related to health and safety. For instance, early alerts could be sent when a predator
starts interacting with a child for sexual purposes, or when a potential offender starts
publishing antisocial threats on a blog, forum, or social network. Our main goal is to
pioneer a new interdisciplinary research area that would be potentially applicable to a
wide variety of situations and to many different personal profiles. eRisk 2018 had two
campaign-style tasks: early detection of signs of depression and early detection of signs
of anorexia.
Personalized Information Retrieval at CLEF (PIR-CLEF)12 provides a framework
for the evaluation of personalized information retrieval (PIR). Current approaches to
the evaluation of PIR are user-centric, mostly based on user studies, i.e., they rely on
experiments that involve real users in a supervised environment. PIR-CLEF aims to
develop and demonstrate a methodology for the evaluation of personalized search that
enables repeatable experiments. The main aim is to enable research groups working on
PIR to both experiment with and provide feedback on the proposed PIR evaluation
methodology.

8
http://www.lifeclef.org/.
9
https://mc2.talne.eu/.
10
http://pan.webis.de/.
11
http://early.irlab.org/.
12
http://www.ir.disco.unimib.it/pir-clef2018/.
VIII Preface

Avignon is famous for its medieval architecture and its international theater festival.
The social program of CLEF 2018 set up a Science and Music Festival in medieval
downtown at Theâtre des Halles13 and surrounding gardens from Tuesday to Thursday.
Music is a very popular hobby among members of the scientific community. Evenings
were a mix of music and participatory science around PlantNet, OpenStreetMaps, and
Wikipedia. Tuesday was especially devoted to welcoming students at CLEF. On
Wednesday the focus was on IR scientific societies around the world mixing all CLEF
languages in one evening. Finally, science outreach activities were carried out on
Thursday; local musicians and students looking for a good time were invited to come
and meet the participants of the CLEF conference.
The success of CLEF 2018 would not have been possible without the huge effort of
several people and organizations, including the CLEF Association14, the PC, the Lab
Organizing Committee, the local organization committee in Avignon, the reviewers,
and the many students and volunteers who contributed.

July 2018 Patrice Bellot

Chiraz Trabelsi
Josiane Mothe
Fionn Murtagh
Jian Yun Nie
Laure Soulier
Eric Sanjuan
Linda Cappellato
Nicola Ferro

13
http://www.theatredeshalles.com/.
14
http://www.clef-initiative.eu/association.
 Organization

CLEF 2018, Conference and Labs of the Evaluation Forum – Experimental IR meets
Multilinguality, Multimodality, and Interaction, was hosted by the University of
Avignon and jointly co-organized by Avignon, Marseille and Toulon Universities,
France.

General Chairs
Patrice Bellot Aix-Marseille Université - CNRS LSIS, France
Chiraz Trabelsi University of Tunis El Manar, Tunisia

Program Chairs
Josiane Mothe SIG, IRIT, France
Fionn Murtagh University of Huddersfield, UK

Lab Chairs
Jian Yun Nie DIRO, Université de Montréal, Canada
Laure Soulier LIP6, UPMC, France

Proceedings Chairs
Linda Cappellato University of Padua, Italy
Nicola Ferro University of Padua, Italy

Publicity Chair
Adrian Chifu Aix-Marseille Université - CNRS LSIS, France

Science Outreach Program Chairs

Aurelia Barriere UAPV, France
Mathieu FERYN UAPV, France

Sponsoring Chair
Malek Hajjem UAPV, France
X Organization

Local Organization
Eric SanJuan (Chair) LIA, UAPV, France
Tania Jimenez (Co-chair) LIA, UAPV, France
Sebastien Fournier Aix-Marseille Université - CNRS LIS, France
Hervé Glotin Université de Toulon - CNRS LIS, France
Vincent Labatut LIA, UAPV, France
Elisabeth Murisasco Université de Toulon - CNRS LIS, France
Magalie Ochs Aix-Marseille Université - CNRS LIS, France
Juan-Manuel LIA, UAPV, France
Torres-Moreno
 Organization XI

Sponsors

Association francophone de Recherche d’Information et Applications

 CLEF Steering Committee

Steering Committee Chair

Nicola Ferro University of Padua, Italy

Deputy Steering Committee Chair for the Conference

Paolo Rosso Universitat Politècnica de València, Spain

Deputy Steering Committee Chair for the Evaluation Labs

Martin Braschler Zurich University of Applied Sciences, Switzerland

Members
Khalid Choukri Evaluations and Language resources Distribution
Agency (ELDA), France
Paul Clough University of Sheffield, UK
Norbert Fuhr University of Duisburg-Essen, Germany
Lorraine Goeuriot Université Grenoble Alpes, France
Julio Gonzalo National Distance Education University (UNED),
Spain
Donna Harman National Institute for Standards and Technology
(NIST), USA
Djoerd Hiemstra University of Twente, The Netherlands
Evangelos Kanoulas University of Amsterdam, The Netherlands
Birger Larsen University of Aalborg, Denmark
Séamus Lawless Trinity College Dublin, Ireland
Mihai Lupu Vienna University of Technology, Austria
Josiane Mothe IRIT, Université de Toulouse, France
Henning Müller University of Applied Sciences Western Switzerland
(HES-SO), Switzerland
Maarten de Rijke University of Amsterdam UvA, The Netherlands
Giuseppe Santucci Sapienza University of Rome, Italy
Jacques Savoy University of Neuchatel, Switzerland
Christa Womser-Hacker University of Hildesheim, Germany
 CLEF Steering Committee XIII

Past Members
Jaana Kekäläinen University of Tampere, Finland
Carol Peters ISTI, National Council of Research (CNR), Italy
(Steering Committee Chair 2000–2009)
Emanuele Pianta Centre for the Evaluation of Language
and Communication Technologies (CELCT), Italy
Alan Smeaton Dublin City University, Ireland
 Contents

Full Papers

Deep Multimodal Classification of Image Types in Biomedical

Journal Figures . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Vincent Andrearczyk and Henning Müller

Multi-view Personality Profiling Based on Longitudinal Data . . . . . . . . . . . . 15

Kseniya Buraya, Aleksandr Farseev, and Andrey Filchenkov

Using R Markdown for Replicable Experiments in Evidence

Based Medicine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Giorgio Maria Di Nunzio and Federica Vezzani

Rethinking the Evaluation Methodology of Authorship

Verification Methods . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
Oren Halvani and Lukas Graner

Learning-to-Rank and Relevance Feedback for Literature Appraisal

in Empirical Medicine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
Athanasios Lagopoulos, Antonios Anagnostou, Adamantios Minas,
and Grigorios Tsoumakas

Combining Tags and Reviews to Improve Social Book

Search Performance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64
Messaoud Chaa, Omar Nouali, and Patrice Bellot

Fast and Simple Deterministic Seeding of KMeans

for Text Document Clustering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76
Ehsan Sherkat, Julien Velcin, and Evangelos E. Milios

Medical Image Classification with Weighted Latent Semantic

Tensors and Deep Convolutional Neural Networks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89
Spyridon Stathopoulos and Theodore Kalamboukis

Effects of Language and Terminology of Query Suggestions

on the Precision of Health Searches. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101
Carla Teixeira Lopes and Cristina Ribeiro
XVI Contents

Short Papers

Automatic Query Selection for Acquisition and Discovery

of Food-Drug Interactions . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115
Georgeta Bordea, Frantz Thiessard, Thierry Hamon, and Fleur Mougin

Addressing Social Bias in Information Retrieval . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121

Jahna Otterbacher

Analyzing and Visualizing Translation Patterns of Wikidata Properties . . . . . 128

John Samuel

Character N-Grams for Detecting Deceptive Controversial Opinions . . . . . . . 135

Javier Sánchez-Junquera, Luis Villaseñor-Pineda,
Manuel Montes-y-Gómez, and Paolo Rosso

Best of CLEF 2017 Labs

Simply the Best: Minimalist System Trumps Complex Models

in Author Profiling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143
Angelo Basile, Gareth Dwyer, Maria Medvedeva, Josine Rawee,
Hessel Haagsma, and Malvina Nissim

Textured Graph-Based Model of the Lungs: Application on Tuberculosis

Type Classification and Multi-drug Resistance Detection . . . . . . . . . . . . . . . 157
Yashin Dicente Cid, Kayhan Batmanghelich, and Henning Müller

Plant Classification Based on Gated Recurrent Unit. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169

Sue Han Lee, Yang Loong Chang, Chee Seng Chan, Joly Alexis,
Pierre Bonnet, and Herve Goeau

Microblog Contextualization: Advantages and Limitations

of a Multi-sentence Compression Approach . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 181
Elvys Linhares Pontes, Stéphane Huet,
and Juan-Manuel Torres-Moreno

Early Detection of Depression Based on Linguistic Metadata Augmented

Classifiers Revisited: Best of the eRisk Lab Submission . . . . . . . . . . . . . . . 191
Marcel Trotzek, Sven Koitka, and Christoph M. Friedrich

Deep Learning for ICD Coding: Looking for Medical Concepts

in Clinical Documents in English and in French . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203
Zulfat Miftahutdinov and Elena Tutubalina

Hierarchical Clustering Analysis: The Best-Performing Approach

at PAN 2017 Author Clustering Task . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 216
Helena Gómez-Adorno, Carolina Martín-del-Campo-Rodríguez,
Grigori Sidorov, Yuridiana Alemán, Darnes Vilariño, and David Pinto
 Contents XVII

Attention-Based Medical Caption Generation with Image Modality

Classification and Clinical Concept Mapping . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 224
Sadid A. Hasan, Yuan Ling, Joey Liu, Rithesh Sreenivasan,
Shreya Anand, Tilak Raj Arora, Vivek Datla, Kathy Lee,
Ashequl Qadir, Christine Swisher, and Oladimeji Farri

A Compound Model for Consumer Health Search . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 231

Hua Yang and Teresa Gonçalves

CLEF 2018 Lab Overviews

Overview of CENTRE@CLEF 2018: A First Tale in the Systematic

Reproducibility Realm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 239
Nicola Ferro, Maria Maistro, Tetsuya Sakai, and Ian Soboroff

Overview of LifeCLEF 2018: A Large-Scale Evaluation of Species

Identification and Recommendation Algorithms in the Era of AI. . . . . . . . . . 247
Alexis Joly, Hervé Goëau, Christophe Botella, Hervé Glotin,
Pierre Bonnet, Willem-Pier Vellinga, Robert Planqué,
and Henning Müller

Overview of PAN 2018: Author Identification, Author Profiling,

and Author Obfuscation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 267
Efstathios Stamatatos, Francisco Rangel, Michael Tschuggnall,
Benno Stein, Mike Kestemont, Paolo Rosso, and Martin Potthast

Overview of the CLEF eHealth Evaluation Lab 2018 . . . . . . . . . . . . . . . . . 286

Hanna Suominen, Liadh Kelly, Lorraine Goeuriot, Aurélie Névéol,
Lionel Ramadier, Aude Robert, Evangelos Kanoulas, Rene Spijker,
Leif Azzopardi, Dan Li, Jimmy, João Palotti, and Guido Zuccon

CLEF MC2 2018 Lab Overview . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 302

Malek Hajjem, Jean Valére Cossu, Chiraz Latiri, and Eric SanJuan

Overview of ImageCLEF 2018: Challenges, Datasets and Evaluation. . . . . . . 309

Bogdan Ionescu, Henning Müller, Mauricio Villegas,
Alba García Seco de Herrera, Carsten Eickhoff, Vincent Andrearczyk,
Yashin Dicente Cid, Vitali Liauchuk, Vassili Kovalev, Sadid A. Hasan,
Yuan Ling, Oladimeji Farri, Joey Liu, Matthew Lungren,
Duc-Tien Dang-Nguyen, Luca Piras, Michael Riegler,
Liting Zhou, Mathias Lux, and Cathal Gurrin

Evaluation of Personalised Information Retrieval

at CLEF 2018 (PIR-CLEF) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 335
Gabriella Pasi, Gareth J. F. Jones, Keith Curtis, Stefania Marrara,
Camilla Sanvitto, Debasis Ganguly, and Procheta Sen
XVIII Contents

Overview of eRisk: Early Risk Prediction on the Internet . . . . . . . . . . . . . . . 343

David E. Losada, Fabio Crestani, and Javier Parapar

Overview of the CLEF Dynamic Search Evaluation Lab 2018 . . . . . . . . . . . 362

Evangelos Kanoulas, Leif Azzopardi, and Grace Hui Yang

Overview of the CLEF-2018 CheckThat! Lab on Automatic

Identification and Verification of Political Claims . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 372
Preslav Nakov, Alberto Barrón-Cedeño, Tamer Elsayed,
Reem Suwaileh, Lluís Màrquez, Wajdi Zaghouani,
Pepa Atanasova, Spas Kyuchukov, and Giovanni Da San Martino

Author Index . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 389

Full Papers
 Deep Multimodal Classification of Image
Types in Biomedical Journal Figures

Vincent Andrearczyk1(B) and Henning Müller1,2

1
University of Applied Sciences Western Switzerland (HES-SO), Sierre, Switzerland
[email protected]
2
University of Geneva (UNIGE), Geneva, Switzerland

Abstract. This paper presents a robust method for the classification

of medical image types in figures of the biomedical literature using the
fusion of visual and textual information. A deep convolutional network
is trained to discriminate among 31 image classes including compound
figures, diagnostic image types and generic illustrations, while another
shallow convolutional network is used for the analysis of the captions
paired with the images. Various fusion methods are analyzed as well
as data augmentation approaches. The proposed system is validated on
the ImageCLEF 2013 and 2016 figure and subfigure classification tasks,
largely improving the currently best performance from 83.5% to 93.7%
accuracy and 88.4% to 89.0% respectively.

1 Introduction
The information contained in an image and the methods employed to extract
it largely differ depending on its modality, making the latter a crucial aspect
of medical image analysis and retrieval. An image type classification is, there-
fore, a useful preliminary filtering step prior to further analysis [2,16]. Besides
this, the modality is a relevant information to be determined for medical image
or document retrieval, allowing clinicians to filter their search by a particular
modality, often specific to a pathology or organ of interest. Various modality
classification tasks, among others, have been released through the ImageCLEF
challenges [7,10]. We focus this work on the 2013 and 2016 ImageCLEF modality
classification tasks, as they offer multimodal text and image data. The database
is publicly available and the results are fully reproducible as a consequence. The
database also originates from the PubMed Central database (it is a small sub-
set of PubMed Central), allowing us to classify this large database for further
processing and analysis. Much of the medical knowledge is stored in the medical
literature, for example in the form of images and text, although the image type
information is not available. Making this content accessible for research can help
in many other tasks, such as retrieval or classification.
Multimodal analysis is commonly used to extract and fuse information from
multiple modalities [11,24]. In this work, images and captions contain comple-
mentary information fused to boost the classification accuracy. Many methods
c Springer Nature Switzerland AG 2018
P. Bellot et al. (Eds.): CLEF 2018, LNCS 11018, pp. 3–14, 2018.
https://doi.org/10.1007/978-3-319-98932-7_1
4 V. Andrearczyk and H. Müller

have been used to extract high-level features from text and images independently
and to fuse them. Convolutional Neural Networks (CNNs) have obtained state
of the art performance in most computer vision [5,9] and biomedical image anal-
ysis [17] tasks. It is also well suited for text analysis [12]. This paper introduces
several late fusion methods to combine powerful visual and textual CNNs.

2 Related Work
Multimodal textual and visual analysis has been widely studied for applications
including annotation and captioning [11], image generation from text [24], text
and image feature fusion for retrieval and classification [7]. A total of 51 runs
from eight groups were presented in [7] for the ImageCLEF 2013 modality classi-
fication challenge. The best results (81.7% classification accuracy) were obtained
by visual and textual fusion from the IBM Multimedia Analytics group [1] (see
Table 1). A set of color and texture, local and global descriptors (including a color
histogram, moments, wavelets, Local Binary Patterns (LPB) and Scale-Invariant
Feature Transform (SIFT)) was extracted as visual descriptors and fused with
multiple textual descriptors. The best results were obtained using a maximum
late fusion with a classifier built on top of modality tailored keywords (with a
hand-selected vocabulary that likely improved the performance) and a two-level
Support Vector Machine (SVM) classification. The methods developed by other
teams reported in [7] include various types of similar hand-crafted visual and
textual descriptors combined by multiple fusion methods.
In [4], the authors build upon [1] to develop a more complex system. An
ensemble of SVM models is trained on top of similar visual features, while the
text is analyzed by scoring based on the detection of manually-selected patterns
from the captions and from sentences in the body of the article. A weighted score
average trained on a subset of the training data was used for fusing the visual
and textual information. The best current system reached an accuracy of 83.5%
on ImageCLEF 2013 modality classification.
Another set of hand-crafted visual and textual features are combined in [19].
The visual features include local and global texture and color features, while
Bag-of-Words (BoW) features are used to analyze the captions. Multiple CNNs
are combined in [23] by late fusion (average, maximum, majority and median),
yet the resulting accuracy is lower than the shallow hand-crafted methods in [7].
More recently in [16,22], pre-trained deep visual CNNs are finetuned and their
outputs are combined in an ensemble classifier with basic voting fusion meth-
ods. Besides this, deep pre-trained CNNs obtained better performance than shal-
lower ones, motivating the use of very deep pre-trained networks even on these
small datasets. A major drawback of combining multiple CNNs is the increase
of computational complexity and redundancy of features to obtain only a lim-
ited accuracy improvement (less than 1% in [22]). A multimodal approach based
on ensemble learning of various textual and visual features was proposed in
[15], obtaining the state of the art results on the ImageCLEF 2016 subfigure
modality classification task [8]. BoW textual features extracted from the arti-
cle’s text and captions are combined with visual features including hand-crafted
 Deep Multimodal Classification of Image Types 5

shallow texture and color features, Bag-of-Visual-Words (BoVW) and deep fea-
tures (ResNet152 [5]). The best results were obtained with an ensemble of SVMs
trained on all the features (see Table 3).

3 Methods
3.1 ImageCLEF 2013 Modality Dataset
The goal of this task is to classify the images into medical modalities and
other images types. Three main categories, namely compound figures, diagnostic
images and generic illustrations are divided into 31 sub-categories [7,18]. The
modality hierarchy and more details on the dataset can be found in [7]. A total
of 2879 training and 2570 test images are provided. The classes are highly imbal-
anced, reflecting the distribution of the images in the data (PubMed Central1 )
containing a large proportion of compound figures.

3.2 ImageCLEF 2016 Modality Subfigures Dataset

The goal of this task is similar to the task in ImageCLEF 2013, although the
images (subfigures) originate from a segmentation of larger compound figures.
The modality hierarchy is the same as in 2013 without the compound figure cat-
egory. The two main categories are diagnostic images and generic illustrations,
further divided into 30 sub-categories [8]. A total of 6776 training and 4166 test
images are provided. The captions are provided for the entire compound fig-
ures before segmentation and are therefore less specific than in the 2013 task.
Although the classes are less imbalanced than ImageCLEF 2013 since the “com-
pound figure” category is not present, the“GFIG” category (including statistical
figures, graphs and charts) is strongly overrepresented with approximately 44%
of the training samples while some classes contain less than 10 samples.

3.3 Overview of the Approach

An overview of the developed networks and fusion approaches is illustrated in
Fig. 1. The components are described in more details in the following sections.

3.4 Visual Analysis

DenseNet [9] is a CNN having each layer connected to every other layer (within
a dense block, see Fig. 1, right). The dense blocks are preceded by a 7 × 7 con-
volution layer and 3 × 3 max pooling. Each dense block is composed of densely
connected 1 × 1 and 3 × 3 convolutions. The transitions between blocks con-
tain a 1 × 1 convolution and 2 × 2 average pooling. All the convolutions are
regularized with batch normalization and activated by a ReLU. The last dense
block is globally down-sampled by a 7 × 7 average pooling and connected to a
1
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/.
6 V. Andrearczyk and H. Müller

Fig. 1. Overview of the proposed deep learning visual and textual fusion method.

softmax activated dense layer with 30 or 31 neurons (number of classes). More

details can be found in [9]. This architecture obtained excellent results on vari-
ous image classification datasets while reducing the number of parameters and
computation (floating point operations) as compared to other commonly used
networks (e.g. AlexNet, VGG, GoogleNet and ResNet). On the proposed exper-
iments, DenseNet169 obtained the best results as compared to DenseNet121 [9],
ResNet50 and 152 [5], VGG19 [20], in line with recent computer vision and
biomedical image analysis results. The training data are limited (2789 or 6776
images without data augmentation) and transfer learning is required to obtain
a robust image classification. We use networks pre-trained on ImageNet and
replace the last fully connected softmax activated dense layer by a layer of 31
or 30 neurons, equivalent to the number of classes in the ImageCLEF 2013 and
2016 datasets respectively.
To increase the visual training data, we explore two complementary data aug-
mentation strategies. The first strategy uses extra training data from the other
task, i.e. using ImageCLEF 2016 data for training ImageCLEF 2013 and vice
versa. We also use images from the ImageCLEF 2016 compound figure detection
task for training ImageCLEF 2013 as the compound class is not represented in
the subfigure set. We ensure that no image is present twice in the training set or
in both the training and test sets. The second data augmentation strategy con-
sists of a set of random transformations applied to the training images including
horizontal and vertical flips, width and height shift in the range of [0, 0.1] of the
total width and height respectively and a rotation in the range [0◦ , 5◦ ].
 Deep Multimodal Classification of Image Types 7

3.5 Text Analysis

We develop a CNN on top of word embeddings as inspired by [12], in which a

CNN for sentence classification was developed. Our architecture is illustrated in
Fig. 1 (left). The words are embedded into a low (300) dimensional space using
fastText word embedding [3] pre-trained on Wikipedia data2 . Similar results were
obtained with a Global Vectors for word representation (GloVE) pre-trained on
Wikipedia 2014 and Gigaword 5, while pre-training on biomedical text performed
worse.
The maximum number of tokens was set to 20,000 and the maximum length
of a caption was set to 200. The embedding layer is finetuned together with
the network in order to adapt the embedding to this particular caption clas-
sification task and domain. We use convolution kernels ranging from 1 × 1 to
5 × 5 to perform a multi-scale analysis with scales that we deem relevant for the
caption task. We confirmed experimentally that adding larger kernels does not
improve the performance while significantly increasing the number of parame-
ters. Recurrent Neural Networks (RNNs) may seem more intuitive than CNNs
and better suited for natural language processing since local features captured
by convolution filters are not as evident in text as they are in images. Captions,
however, offer a relatively structured and controlled domain in which words are
often organized in meaningful local features. CNNs are also better at detecting
key phrases or combinations of words than RNNs, which is a useful asset for the
evaluated task since the modality is often described by a single sentence or a
group of words. The speed of convolution computations is an important aspect
in the choice of the architecture. We also experimented with a 1D convolutional
network, a Long Short-Term Memory (LSTM) network and a stacked LSTM
network, resulting in a lower accuracy.

3.6 Decision-Level Fusion

The decision-level fusion combines the visual and textual predictions. We first
train the visual and textual networks independently, then combine the class prob-
abilities, i.e. outputs of the softmax layers. Simple fusions are used including (a)
a weighted sum, (b) a maximum probability decision and (c) a product of proba-
bilities (elementwise product of probability vectors). Equation 1 summarizes the
class prediction of these three fusion methods.

csum = amax(αyv + (1 − α)yt ),

cmax = amax(max(yv , yt )), (1)
cprod = amax(yv ◦ yt ),

where csum , cmax , cprod are the class predictions from (a), (b) and (c), yv and yt
are the probability vectors of the visual and textual networks respectively. The
weight α ∈ [0, 1] is used to balance the importance of the visual and textual parts
2
https://dumps.wikimedia.org.
8 V. Andrearczyk and H. Müller

in (a). Another fusion method is to train a single layer Multi-Layer Perceptron

(MLP) on top of the prediction layer. We freeze all previous layers to train
only the last added layer. Using a two-layer MLP results in similar performance,
yet increases the complexity. We do not use artificial data augmentation when
training the MLP as the visual augmentation is learned when training DenseNet
individually and then the network requires visual and textual pairs.

3.7 Feature-Level Fusion

The feature-level method fuses the outputs of intermediate layers from the visual
and textual networks. We first train the two networks independently, then add
one layer on top of the last layer before the softmax activated one and train
similarly to the decision-level MLP. The networks’ deep representations, inputs
to the MLP, are richer and more complete than the decision-level ones (IR2560
and IR1664 for the textual and visual representations respectively, vs. IRN , with
N = 31, or N = 30 for the decision level).

4 Experimental Results
4.1 Network Setups
The networks are trained with an Adam [13] optimizer. The textual, visual and
fusion MLP networks are trained for N = 100, N = 25 and N = 50 epochs
respectively. The initial learning rate is set to 10−4 for finetuning the visual
network and 10−3 for the textual network and MLP from scratch, average decays
β1 and β2 are 0.9 and 0.999 respectively, the learning rate decay is 0.1
N and the
batch size 32. Due to the high class imbalance in the training set, class weights
are used during training for weighting the loss function as: wi = nmax /ni , where
nmax and ni are the number of training samples of the most represented class
and of class i respectively. The most represented class is the one with most
training samples, i.e. “compound figures” in ImageCLEF 2013 and “GFIG” in
ImageCLEF 2016. For the visual network, class weights are not needed when
artificial data augmentation is used.

4.2 Classification Results ImageCLEF 2013

The results are reported and compared with the best current systems in Table 13 .
Best results of the 51 runs submitted by eight groups [7] are reported as well
as the best results in the literature obtained after the challenge [4]. In [1,4],
vocabularies and text patterns were manually selected, and in [4], the text in
the body of the article was also used.
We do not use extra training data for the captions because in ImageCLEF
2016 the captions relate to the original compound figures from which the sub-
figures are segmented. Consequently, the textual network is trained with only
3
34 images were removed from the 2013 dataset since the original challenge due to
their presence in both training and test sets.
 Deep Multimodal Classification of Image Types 9

Table 1. Comparison of our methods with the best runs in ImageCLEF 2013.

Modality Method Accuracy

Textual IBM modality run1 [1] 64.2%
IBM textual [4] 69.6%
textual CNN 71.9%
Visual IBM modality run4 [1] 80.8%
IBM visual [4] 82.2%
DenseNet169 w/o data augm. w/o extra training 83.8%
DenseNet169 w/ data augm. w/o extra training 84.5%
DenseNet169 w/ data augm. w/ extra training 86.8%
Fusion IBM modality run8 [1] 81.7%
IBM fusion [4] 83.5%
Weighted sum fusion w/ extra training 89.2%
Maximum fusion w/ extra training 89.4%
Product fusion w/ extra training 91.8%
Decision-level MLP w/ extra training 86.0%
Feature-level MLP w/ extra training 93.7%

ImageCLEF 2013 training data. For the same reason, the MLPs are also trained
without extra training data in order to maintain pairs of visual and textual
inputs. However, the visual network is first trained with artificial data augmen-
tation and extra training data before being fused with the textual network.
The best fusion results are obtained with the feature-level MLP (93.7%).
The previously best results (IBM [4]) on ImageCLEF 2013 were obtained with-
out using extra data, yet our approach without extra data also outperforms
them (91.9% vs. 83.5%, not reported in Table 1). The weighted loss described in
Sect. 4.1 considerably improves the performance of our approach since the best
performance obtained without weighted loss is 92.7% (not reported in the table)
vs. 93.7% with. The confusion matrix of the best results (Feature-level MLP w/
extra training) is shown in Fig. 2.
The most relevant classes are the diagnostic images as they offer more poten-
tial in clinical applications such as retrieval. The confusion matrices for the
three main categories (compound, diagnostic and generic illustrations) are illus-
trated in Fig. 3. It shows that our approach performs an excellent discrimination
between diagnostic (e.g. MRI, CT, histopathology) and other images with lower
relevance (e.g. compound figures, diagrams and maps), which was of critical
importance for the development of the datasets in [6].
In order to evaluate the complementarity of the visual and textual infor-
mation, we measured the overlap of correct classification. With the best MLP
method previously described, the percentage of images correctly classified by
both the visual and textual networks is 64.3%. 22.5% of the test set is cor-
rectly classified by the visual network but incorrectly classified by the textual
10 V. Andrearczyk and H. Müller

Fig. 2. Normalized confusion matrix (%) of the feature-level fusion method on Image-
CLEF 2013. COMP stands for compound figures. Labels starting with D are diagnostic
modalities, those with G are generic illustrations. The complete list of labels can be
found in [7].

Fig. 3. Normalized confusion matrices for the three main categories in ImageCLEF
2013: compound, diagnostic and generic illustrations.
 Deep Multimodal Classification of Image Types 11

one and, vice-versa, 7.6% is correctly classified using the caption but incorrectly
classified using visual information. These results suggest, as confirmed by the
fusion results in Table 1, that the visual and textual analyses offer some degree
of complementarity to boost the final classification accuracy.
The accuracy obtained with multiple values of α in Eq. 1 is illustrated in
Fig. 4. The best results with this weighted sum fusion are obtained with a con-
tribution of the visual analysis slightly larger than the textual one (α = 0.51),
although a gradually reducing, yet neat, improvement from the single modality
results is obtained with α values in the range [0.51, 0.99].

Fig. 4. Accuracy of the sum fusion method for various weights α on ImageCLEF 2013.

The networks are implemented in Keras with TensorFlow backend and writ-
ten in Python. The computational training and test times are reported in Table 2
using a Titan Xp GPU.

Table 2. Computation time of the various networks on ImageCLEF 2013.

Method Train time (nb. images) Test time (nb. images)

Textual CNN 1,079 s (2789) 1.1 s (2570)
DenseNet169 w/o extra training 3,233 s (2789) 14.6 s (2570)
DenseNet169 w/ extra training 22,510 s (25880) 14.6 s (2570)
Feat.-level MLP w/ extra training 2,626 s (25880) 15.2 s (2570)

4.3 Classification Results ImageCLEF 2016

The results obtained on the ImageCLEF 2016 subfigure classification task are
reported and compared with the best current systems in Table 3.
Our visual analysis based on DenseNet trained with class weights outperforms
the complex ensemble classification of features in [15].
The textual analysis has less relevance in this challenge as the captions are
only available for the compound figures from which multiple subfigures origi-
nate and not precisely for each subfigure, as such a separation is not done sys-
tematically. The textual analysis still brings complementary information to the
12 V. Andrearczyk and H. Müller

Table 3. Comparison of our methods with the best runs in ImageCLEF 2016.

Modality Method Accuracy

Textual MLKD [21] 58.4%
BCSG [15] w/ extra training 72.2%
textual CNN 69.1%
textual CNN w/ extra training 72.2%
Visual IPL [21] 84.0%
BCSG [15] w/ extra training 85.4%
DenseNet169 w/o data augm. w/o extra training 86.2%
DenseNet169 w/ data augm. w/o extra training 86.8%
DenseNet169 w/ data augm. w/ extra training 87.9%
Fusion BCSG [15] w/ extra training 88.4%
weighted sum fusion w/ extra training 88.0%
maximum fusion w/ extra training 87.8%
product fusion w/ extra training 88.7%
Decision-level MLP w/ extra training 88.5%
Feature-level MLP w/ extra training 89.0%

visual analysis as shown by the fusion results. BCSG [15] makes use of the text
and caption for the textual analysis. A class distribution of the test set is also
learned based on the ImageCLEF 2015 dataset. We decided not to implement
such approaches for a better generalization to unknown data without prior on
the class distribution. Despite this simplified setup, our textual classifier is on a
par with [15] (72.2%). Extra training data are also used in [15].
The best fusion method is again obtained with a feature-level MLP (89.0%).
Slightly lower accuracy is obtained with the basic product fusion and decision-
level MLP (88.7% and 88.5%).

5 Discussions and Future Work

As illustrated in the experiments, the proposed approach largely outperforms

the state of the art [4] on the ImageCLEF 2013 dataset (93.7% vs. 83.5%).
The results on ImageCLEF 2016 also outperform the best results [15] (89.0%
vs. 88.4%). For this second experiment, our approach uses fewer data (only
captions for the textual part) and no prior on the test data classes distribution.
Besides this, our method jointly trains the visual and textural networks, whereas
[15] requires learning an ensemble of hand-crafted and trainable features with
multiple classifiers, which may limit its generalization and interpretability. The
reported results demonstrated the major importance of the visual analysis in
the developed method (86.8% and 87.5% accuracy), in line with the results and
conclusions from the literature [1,4,7,14]. The visual data augmentation had an
Other documents randomly have
different content
Etkammersystem (27de April 1849, Forhandlingerne Sp. 2917),
dernæst for det fra Udvalget efter Forhandling med Ministeriet
fremkomne Forslag til Landstingets Sammensætning i de meget
stærkt bevægede Møder den 30te April og 1ste Mai, i hvilke efter
Afvisning af temmelig bitre Angreb og Beskyldninger mod Ministeriet
Sagen gjennemførtes og Grundlovsarbeidet frelstes fra Standsning
og stor Forstyrrelse (Forhandlingerne Sp. 2952, 2962, 2975, 2997 og
3014). At det saaledes i 1849 vedtagne Grundlag er blevet bedre og
sikkrere i 1866, erkjender jeg; men, at det da dannede Landsthing i
sin særskilte Stilling øver en bedre og kraftigere Indflydelse paa
Lovgivningsarbeidet i Almindelighed, end de samme Elementer vilde
have øvet i en enkelt Forsamling, derom maa jeg endnu tvivle.
Derimod har jeg ingen Tvivl om, at det var et stort Misgreb og Uheld,
at man i 1849 af doktrinær Respekt for Tokammersystemets Renhed
opgav det Forslag, der først var gjort af Udvalgets Flertal og
betingelsesvis anbefalet og tiltraadt af Ministeriet, at Finantsloven
skulde behandles i forenet Rigsdag, altsaa under lige Medvirkning af
begge Things Medlemmer. Vistnok var den af Ministeriet først stillede
Betingelse med Hensyn til Antallet af Landstingets Medlemmer i
Forhold til Folkethingets ikke ganske bleven opfyldt, men man var
dog kommen den meget nærmere: i ethvert Tilfælde burde der
været underhandlet yderligere, hvorved man maaske var kommen til
den endelige Afgjørelse af Finantsloven i et efter et endnu bedre
Forhold dannet Fællesudvalg, istedetfor at Udvalgets Flertal, forladt
eller dog ikke fastholdt og støttet af Ministeriet, trak sig tilbage og
altsaa Udkastets Bestemmelse blev staaende. Denne giver vel
tilsyneladende Landsthinget lige Ret med Folkethinget over
Finantsloven, men berøver det i Virkeligheden Evnen til at
opretholde eller indføre nogensomhelst ikke absolut bunden Bevilling
mod Folkethingets Flertal, naar det ikke vil fremkalde en Konflikt, til
hvis Løsning Forfatningen intet Middel byder. Min egen personlige
Mening i denne Sag findes noksom antydet i Rigsdagstidenden Sp.
6367 ff., hvor jeg ogsaa tilstrækkelig efterviste, at i andre Stater med
Tokammersystem det første Kammer enten slet ingen Del havde i
Finantsloven eller kun en uvæsentlig[63]. Min uforandrede
Betragtningsmaade af hele dette Forhold fik jeg som
Landsthingsmand tidlig og flere Gange Leilighed til at udtale (man se
f. Ex. Landsthingstidenden for 5te Session 1853—54 Sp. 1954 og for
7de Session 1855—56 Sp. 1051 ff.) og har senere paa andre Steder
gjort den gjældende, navnlig i mine i 1882 udgivne "Bemærkninger
om Landsthingets og Folkethingets indbyrdes Stilling ved
Behandlingen af Finantsloven med særligt Hensyn til den sidst
sluttede Rigsdagsforsamling" og de dertil sig sluttende "yderligere
Bemærkninger". Medens jeg nedskriver disse Blade (April 1885),
have vi Leilighed til atter at skjønne, til hvilke Følger og Tilstande en
virkelig Konflikt imellem begge Rigsdagens Thing paa dette Omraade
fører.

En særlig Opgave tilfaldt mig som Kultusminister ved Forhandlingen

af det lille Afsnit af Grundlovsudkastet, der angik de kirkelige
Forhold. Naar jeg paa det Punkt først kraftig understøttede den af
Udvalgets Flertal foreslaaede nye Paragraf om Folkekirkens Ordning
ved Lov, der med Udeladelse af den specielle Bestemmelse om et
forudgaaende Kirkemøde optoges i Grundloven som § 80, da havde
dette sin Grund i min inderlige Overbevisning baade om, at Kirken
ikke i Længden i en konstitutionel Stat kan vedblive at staae i den
Forvikling med og Afhængighed af den rent politiske Statsmagt,
hvori den i de protestantiske Lande var bragt under Fyrsternes
Enevælde, og om Nødvendigheden af at holde udenfor Grundloven
specielle Afgjørelser, som slet ikke hørte derhen, og som slet ikke
vare tilbørlig overveiede i deres Sammenhæng og Rækkevidde, f. Ex.
om Sognebaandet. Medens Vanskeligheden af Tilveiebringelsen af en
saadan Kirkeforfatningslov, hvilken Kirken væsentlig maatte give sig
selv, ingenlunde undgik min Opmærksomhed, og medens jeg
navnligen var mig vel bevidst, hvad der fattedes mig selv til ledende
Medvirkning ved dens Tilblivelse, fastholdt jeg dengang og
fastholder endnu, navnlig ligeoverfor den grundtvigianske Lære om
Præstefriheden, at Staten kun kan træde i et særligt Beskyttelses og
Understøttelses Forhold og overlade store Eiendomme og Indtægter
til et paa et fast Grundlag bygget og fuldt organiseret Samfund. En
lignende Betragtning bragte mig til ved Grundlovens § 81 at holde
paa, at Tilstedeligheden af religiøse Samfund skulde betinges ikke
blot af, hvad der i dem "foretoges", men af, hvad der i dem "lærtes",
idet det religiøse Samfund ligeoverfor Staten kun karakteriseres ved
sin Lære, hvoraf Handlingerne fremgaae, forsaavidt de skulle
tilregnes Samfundet, ikke Individerne. Derimod kunde jeg ikke slutte
mig til eller støtte den af Udvalgets Flertal foreslaaede Paragraf, som
gik ud paa at sikre de til Kirken, Skolen og milde Stiftelser henlagte
Midler en særlig Ukrænkelighed, fordi jeg ikke kunde anerkjende den
hele Betragtning, ifølge hvilken disse efterhaanden af Staten eller
dog ved Statens Medvirkning tilveiebragte og til visse Formaal
henlagte Midler som en samlet og dog efter Formaalene ingenlunde
ensartet Masse ganske skulde unddrages Statsmagtens Indflydelse
uden nogen klar Bestemmelse om, hvem der skulde regulere og
vaage over den fremtidige Anvendelse. Min Stilling syntes ved dette
Punkt at ville blive saameget vanskeligere, som min Kollega Clausen
med stor Iver optraadte til Forsvar for Paragrafen, men det blev mig
snart klart, at Forslaget vilde falde, udenat jeg behøvede aktivt at
optræde derimod; min fuldstændige Taushed var tilstrækkelig. Den
samme eller næsten den samme Taushed kunde jeg da ogsaa
iagttage ligeoverfor et Forslag af nogle Medlemmer udenfor
Udvalget, der gik ud paa i Grundloven at indbringe nogle
Bestemmelser om Almueskolevæsenet.

Efter Afslutningen af Behandlingen af selve Grundlovsudkastet

forestod der mig endnu under Forhandlingen af Udkastet til
Valgloven en temmelig heftig Kamp, idet Tscherning for at svække
Betydningen af den for Valgbarhed til Landstinget i Grundloven
vedtagne Betingelse af Udredelsen af 200 Rd. i direkte Skat til
Staten eller Kommunen vilde have Tienden medregnet ved
Opgjørelsen af dette Skattebeløb, medens jeg paa Regjeringens
Vegne maatte hævde, at der ved Bestemmelsen i Grundloven ikke
var eller kunne være tænkt paa Tienden, der aldrig var opfattet eller
betegnet som Stats- eller Kommuneskat, endsige som direkte Skat,
og heri fandt Medhold saavel hos de specielt Sagkyndige som hos
Forsamlingens Flertal.
Efter et strengt Arbeide lykkedes det saaledes den 5te Juni med
Sanktionen af Grundloven og Valgloven at bringe Rigsforsamlingens
Opgave tilende. Hvilke Spirer i Grundloven selv foruden de ovenfor
udtrykkelig nævnte og hvilke Tidsforhold der have havt Indflydelse
paa Opfattelsen og Anvendelsen af Grundloven, er det her ikke
Stedet at undersøge eller at udtale nogen Dom om.

Virksomhed som Kultusminister i og udenfor

Rigsdagen
Ligesom ingen af Martsministeriets Medlemmer havde Medlemsplads
i Rigsforsamlingen (— Tscherning indtraadte først i denne efter
Nedlæggelsen af Ministerposten —), havde ogsaa Clausen og jeg
ved vor Indtrædelse i Ministeriet anset det for rigtigst strax at
nedlægge vore Mandater som Medlemmer af Rigsforsamlingen. Ved
de første Valg til Folkethinget efter Grundlovens Vedtagelse stillede
jeg mig imidlertid — den 4de December 1849 — som Kandidat og
valgtes paa Frederiksværk, ɔ: i Frederiksborg Amts 4de Valgkreds,
med hvilken Kreds jeg iøvrigt kun havde den tilfældige Forbindelse,
at min yngste Broder da havde en udbredt og paaskjønnet
Lægevirksomhed sammesteds.

Medens Grundlovsforhandlingerne med Tilbehør varede (November

1848 til Begyndelsen af Juni 1849), havde jeg naturligvis i det mig
betroede specielle Ministerium ved Siden af at besørge de løbende
Forretninger begyndt paa de større Arbeider og Opgaver, der
forelaae. Kultusministeriet var dannet ved Sammensmeltning af,
hvad der hidtil havde hørt under Direktionen for Universitetet og de
lærde Skoler og under det danske Kancellis Departement for
Kirkevæsenet og Almueskolevæsenet, hvorhos tillige derunder var
inddraget de videnskabelige Samlinger (det store kongelige
Bibliothek) og de Kunstanstalter og Kunstsamlinger
(Kunstakademiet, den kongelige Malerisamling o. s. v.), som forhen
havde ligget udenfor de kongelige Regjeringskollegiers Omraade;
efter min Tiltrædelse lagdes endnu det kongelige Theater som
Nationaltheater og det dermed forbundne Kapel ind under dette
Ministerium. Af de saaledes til Omsorg og Behandling under mig
samlede Gjenstande kjendte jeg dem, der havde ligget under
Universitetsdirektionen, af egen Erfaring, naturligvis
Universitetsanliggenderne nøiere end det lærde Skolevæsen, med
hvilket jeg dog, bortset fra mine tidligere Overveielser deraf, siden
1845 havde staaet i direkte Forretningsforbindelse; med de øvrige
Gjenstande havde jeg derimod, hvad Indretning og Ordning angik,
hidtil ikke havt nogen særlig Opfordring til at sysselsætte mig. Det
traf sig nu saa, at der ved min Indtrædelse i Ministeriet forelaae til
Afgjørelse efter flere Aars Overveielse og Forberedelse adskillige
vigtige Sager vedkommende Universitetet og de lærde Skoler. Dette
var paa den ene Side heldigt for mig, forsaavidt det paa engang
tvang mig til at udforme mine Tanker og Meninger i bestemte
Beslutninger og Forskrifter og gav mig Leilighed til at vinde en vis
Anerkjendelse for Drift og Arbeidslyst, men det udsatte mig paa den
anden Side for en heller ikke udebleven Mistanke om ensidig Lyst til
at beskæftige mig med denne Side af det Kultusministeriet
paahvilende Arbeide og ringere Iver for at fremme de andre Sider,
især dem, der hidtil havde ligget under Kancelliet, og der unegtelig i
en Række Aar havde været behandlede noget slendriansmæssig og
uden dybere aandelig Interesse hos den dermed specielt betroede
Deputerede. I Virkeligheden var denne Mistanke meget ubillig, thi
jeg rettede strax mine Tanker paa de her stillede Opgaver; men,
medens saavel disses egen Vanskelighed som mit personlige Savn af
en tidligere Forberedelse maatte rykke Behandlingen af dem
længere ud i Tiden, turde jeg ikke forsømme at fremme, hvad der
paa det andet Omraade til Gavn kunde og burde fremmes, især da
her den administrative Anordnings kortere og lettere Vei kunde
benyttes. Saaledes fremkom i 1849 og 1850 i Form af
Bekjendtgjørelse af kongelige Resolutioner en Række tildels vigtige
Foranstaltninger vedkommende Universitetet og de lærde Skoler. Ved
Universitetet forandredes ved Bekjendtgjørelse af 13de Mai 1850
den tidligere Inddeling af det akademiske Aar — i et Sommer- og et
Vintersemester med Sommerferien i Midten af det ene og Juleferien i
Midten af det andet — til den endnu gjældende med et Foraars- og
et Efteraarssemester, adskilte ved de imellem Semestrene faldende
Ferier, af hvilke Sommerferien forlængedes endel, men saaledes at,
afvigende fra Konsistorii Indstilling, ved Fjernelsen af andre
Afbrydelser Forelæsningstiden nøiagtig blev ligesaa lang som før, og
under 1ste September 1850 omdannedes Sammensætningen af det
akademiske Raad, Konsistorium, paa den endnu bestaaende Maade,
idet der med Benyttelse af de forskjellige indkomne Forslag skabtes
en ny Kombination af det hidtil eneraadende Anciennitetssystem
med et af Valg fremgaaet Element, og idet der oprettedes en
almindelig Forsamling af de akademiske Lærere, hvilken det
overdroges saavel frit imellem Konsistorii Medlemmer at vælge
Universitetets Rektor for hvert Aar, hvilket Embede hidtil havde
skiftet efter en fast Tour, som at besætte fem Pladser i Konsistorium
og derhos at overveie og erklære sig om Anliggender af almindelig
Interesse for Universitetet. Ligeledes gaves der efter Andragende fra
vedkommende Fakulteter ved særlige Bekjendtgjørelser flere
Bestemmelser vedkommende de akademiske Examina, f. Ex. under
23de September 1849 om Ophævelse af Brugen af det latinske
Sprog ved theologisk Embedsexamen og Indførelsen af en særlig
Prøve for Bekjendtskab med det kirkelige og patristiske Latin. Den
vigtigste af disse Examensbestemmelser og den, ved hvilken mit
eget Initiativ og min egen Anskuelse havde gjort sig mest
gjældende, var Anordningen af 2den Februar 1849 om de Examina,
der skulde give Adgang til overordnede Lærerpladser ved de lærde
Skoler, altsaa den historisk-philologiske Skoleembedsexamen, der
afløste den i 1818 indrettede philologiske Embedsexamen, og om
polyteknisk Examen eller en Magisterkonferens som Kvalifikation for
Overlærerembede i de mathematiske og naturvidenskabelige Fag, en
Anordning, der naturligvis var af stor Betydning for de lærde
Skoler[64].

For Læreanstalten i Sorø var den kongelige Resolution af 12te April

1849 af afgjørende Vigtighed. Derved ophævedes ganske den
akademiske Undervisning dersteds, hvis Nytte og Betydning aldrig
havde vundet fuld Anerkjendelse, og som allerede under Christian
VIII var bragt i Opløsning for istedetfor den at grunde en Art folkelig
Realhøiskole, en Plan, der hverken havde kunnet vinde fast Skikkelse
eller Tillid og Bifald udenfor et enkelt Parti. Den gjennemgribende
Forholdsregel udgik fra min Side af en længe og ved den
omhyggeligste Prøvelse modnet Overbevisning, og Grundene for den
vare saa klare og stærke, at de enkelte Indsigelser baade dengang
maatte forstumme og senere paany have maattet vige. Jeg har
gjentagne Gange paavist, hvorledes det ridderlige Akademi i Sorø i
Historien kun viser sig som et to Gange (under Christian IV og
Frederik V) gjentaget og snart mislykket Forsøg paa, med
Tilsidesættelse af den af Frederik II i Sorø grundlagte lærde Skole,
at stifte en særlig, for vor nuværende Statsform og vor Tids
Anskuelser aldeles fremmed aristokratisk Undervisningsanstalt, og at
der derfor ikke fra Fortiden kan hentes nogensomhelst Støtte eller
Pietetsgrund for Gjenoprettelsen eller Vedligeholdelsen af en særlig,
den almindelige lærde Skoles Grændser overskridende Læreanstalt,
men at ethvert Forslag til en saadan maa retfærdiggjøres ved
Paavisningen af et berettiget Formaal, der ikke kan tilfredsstilles ved
Landets øvrige Læreanstalter, navnlig Universitetet, og af Byen Sorø
som særlig skikket til dette Formaals Realisation, og denne
Paavisning er udebleven. Sidste Gang og udførlig har jeg udtalt mig
om denne Gjenstand i en Erklæring, som jeg som
Undervisningsinspektør ved de lærde Skoler efter Ministeriets
Opfordring den 11te Januar 1868 indsendte over den Betænkning,
der under 9de August 1867 var afgiven af en i Anledning af et
Andragende fra Soransk Samfund om en udvidet Virksomhed for
Sorø Akademi nedsat Kommission. Denne Erklæring, der er trykt i
Lindes Meddelelser angaaende Sorø Akademi for Aarene 1857—78
(Kjøbenhavn 1880) S. 41—58 og særskilt, er skreven noget skarpt,
fordi jeg følte en vis Harme over den Maade, hvorpaa
Kommissionens Medlemmer uden al Enhed og Sammenhæng havde
søgt hver lidt Plads for sin Yndlingsidé og dernæst i Forening deraf
havde sammensat et aldeles løst Skin af Helhed, men den er fuldt
retfærdig. De rige Midler, der ere samlede i Sorø, tildels hidlagte
andetstedsfra (Maribo Kloster), tildels kunstig hidlokkede (den
Holbergske og den Kalkreutzske Donation), tildels opsparede i en
lang Uvirksomhedsperiode, maae, forsaavidt de overskride en liberal
Tilfredsstillelse af Skolens og Opdragelsesanstaltens Krav, betragtes
og behandles som en almindelig Fond til Fremme af høiere
Undervisnings- og Oplysningsformaal, men rigtignok efter en fastere
Plan, end der hidtil viser sig.

Ved de lærde Skoler gjennemførtes under 13de Mai 1850 som

almindelig Norm den Undervisningsplan, der fra 1845 af foreløbig
havde været fulgt og prøvet ved tre Skoler, med de ikke store
Modifikationer, som den vundne Erfaring havde givet Anledning til,
og samtidig ophævedes den hidtilværende Examen artium, idet
Modenhedsprøven henlagdes til Skolerne. Efterat ved denne
Foranstaltning den hidtilværende anden Examens Lærestof ligeledes
for Størstedelen var overgaaet til Skolerne, gaves Bestemmelserne
for det ved Universitetet tilbageblivende philosophiske Kursus og den
dertil hørende Prøve ved Bekjendtgjørelsen af 7de September 1850.
De Forhandlinger og Overveielser, der vare indledede angaaende
Indførelsen af en særskilt Realundervisning ved de lærde Skoler,
medens den videnskabelige Realskole i Aarhus nedlagdes, bragtes
derimod først tilende efter min Fratrædelse fra Kultusministeriet.

En allerede før Ministeriets Oprettelse begyndt Forhandling om en

Indskrænkning i de lærde Skolers Antal samtidig med Skolernes
Udvidelse kom til Afslutning ved kongelig Resolution af 6te Mai 1850,
hvorved Slagelse Skole nedlagdes og Rønne lærde Skole
forvandledes til en høiere Realskole, dog under Forbehold af
Forhandling med Rigsdagen om de dens Kontrol undergivne
Pengespørgsmaal, der især ved Slagelse Skole vare af Vigtighed, et
Forbehold, der opfyldtes ved det i Rigsdagens 3die Session 1851
forelagte Lovudkast om de økonomiske Forhold ved Nedlæggelsen af
den lærde Skole i Slagelse og om Rønne lærde Skoles Overgang til
en Realskole.

En ikke liden Vægt lagde jeg paa, at det System, der i de nærmeste
Aar før min Indtrædelse i Ministeriet ved den almindelige Skolefonds
forøgede Indtægter havde udviklet sig, nemlig i større Omfang end
før at bøde paa den meget utilstrækkelige Løn for den yngste
Lærerklasse, Adjunkterne, ved Gratialer efter vilkaarligt Skjøn,
afløstes af en fast Regel for Oprykning igjennem forskjellige
Lønningsklasser efter Anciennitet, hvilket skete ved kongelig
Resolution af 10de Marts 1849. Denne Resolution blev en Forløber
for den nogle Aar efter tilveiebragte Lønningslov for hele
Lærerpersonalet ved de lærde Skoler af 28de Marts 1855, forbunden
med Avancementsbestemmelser, til hvilken Lovs Tilveiebringelse jeg
som Undervisningsinspektør medvirkede og gjorde Forslag, omend
den endelige Lov fjernede sig endel fra Forslaget.

Det ligger saa klart for Dagen, at endel af de saaledes ved kongelige
Resolutioner efter Ministeriets Indstilling afgjorte vigtige Sager,
navnlig om Sorø Akademis og Slagelse og Rønne Skolers
Nedlæggelse og om de lærde Skolers Undervisningsplan, under
almindelige Forhold vilde have krævet Rigsdagens Medvirkning og
Afgjørelse ved Lov, at det ikke paa nogen Maade kunde undgaae min
eller Statsraadets Opmærksomhed, i hvilket naturligvis Sagerne
forhandledes, førend de forelagdes Kongen. Det var saaledes ganske
i sin Orden, at Grundtvig i Rigsdagens 1ste Session 1850 den 27de
Juni stillede en Forespørgsel til mig om den Berettigelse, hvormed
Ministeriet havde handlet. Naar jeg imidlertid havde paataget mig
Ansvaret for den valgte Afgjørelsesmaade og derfor vandt
Rigsdagens stiltiende Anerkjendelse, idet ingen videre Anke eller
Forslag fremkom og selv Grundtvig beroligede sig ved de af mig
givne Erklæringer, hvorved Rigsdagens Kompetence under
almindelige Forhold ganske indrømmedes, da laae Grunden hertil i
den hele anomale Stilling, hvori disse Anliggender vare komne ved,
hvad der var sket og foretaget før Regjeringsforandringen og
endvidere før Grundlovens Vedtagelse, og i den stærke
Nødvendighed af at komme til en Afslutning af de svævende
Spørgsmaal, medens Rigsdagen, da den først i 1850
sammentraadte, selv uden Hensyn til Vanskeligheden ved samtlige
disse Gjenstandes Behandling i den Skikkelse, i hvilken de stykkevis
og betinget af mange Slags Forudsætninger forelaae, var fuldt
optagen af Lovudkast om materielle Sager, der ikke taalte
Opsættelse, samt endelig deri, at den i de enkelte Sager trufne
Afgjørelse i det Hele havde den offentlige Mening for sig og derfor
ogsaa grundlagde en Tilstand, der længe holdt sig med ringe
Modifikationer.

Ligeoverfor denne omfattende Række af større Foranstaltninger

angaaende det høiere Undervisningsvæsen tog unegtelig min
Virksomhed paa Almueskolevæsenets Omraade sig fattig ud,
forsaavidt den maales efter enkelte, særligen fremtrædende
Ytringer; thi baade en lille Lov om Ophævelsen af en Afgift, der
under Navnet "Degnepension" hvilede paa enkelte
Skolelærerembeder, og et andet, desuden af et Medlem af
Folkethinget (Frølund) indbragt, men af mig understøttet Lovforslag,
hvorved Skolelærerne fritoges for en dem fra gammel Tid
paahvilende, men praktisk allerede for en Del ophørt Forpligtelse til
Befordring af visse Breve imellem Provster og Præster, angik kun
ubetydelige Gjenstande, og samme ringe Vigtighed havde den
Forandring, der administrativt gjennemførtes i Kaldsretten til visse
Skolelærerembeder som Følge af Grundlovens Bestemmelse om
Ophævelsen af Forrettigheder, der vare knyttede til Adel. Der
forelaae imidlertid paa hele dette Omraade ingen Forarbeider eller
indledende Skridt til enkelte særlige Foranstaltninger og Anordninger,
og der lod sig, just paa Grund af Sammenhængen imellem alle Led
af det for hele Landet ensartede Almueskolevæsen, Intet af nogen
Betydning for det Hele udrette uden ved at søge at vinde et nyt
Grundlag istedetfor den efter sin Aand og Bestræbelse saare
fortjenstlige, men under uheldige og fattige Forhold fremkomne, i
Redaktionen ofte mangelfulde og i Virkeligheden kun ufuldstændig
gjennemførte og i flere Punkter ikke længer til de ved Grundloven
givne Forudsætninger passende Anordning af 1814. Indtil dette nye
Grundlag skabtes, maatte Bestræbelserne derfor gaae ud paa
saavidt muligt ad administrativ Vei paa de enkelte Steder
fuldstændigen eller dog fuldstændigere end hidtil at gjennemføre
den gjældende Anordnings Bestemmelser om Skolernes Antal og
Indretning og Lærernes Kaar, og i denne Retning arbeidedes der af
Ministeriet troligen igjennem Amtsskoledirektionerne under besindig
Lempelse imellem Strenghed ligeoverfor Kommunerne og billigt
Hensyn til Omstændighederne. En almindelig ny Lov om
Almueskolevæsenet var en Opgave, der krævede de vanskeligste og
omhyggeligste Overveielser baade med Hensyn til Undervisningens
Fastsættelse og Begrændsning og med Hensyn til alle de ydre Midler
og Betingelser i Forhold til Almuens mangfoldig nuancerede
Livsvilkaar, og den forudsatte derhos et Kjendskab til det virkelig,
ikke blot paa Papiret Bestaaende, som ikke var let at opnaae. Det
var derfor naturligt, at jeg, da Folkethingsmand Gleerup i Rigsdagens
første Session i 1850, efter Forudskikkelse af adskillige
Bemærkninger om Kultusministeriets ringe Virksomhed paa
Lovarbeidernes Omraade i Sammenligning med de øvrige Ministerier,
rettede den Forespørgsel til mig, om jeg snart vilde forelægge
Udkast til en fuldstændig Lov om Almueskolevæsenet, svarede, at
jeg hverken i denne eller den næste Session (i Efteraaret 1850)
tænkte paa at forelægge et saadant Udkast, idet jeg derhos under
Henvisning til, hvad jeg allerede strax efter Begyndelsen af
Sessionen ved Forelæggelsen af det lille Lovudkast om de saakaldte
Degnepensioner havde ytret om den ringe Opfordring, der for
Øieblikket var for Kultusministeren til at besvære Rigsdagen og
afdrage dens Opmærksomhed fra de af de øvrige Ministerier
forelagte paatrængende Udkast om materielle Gjenstande, gav en
saadan Fremstilling af, hvad der krævedes til at frembringe et
forsvarligt Udkast til en Almueskolelov, at det kunde skønnes, at jeg
allerede alvorligen havde gjennemtænkt Opgavens Beskaffenhed og
forberedt mig paa den[65]. Derimod lovede jeg, hvis jeg vedblev i
min Stilling indtil den ordentlige Rigsdagssamling i 1851, at
forelægge et saadant Udkast; men selv dette Løfte blev jeg hindret
fra at opfylde baade ved Arbeidets Omfang og Vanskelighed og ved
de almindelige politiske Forhandlinger, der i 1850 og 1851 optog en
stor Del af min Tid og Opmærksomhed og iblandt Andet i Sommeren
1851 pludselig kaldte mig tilbage fra en Reise, som jeg havde
tiltraadt til Jylland for med egne Øine at se Almueskoleforholdene
der i forskjellige Egne, efterat jeg iforveien i Stilhed havde gjort
nogle lignende Iagttagelser i Sjælland. Da jeg altsaa i November
1851 paa en Tid, hvor det var mig klart, at jeg meget snart vilde
træde ud af Ministeriet, ved en Interpellation mindedes om mit
Løfte, maatte jeg (den 10de November, se Folkethingstidenden for
1851 Sp. 748 ff{}.{–}) nøies med at forklare, hvorledes jeg havde
søgt at fremme Sagen, og hvorvidt jeg var naaet. Efterat jeg ved
Begyndelsen af 1852 atter havde overtaget min
Universitetsvirksomhed og Inspektionen ved de lærde Skoler,
optoges min Tid og mine Kræfter saa stærkt af Embedsgjerningen
og Fornyelsen af de i tre Aar tilsidelagte Studier, at jeg først mod
Slutningen af Aaret kunde lægge sidste Haand paa det i Ministeriet
begyndte Arbeide og udgive det under Titlen: "Udkast til Lov om
Almueskolevæsenet udenfor Kjøbenhavn" (det blev omdelt i
Rigsdagen den 10de Januar 1853). Jeg betragter endnu dette
Udkast med Tilfredshed, idet hele Opgaven deri er søgt løst i
fuldstændig og klar Sammenhæng; ikke Lidet af, hvad der deri er
foreslaaet om hele den økonomiske Side (om Skolelærernes Løn,
Alderstillæg og Pensionering og om Fordelingen af Skoleudgifterne
paa større Kredse), er mere eller mindre direkt benyttet i den af
Monrad i 1856 tilveiebragte Lov, medens der destoværre, til
Skolernes og Skolelærernes Skade, i denne blev fulgt et helt andet
Princip for Lærernes Kaldelse. At jeg strengt fastholdt Grændsen
imellem Almueskolen, ɔ: Skolen for den Undervisning, som skal ydes
Alle, og som Alle skulle modtage, og den høiere Skole, hvis
Undervisning frit vælges og modtages med Offer af større Kraft, Tid
og Vederlag, men dog anviste Veien til en naturlig Fortsættelse og
fyldigere Afslutning af Almueskolen paa Landet i Analogi med
Kjøbstadsskolen, regner jeg mig ikke til særlig Fortjeneste, da man
endnu ikke dengang var kommen ind paa Forsøget paa at forkvakle
baade den obligatoriske og den friere høiere Skole ved kunstige
Forbindelser og Lempninger.

Hvad Kirkevæsenet angik, var det fra det første Øieblik af, da jeg fik
dermed at gjøre, min Overbevisning, at Staten og dens Tjener:
Ministeren skulde yde Folkekirken den Understøttelse og det Værn,
der i Grundloven tilsagdes den, men saa lidet som muligt og
allerhelst slet ikke befatte sig med dens indre Anliggender, hvilke
Kirken imidlertid da maatte sættes istand til selv at varetage. Dette
skulde skee ved den kirkelige Forfatningslov, som Grundlovens § 80
stillede i Udsigt. Men, medens det stod mig fast, at Staten kun
kunde staae i et Understøttelsesforhold til en virkelig ordnet og paa
et bestemt, omend ikke i alle Enkeltheder fastslaaet og uforanderligt
Læregrundlag bygget Kirke, og jeg derfor var en ligesaa bestemt
Modstander af den Grundtvigske Præstefrihed, der lod
Kirkesamfundet forsvinde, som af Retninger, der frygtede alt Kirkeligt
og Præsteligt, kunde jeg ikke være blind for den Vanskelighed, der
laae deri, at den hidtil i sine Anliggenders Styrelse aldeles
uselvstændige Kirke skulde modtage sin Forfatning ved en borgerlig
Lov. Der maatte altsaa efter min Mening arbeides hen til, at denne
Forfatningslovs Indhold saavidt muligt fremgik af Kirkens egen Trang
og Overbevisning og kun fik sin ved Tilsagnet om Understøttelse
betingede Sanktion af Statslovgivningen. Jeg maatte derfor uden
Hensyn til, at den ved Forhandlingen og Vedtagelsen af
Grundlovsparagrafen i Forslag bragte udtrykkelige Bestemmelse om
et forberedende Kirkemøde var udgaaet, fastholde den af min
Formand i Ministeriet, Monrad, opstillede Tanke om et saadant
Kirkemøde som nødvendigt til Forberedelsen af en Kirkeforfatning og
forlangte i det første Udkast til en Finantslov, der forelagdes (i den
første Rigsdagssession 1850), en Sum af 10,000 Rdl. til Afholdelse af
et saadant Møde. Efterat jeg baade ved første og anden Behandling
havde udtalt mig i den her antydede Retning, især ligeoverfor
Grundtvig og Tscherning, mod hvilken sidste jeg gjorde gjældende,
at den danske Kirke hidtil i sin Styrelse slet ikke var, hvad han kaldte
den, en Menighedskirke, bevilgedes der 5000 Rdl. Jeg modtog denne
Bevilling med en dyb Tvivl om, hvorvidt jeg enten i det Aar eller i det
næste vilde være istand til at benytte den og til alvorlig at fremme
Sagen, og derfor med stor Bekymring. Jeg saae ikke blot, hvilke
stærke og skærende Modsætninger der i det Øieblik fandt Sted
imellem de fremragende Ordførere i den danske protestantiske Kirke,
saasom J. P. Mynster, Clausen og Grundtvig, men jeg nærede derhos
Tvivl om, at der da overhovedet var et saadant Menighedsliv og en
saadan hengiven Tilslutning til Kirken tilstede hos Folket, at
Bygningen lod sig opføre paa denne Grundvold, og, hvad der for mig
personlig var det Tungeste og maaske bestyrkede og skærpede hin
Tvivl om Andre: jeg følte, at jeg selv, skjøndt paa min Maade inderlig
religiøs stemt, dog ikke stod saaledes paa hele Aabenbaringstroens
Standpunkt, at jeg tillidsfuld, med Fasthed og uskrømtet Alvor kunde
deltage i, endsige lede Forhandlingen om en Forfatning for den
evangelisk-lutherske Kirke i Danmark; jeg vilde ikke nedrive eller
svække, men skyldte at befæste og opbygge; jeg frygtede for at
vakle eller at hykle; jeg led derved stærkt og lod derfor Sagen, som
heller ingen Anden dengang ytrede ret Mod eller Lyst til at tage fat
paa, hvile. — Men udenfor Hovedspørgsmaalet om Folkekirkens egen
Forfatning paatrængte der sig efter Grundlovens Vedtagelse
forskjellige særlige Spørgsmaal, der angik Berøringen imellem
Folkekirken og Personer, der befandt sig udenfor den, og den disse
Personer nu tilkommende Uafhængighed af Folkekirkens Forskrifter
og Former. Efterat jeg allerede i Rigsdagens første Session 1850 i
Anledning af et Andragende fra den mosaiske Menighed i
Kjøbenhavn og en derved fremkaldt Forespørgsel i Folkethinget
havde forelagt et Udkast til Lov om den religiøse Opdragelse af Børn,
der vare fødte i Ægteskab mellem Personer af forskjellig
Trosbekjendelse, og, da Udkastet paa Grund af dets Fremkomst mod
Sessionens Slutning ikke var kommet til Behandling, havde forelagt
det paany i anden Session samme Aar, fremkom der i denne fra et
Medlem af Folkethinget: Overretsassessor Spandet et Forslag til "Lov
om Trosfrihed", der meget mindre handlede om, hvad Titlen angav,
end om alle de Forhold, i hvilke hidtil kirkelige Handlinger og Former
vare satte i Forbindelse med borgerlige Rettigheder, og som gik ud
paa overalt at ophæve denne Forbindelse paa en Maade, der baade
unødvendig og forstyrrende greb ind i Folkekirkens Opfattelse og
Vedtægt og lidet tilfredsstillede den borgerlige Ordens og
Retssikkerheds Krav. Idet jeg nu under første Behandling af dette
Lovforslag paaviste og bekæmpede denne dobbelte Mangel
ligeoverfor den selv meget alvorlig religiøse Forslagsstiller og hans to
fra høist forskjellige Standpunkter udgaaende Kampfæller: Grundtvig
og Tscherning, erkjendte og udtalte jeg ligefremt og aabent, at der
var Punkter og Tilfælde, for hvilke der nødvendig maatte skaffes
nyere og friere Former og Bestemmelser, navnlig med Hensyn til
Ægteskabs Indgaaelse imellem Medlemmer af forskjellige
Trossamfund eller Personer udenfor ethvert anerkjendt Trossamfund
og med Hensyn til Opdragelsen af Børn fødte i slige Ægteskaber, og,
da et Udvalg var nedsat efter første Behandling, meddelte jeg dette
et Udkast til Lov om den saaledes begrændsede Gjenstand, hvori da
ogsaa Indholdet af det af mig forinden forelagte Forslag om
Børneopdragelsen indgik, hvorfor dette bortfaldt som særskilt. Det
nævnte Udkast tiltraadtes i alt Væsentligt af Udvalget og førtes
derpaa til endelig Vedtagelse gjennem en Forhandling, som jeg
saameget mere maatte lede baade med Kraft og Forsigtighed, som
den i Udkastet ligefrem foreskrevne Form af rent borgerligt
Ægteskab fandt ringe Sympathi hos Justitsministeren og aabenbart
bekæmpedes af min Kollega Clausen, idet han sluttede sig til et
Forslag, der søgte at bevare et tomt Skin af præstelig Medvirkning.
Medens jeg i Folkethinget havde maattet kæmpe for Lovens
Indskrænkning til det Nødvendige og for Skaansel af det
Bestaaende, hvor ingen Forandring var fuldt nødvendig, maatte jeg
omvendt i Landsthinget føre en meget skarp Kamp imod Ørsted og
Blechingberg, der stædigen afviste enhver Reform. Erfaringen har
vist, at den aabnede Udvei, som jeg siden administrativt maatte
supplere ved en af mig selv affattet Formular for den borgerlige
Vielse, da var aldeles tilstrækkelig for Formaalet og ikke har beredet
nogensomhelst Vanskelighed eller Uorden. Den heftige Bevægelse,
som det Spandetske Lovforslag havde fremkaldt i og udenfor
Geistligheden, lagde sig ogsaa snart[66]. Et af Pastor (senere
Biskop) Kirkegaard i Landsthinget i første Session 1850 indbragt
Forslag om Menighedernes Ret til Indførelse af nye Psalmebøger
bortfaldt ved anden Behandling i Henhold til en af mig afgiven
Erklæring om, hvilken Myndighed jeg troede, at Administrationen i
denne Retning havde, og om hvorledes jeg for min Del vilde benytte
denne Ret. Hele Forhandlingen var ført i velvillige Former[67].

Under Kultusministeriet henhører som bekjendt dels den egentlige

Bestyrelse, dels Tilsynet med Brugen og Benyttelsen af store
Indtægter og Eiendomme, der ere henlagte til Kirkens og
Geistlighedens og til de høiere Undervisningsanstalters Underhold. At
jeg med Hensyn til den store Kapital- og Godsformue, som tilhørte
Universitetet, Kommunitetet, Sorø Akademi og den almindelige
Skolefond, strax og fuldstændig anerkjendte den samme Ret til
Kontrol og Bevilling hos Rigsdagen, som denne udøvede med
Hensyn til den almindelige Statsformue, finder vel nu Enhver
naturligt og nødvendigt; i 1849 og 1850 fandtes der ikke ganske faa
eller ubetydelige Mænd, der troede, at jeg deri gik for vidt. Desto
bestemtere hævdede jeg navnlig under den første Finantslovs
Behandling og kunde jeg hævde Berettigelsen og
Hensigtsmæssigheden af at respektere og beholde Fortidens
Overlevering i denne Henseende og forsvare de enkelte Stiftelsers
Ret og Krav. Jeg henviser herom til Folkethingstidenden for 1ste
Session 1850 Sp. 636 om Universitetet, Sp. 539 om polyteknisk
Institut, Sp. 4088 om Sorø, navnlig om Skolen ligeoverfor
Akademiet, og om den lærde Skoledannelse, jvf. Sp. 4097[68]. Den
samme Betragtning førte mig da ogsaa til den Overtydning, at den
Lov, der for Statsdomænernes Vedkommende vedtoges om
Fæstegodsets Overdragelse til Brugerne som Eiendom i Henhold til
tidligere Antydninger og Tilsagn, ogsaa maatte finde Anvendelse paa
det Fæstegods, der tilhørte de under Kultusministeriet henlagte
Stiftelser, navnlig Sorø Akademi, og jeg forelagde henimod
Slutningen af den anden Rigsdagssession i 1850 det hertil sigtende
Lovudkast og gjentog det, da det dengang ikke kunde komme til
Forhandling, i 1851, hvor det dog først blev endelig vedtaget efter
min Udtrædelse af Ministeriet efter en temmelig udførlig Forhandling
om en særskilt Afdeling af det soranske Fæstegods, det saakaldte
Kalkreutzske Gods. At jeg som Udøver af Godseierretten gjorde mig
den største Umage for at forbinde Billighed og Humanitet med
Agtelse for en Eiendomsret, der ikke var min egen, er jeg mig
bevidst, og den eneste Klage, der i Folkethinget fremdroges over et
ganske enkelt Tilfælde, var det mig let fuldkommen at afvise. Den
Vanskelighed i Kreditforholdene, som Begivenhederne i 1848 og den
fortsatte Krig medførte, gav mig Anledning til i Forvaltningen af
Stiftelsernes, navnlig Sorøs, Kapitaler at bevilge Lempelser, der uden
Skade for Stiftelserne lettede Privates Forlegenhed. — Hvad angaaer
de til de geistlige Embeder henlagte Eiendomme, gjorde der sig i
Tilslutning til den almindelige Opfattelse af Landboforholdene en
noget større Tilbøielighed end tidligere gjældende til at afhænde til
Selveiendom eller Arvefæste Annex- og Mensalgods eller overflødige
eller ubekvemme Præstegaardsjorder, men med streng Omhu for
Kaldenes Interesse. Paa et gjentaget og indstændigt Andragende fra
Grev Knuth til Knuthenborg om at afhænde ham Tienderne til
Kirkerne paa hans Grevskab, forat han kunde bortsælge
Bøndergaardene frie for Kirketiende, ansaae jeg mig slet ikke
berettiget til at gaae ind uden Lovhjemmel og fandt heller ikke
Afhændelsen økonomisk forsvarlig, uagtet Greven tilbød en efter de
daværende Sædpriser tilsyneladende uforkastelig Kjøbesum.
Erfaringen har vist, at min Betænkelighed var vel grundet.

En saare vigtig Gjenstand for Kultusministeriets Omhu er den

tilbørlige Besættelse af de derunder henhørende Embeder, især de
saare talrige geistlige. Jeg gjorde mig med Hensyn til de sidste al
Umage for — med Benyttelse af Biskoppernes Erklæringer, forsaavidt
jeg fandt disse bestemte og paalidelige, — at forene Hensynet til
Dygtighed og til visse Embeders særlige Krav med Aldershensynet;
medens jeg rigtignok troer, at det var uberettiget, naar en Præst
ytrede, at han vilde være bleven befordret hurtigere og bedre, hvis
han ikke havde været en personlig Ven af Madvig, er jeg dog
temmelig vis paa, at Ingen er bleven befordret, fordi han var en Ven
af mig. Et Misgreb vedkjender jeg mig at have begaaet ved i
Begyndelsen for strengt at opstille og gjennemføre den Regel ikke at
befordre Præster til nye Embeder udover det tresindstyvende
Aldersaar, skjøndt en rigtig Tanke laae til Grund, nemlig at den
Præst, hos hvem Alderen begynder at gjøre sin Indflydelse
gjældende, helst bør blive der, hvor han før har virket med fuld
Kraft. — En særlig og ikke let Opgave stilledes mig ved i sidste Del
af 1850 og i 1851 at skulle understøtte den slesvigske Bestyrelse i
Valget af de bedste Kræfter til at reorganisere den geistlige
Embedsstand og Lærerpersonalet ved de høiere Skoler i
Hertugdømmet; jeg troer, at der i saa Henseende udrettedes
omtrent Alt, hvad der under de givne Forhold kunde udrettes, og at
den hele Række af geistlige og Skoleembedsmænd i Slesvig har
givet et godt Vidnesbyrd om Tillisch's, Regensburgs og min
samvittighedsfulde Omhu. — Det tilfaldt mig i tre Aar at foreslaae
Kongen Udnævnelsen af fire Biskopper, nemlig i Lolland-Falsters,
Fyens, Aalborgs og Als og Ærøs Stifter. Besættelsen af Lolland-
Falsters Bispestol med Monrad skete dog ikke efter ganske frit Valg,
da han før sin Udtrædelse af Ministeriet af Konseilpræsidenten, Grev
Moltke, havde ladet sig give et Tilsagn om dette Embede, som jeg,
da han fastholdt det, troede at maatte respektere; for min egen Del
havde jeg ønsket, at den begavede Mand havde oppebiet en anden
Leilighed. At ved Indstillingen af Engelstoft og Bindesbøll til
Bispeembederne i Odense og Aalborg mit eget Valg fuldkommen
faldt sammen med Biskop J. P. Mynsters, da jeg hensynsfuldt
overlagde Sagen med ham, bemærker jeg blot, fordi Mynster, da
begge Biskopper indviedes efter min Udtrædelse af Ministeriet, paa
en noget paafaldende Maade tilsidesatte Hensynet til mig ved ikke at
lade mig indbyde til at være tilstede derved. Denne høitbegavede,
men myndige Mand havde ondt ved at forsone sig med den nye
Forfatning og med den Stilling, hvori denne satte ham til en Minister,
som før havde været hans Underordnede ved Universitetet, — og
den hele Forhandling om Grundloven og siden Loven om borgerligt
Ægteskab havde ikke virket formildende[69].

Det er mig kjært endnu at tilføie et Par Ord om den af mig

gjennemførte Ordning af det kongelige Theaters Bestyrelse, fordi jeg
kan udtale, at Overhofmarskalk Levetzau med en Ro og Anstand, der
siden gik over til virkelig Velvillie imod mig, fandt sig i Ophævelsen
af Theaterdirektionen, hvis første Medlem han var, og at
Geheimeraad Collin, hvem jeg ikke blot agtede høit, men hvem jeg
skyldte Taknemmelighed fra tidligere Dage, baade erkjendte
Forandringens Nødvendighed og fuldstændig billigede det Valg, jeg
havde truffet ved at indstille Digteren I. L. Heiberg til at udnævnes
til Theaterdirektør. Theatret har ikke havt og vil, hvad den
paafølgende Tid noksom har vist, ikke let faae nogen Direktør, der
staaer ved Siden af Heiberg, og det ingenlunde blot i æsthetisk
Henseende, men ogsaa fra Karakterens Side; jeg siger dette
saameget heller, som underordnede Intriguer senere forenede sig
med politisk Misgunst til en ubillig Forfølgelse og et usømmeligt
Drilleri imod Heiberg. — De Forhandlinger, hvortil Theatrets Budget,
saaledes som det var forelagt i de to første Finantslovudkast, havde
givet Anledning, og en ligefrem Beslutning af Folkethinget
foranledigede mig til at nedsætte en Kommission til Overveielse af
hele Theatrets Stilling til Staten og af dets Økonomi og til
Udarbeidelse af et Lovudkast derom. I denne Kommission, der
bestod af Theaterdirektøren, Finantsbogholder Schiern,
Departementschef Weis og Professor, Folkethingsmand Fenger, delte
Meningerne sig imidlertid saaledes (Heiberg og Schiern mod Weis og
Fenger), at jeg selv, efter først mod Slutningen af September 1851
at have modtaget Betænkningen, maatte formulere et nyt
Lovudkast, som jeg forelagde faa Dage før min Udtrædelse af
Ministeriet. Men, efterat atter det efter første Behandling nedsatte
Udvalg, hvori David og Fenger havde Plads, havde foreslaaet
indgribende Forandringer i Udkastet, viste det sig strax ved
Begyndelsen af anden Behandling langt hen i Februar 1852, at der,
selv uden Hensyn til Rigsdagens ikke fjerne Slutning, kun var ringe
Tro paa idetmindste for Øieblikket at kunne ved Lov
hensigtsmæssigen ordne Theatrets Anliggender i det Enkelte og
liden Interesse for det hele Anliggende baade hos Folkethinget og
den nye Kultusminister; anden Behandling var derfor slæbende og
mat, og, skjøndt Overgangen til tredie Behandling vedtoges med et
temmelig stort Flertal, naaede Udkastet dog ikke til denne
Behandling.

For Statens Kunstsamlinger kunde der i de trange Krigsaar ikke let

tænkes paa at udrette Mere end at bringe Bevillingerne til dem i en
fastere og regelmæssigere Form, end de havde havt tidligere, og at
afvende Indskrænkninger paa svævende Punkter, hvilket i det Hele
lykkedes. Da Kongen i 1851 ønskede et extraordinært Tilskud til
Civillisten og der fra Førerne for Bondevennepartiet underhaanden
gjordes ham Tilbud i denne Retning, besluttedes det i Statsraadet
efter Samraad imellem Finantsministeren og mig at afkjøbe Kongen
de af Christian den VIII efterladte naturhistoriske (conchyliologiske)
og archæologiske Samlinger for 200,000 Rd., idet tillige nogle ved
Overdragelsen foranledigede Udgifter, især Pensioner, overtoges af
Statskassen ifølge et af mig derom forelagt Lovudkast.
Det sidste Lovforslag, jeg som Minister indbragte meget faa Dage før
min Udtrædelse, gik ud paa ved en maadeholden Forhøielse af
Pensionen for den kort forud afdøde H. C. Ørsteds Enke at yde den
udmærkede Videnskabsmands Fortjenester en Anerkjendelse. Kun et
enkelt Medlem af Folkethinget reiste en Indvending, som jeg, da
som Medlem, let gjendrev. Det havde været mig en Glæde Aaret
iforveien at udvirke Ørsteds Udnævnelse til Geheimeraad ved hans
Afsked fra det Lærerembede, i hvilket det var lykkedes ham at kaste
en saa stor Glands over vort Land. Et Aar tidligere (i 1849) var det
faldet i min Lod ved Øhlenschlægers 70aarige Fødselsdag at bringe
ham Udnævnelsen til Storkors af Dannebrog. Ved Finantsloven for
1851—52 var det endelig lykkedes mig at skaffe Digterne H. Hertz
og Paludan-Müller (for H. C. Andersen var der sørget) et livsvarigt
Honorar af 1000 Rd. for hver. At der ved Siden deraf kun tildeltes
Chr. Winther 500 Rd. aarlig, havde sin Grund i den Forudsætning, at
der af Civillisten var sikret ham 500 Rd. aarlig for at have undervist
Frederik VII's anden Gemalinde, en Forudsætning, der destoværre
viste sig urigtig, idet dette Honorar ophørte; for Forfatteren St.
Aubain (Carl Bernhard) blev der sørget gjennem Anvendelsen af de
almindelige Midler under Kultusministeriet.

Til min Deltagelse i Rigsdagsforhandlingerne for mit eget

Ministeriums Vedkommende føiedes i anden Session 1850 en
temmelig betydelig Indgriben i Forhandlinger, der angik to andre
Ministerier. B. Christensen havde kort efter Sessionens Begyndelse
indbragt et af ham i Forening med Tscherning affattet Udkast til en
Kommunallov, der gik ud paa en Deling af Riget i to store Kredse,
Jylland og Øerne, med næsten fuldstændig Sondring i alle
Anliggender, der paa nogen Maade kunde betegnes som
kommunale, hver med en Landshøvding i Spidsen, udrustet med en
Myndighed og en Besættelsesret til en Mængde Embeder, hvorved
Kongemagten og Centralregjeringen aldeles lammedes og den
betænkeligste Forvirring maatte indtræde. Det var af den største
Vigtighed, at de yderst farlige Konsekventser, hvortil dette
Lovudkast, hvis det endog blot for en ringe Del sattes igjennem,
vilde føre, og at den statsopløsende Tendents, der, tildels vistnok
Koncipisterne ubevidst, gik derigjennem, blev paavist og tilbagevist,
saa at ingen Del af Spirerne kom til Udvikling; men denne Opgave
laae udenfor den daværende Indenrigsminister Rosenørns
Synskreds; han tabte sig under den første Behandling (den 1ste
November) i en Række lidetsigende Detailbemærkninger, billigende,
misbilligende og tvivlende, og det saae næsten ud til, at Lovudkastet
vilde faae en vis Anerkjendelse ved Henvisning til anden Behandling,
maaske med ikke ringe Stemmeflerhed og med Nedsættelse af
Udvalg. Jeg tog da i sidste Øieblik Ordet for i et indtrængende
Foredrag at belyse Forslagets hele Karakter og samle Grundene
derimod under bestemte, skarpt fremtrædende Hovedpunkter;
Følelsen af Sagens Vigtighed gav mig Kraft, og ved den umiddelbart
paafølgende Afstemning ved Navneopraab negtedes Overgang til
anden Behandling, et Udfald, der baade i Statsraadet og hos
Publikum udenfor Rigsdagen hilstes med mere end almindeligt
Bifald[70]. Mindre iøinefaldende, men af mere positiv Betydning var
min Medvirkning ved Presselovens Behandling. Da den Tilstand, der
var tilveiebragt ved en provisorisk Forordning af 24de Marts 1848,
som ophævede alle efter Trykkefrihedsforordningen af 1799 givne
Bestemmelser om Pressens Brug, var uholdbar og uklar, havde
Justitsministeren Bardenfleth allerede i den første Rigsdagssamling
1850 i Landsthinget indbragt et Lovforslag om Pressens Brug, der
med ikke uvæsentlige Ændringer gik over til Folkethinget, men dér,
efterat et nedsat Udvalg havde foreslaaet yderligere Forandringer,
paa Grund af den fremrykkede Tid ikke kom til videre Behandling.
Forstemt over Udkastets Modtagelse fremlagde Ministeren intet nyt
Forslag i anden Rigsdagssamling 1850, men derimod indbragte syv
Medlemmer af Folkethinget, derimellem Damkier, Hall, Krieger og
Schack, med Benyttelse af det tidligere Udkast og Forhandlingerne
derom, et Forslag til Lov om Pressens Brug. Til dette Forslag stillede
Justitsministeren sig under første Behandling temmelig uvenlig, og
Udsigten til en Overenskomst syntes meget ringe. Da jeg imidlertid
baade i Forslaget saae et i det Væsentlige brugbart Grundlag og
ansaae et Brud imellem Regjeringen og den nævnte Side af
Folkethinget, der i det Hele støttede den, for meget uheldigt, navnlig
i denne Sag, tog jeg ved Slutningen af første Behandling Ordet for at
anbefale Forslaget til Fremme. Ved anden Behandling syntes
Forholdet imellem Forslagsstillerne og Justitsministeren ikke at blive
bedre, og en ny Vanskelighed opstod, idet Clausen meget heftig
opponerede mod den Paragraf i Forslaget, der angik Beskyttelsen af
religiøse Trossamfund og Sædeligheden mod Krænkelser i Pressen,
som utilfredsstillende, medens jeg i det Hele maatte tiltræde og
forsvare den. Efter Slutningen af anden Behandling lykkedes det mig
imidlertid at tilveiebringe en fortrolig Forhandling i Bardenfleths Bolig
mellem Forslagsstillerne og Bardenfleth, Clausen og mig, i hvilken
jeg, som jeg ved tredie Behandling udtalte, overtog Mæglerens
Rolle. En Overenskomst kom istand ved gjensidige mindre
Indrømmelser og Lempelser, og, idet de deraf følgende
Ændringsforslag gik igjennem ved 3die Behandling, skjøndt Clausen
endnu var misfornøiet med § 8, vedtoges Lovudkastet af
Folkethinget med meget stort Flertal. I Landsthinget maatte jeg
derefter ved første Behandling paatage mig Lovudkastets og navnlig
den omstridte ottende Paragrafs Forsvar mod Ørsteds og
Blechingbergs heftige Angreb; ved anden og tredie Behandling
opgav de og deres Meningsfæller Kampen, og Lovudkastet gik da
stille igjennem begge Behandlinger og bestaaer endnu som
gjældende Lov om denne vigtige Gjenstand.

Krigen og de ydre politiske Forhold

Allerede længe inden Grundlovsforhandlingen var bragt tilende og
Grundloven sanktioneret, havde jeg maattet deltage i Ansvaret for
en Fornyelse af Krigen, da Tilstandene i Slesvig vare utaalelige og
Underhandlingerne hverken skrede frem eller kunde ventes, i hvilken
Retning de end førtes, at ville give et for det egentlige Danmark
endog blot taaleligt Resultat, saalænge de maatte føres paa
Grundlag af den ved Vaabenstilstanden af 1848 og dens
Forvanskning tilveiebragte Besiddelsesstand, hvorved hele Slesvig
var i Fjendens Magt. I Krigsførelsen selv havde naturligvis jeg som
de øvrige civile Ministre kun den Andel, der kunde ligge i at støtte
Krigsbestyrelsens Bestræbelser ved alle Midler, hvorved dog en
ganske overveiende Rolle tilfaldt og med stor Dygtighed udførtes af
Finantsministeren, og maaske raadgivende at indvirke paa visse
almindelige Planer for Kampens Ledelse. I sidstnævnte Henseende
indtraadte strax en vigtig Overveielse, idet Krigsministeren, under
Udtalelse af Mistillid til den i den danske Hær selv tilstedeværende
høiere Krigserfaring og strategiske Indsigt — en Mistillid, der specielt
rettedes mod Læssøe, — forlangte og, ikke med min gode Villie, fik
Samtykke til at indkalde en fremmed, hvilket, da man var udelukket
fra Tydskland, vilde sige en fransk, General til at overtage
Overanførselen eller i det Ringeste udkaste Felttogsplanen. Efter
nogen Søgen henvendte Hansen sig til den af den aktive Tjeneste
udtraadte General Fabvier, der tidligere havde været Stabschef hos
Marechal Marmont, og med hvem Hansen havde gjort Bekjendtskab
i Grækenland, hvor Fabvier organiserede og kommanderede græske
Tropper paa samme Tid, som Hansen i Forening med to andre
danske Officerer (Schlegel, senere Chef for Ingeniørkorpset, og
Tscherning) var nedsendt til det franske Armeekorps, der en Tidlang
stod paa Morea. Fabvier gjorde ved Ankomsten til Kjøbenhavn intet
gunstigt Indtryk, og den Plan, han her fremsatte for Felttogets
Aabning, maatte ved nogen Eftertanke forekomme Enhver som et
høist besynderligt Indfald. Den gik ud paa, at en Del af den danske
Armee, der forudsattes i sin Helhed ikke at være istand til ligefrem at
møde den fra Holsten over Slesvig nordefter mod Flensborg og
videre fremrykkende fjendtlige Styrke og optage Kampen med den,
skulde landsættes i Svandsen og der indtage en Stilling, hvor den
truede Fjendens høire Flanke og derved hindrede hans
Fremtrængen[71]. Det faldt ikke Fabvier ind, at Fjenden, der
antoges stærkere end vor Hær, naturligvis strax vilde vende sig imod
denne, som, hvis Kampen gik den imod, vilde trænges ned til Kysten
og dér, hvis Infanteriet eller en Del deraf optoges paa Skibe, ialtfald
efterlade Artilleri og Kavalleri som Fjendens Bytte. Medens i
Kjøbenhavn baade Andre og jeg studsede over denne Plan, for
hvilken Forbilledet syntes at have været Udkastet til en Landgang og
et lille Streiftog af græske Palikarer, udtalte Læssøe, der endnu da
var Stabschef hos den Overkommandoen over Armeen paa Als og i
Sundeved førende General Krogh, da Krigsministeren med Fabvier
reiste derover, en streng og skaanselløs Kritik over Fabviers Planer
og Ytringer, ved hvilken Kritik Hansen, der havde indkaldt ham, ikke
berørtes behagelig og hans Stemning ligeoverfor Læssøe ikke blev
bedre. Han lod imidlertid Fabvier falde, og denne forsvandt uden i
Danmark at efterlade sig andet Spor end Antegnelsen i
Statskalenderen af det Storkors, han selv medtog, og de to
Ridderkors, hvormed to saakaldte Sekretærer hos ham dekoreredes
og endnu opføres i vor Statskalender. De nærmest paafølgende
Begivenheder ere noksom bekjendte. Ulykken ved Ekernførde gav
Anledning og Paaskud til at fjerne Krogh og Læssøe, der afløstes af
den kække og kamplystne Bülow og den brave og forstandige, men
ikke geniale Flensborg; den danske Hærs Hovedstyrke trak sig,
efterladende en Besætning paa Als, tilbage til Nørrejylland, og efter
den blodige og resultatløse Kamp ved Kolding den 23de April og
nogle mindre Fægtninger ved Gudsø osv. indesluttedes Hovedstyrken
i Fredericia eller gik under Bülow over til Fyen, medens en anden Del
under Rye hæderlig førtes tilbage mod Nord forbi Aarhus til
Helgenæs, hvorhen den forfulgtes af Preusserne, idet Fredericia
indesluttedes og beleiredes af Insurgenthæren. Under disse
Omstændigheder gjaldt det i April, Mai og Juni for Ministeriet om
baade selv at beholde Mod og Fatning og at opretholde Modet hos
Befolkningen. Jeg erindrer, hvorledes Marineministeren Zahrtmann
kaldtes ud af Statsraadsmødet paa Kristiansborg for af sin Adjutant
at modtage og bringe os andre Efterretningen om Tabet af to af
Marinens bedste Skibe ved Ekernførde, og dernæst hvorledes jeg
Morgenen efter Kampen ved Kolding, da jeg uden nogen Anelse om
denne Begivenhed kom op i Ministerialbygningen, dér traf
Indenrigsministeren Bang aldeles overvældet og ude paa Gangen
høiligen jamrende over det forfærdelige Myrderi og det store Tab.
Jeg spurgte ham øieblikkelig, om der var tabt Faner eller Kanoner
eller et stort Antal Fanger; da han benegtede dette, men vedblev at
jamre over de 700 Døde eller Saarede, sagde jeg noget skarpt, at vi,
da vi opsagde Vaabenstilstanden, maatte have gjort os det klart, at
man ikke førte Krig uden at have Døde og Saarede, og bad ham
indstændig om at dæmpe og skjule sin Forsagthed; jeg bør dog
tilføie, at Bang ved Modtagelsen af Efterretningen fra Ekernførde
havde vist langt større Fatning og i det Væsentlige redigeret den
korte og besindige Meddelelse, der derom udgik. Ikke mindre tydelig
bevarer jeg Indtrykket af en Samtale, som jeg omtrent i Slutningen
af Mai havde ganske alene og i fuld Fortrolighed med
Krigsministeren om Udsigten for Fredericias Modstand, hvorom han
mistrøstig udtalte, at Fæstningen for Ærens Skyld maatte og vilde
holde ud nogle Uger, men da maatte forlades eller falde; dengang
var, derpaa er jeg vis, endnu ikke Tanken opstaaet om Befrielse ved
et stort Udfald og Angreb. At Planen dertil derefter lagdes og
forhandledes imellem Hansen, Bülow og Flensborg og dernæst
udførtes med Ro og besindig Kløgt og holdtes saa fuldstændig
hemmelig, at ingen af Krigsministerens, naturligvis urolige og
utaalmodige, Kolleger — jeg troer ikke engang Marineministeren —
havde nogen Anelse om Forehavendet, regner jeg Hansen til stor
Fortjeneste. Hvem det første Initiativ tilhører, véd jeg ikke, men
allerede temmelig tidlig gjorde der sig hos flere af Ministeriets civile
Medlemmer den Forventning gjældende, at Bülow ikke godvillig vilde
sidde stille i Fyen og se paa Fredericias Fald. Da nu Sponneck,
Clausen og jeg frygtede for, at Bülows Handlelyst skulde lammes ved
Hansens Indblanding og Flensborgs for store Betænksomhed,
maaske ogsaa fordi det var os forebragt, at Bülow gjerne vilde have
beholdt Læssøe til Stabschef, tillode vi os et Skridt, der kun kan
undskyldes med, at Alt stod paa Spil; vi skrev i Forening til Bülow, at
vi forudsatte, at han var sig sin Stilling og sit Ansvar som
kommanderende General, der havde at handle efter egen bedste
Overbevisning, bevidst, og at han, hvis han enten fandt sig trykket
af Indblanding fra Krigsministeriets Side i de egentlige
Krigsoperationer eller ønskede nogen Forandring i Stabschefsposten,
skulde finde den kraftigste og afgjørende Støtte i Statsraadet, naar
han henvendte sig dertil. Bülow svarede fuldkommen korrekt, at han
tog hele Ansvaret for at handle eller undlade at handle paa sig, og at
han var fuldkommen tilfreds med sin Stabschef. Under Beleiringen af
Fredericia modtog jeg ligesom tidligere jævnlig Breve fra den ved
Hæren ansatte Feltpræst Boisen (senere død som Stiftsprovst i
Ribe), og, da disse begyndte at bære Spor af Mismod ikke blot hos
Brevskriveren, men ogsaa, hvis han ellers saae rigtig, hos en Del af
Mandskabet og enkelte endog høierestaaende Officerer (derimellem
dog i intet Øieblik den tapre Kommandant Lunding) samt at udtale et
noget utaalmodigt Ønske om Fred, indskærpede jeg ham ved enhver
Leilighed, som hans Embedsgjerning medførte, eller som iøvrigt
tilbød sig, at udtale, at han var vis paa, at ogsaa Regjeringen
ønskede Fred, men en hæderlig og varig, og at en saadan kun
kunde opnaaes, naar ved en heldig og ikke ubetydelig Vaabendaad
Slesvigholstenernes øieblikkelige Overmod nedstemtes og derved
Betingelsen for et ikke for den danske Befolkning ydmygende Samliv
tilveiebragtes. Jeg har Grund til at antage, at disse mine Udtalelser
fik en anden og større Publicitet, end der var tilsigtet, men de
skadede i ethvert Tilfælde ikke. Udentvivl ved urigtig Opfattelse og
Fremstilling af Boisen opstod en Art Mythe om, at Oberst Lunding,
da han hørte om dette Brev, forlangte det af Præsten og efter
Læsningen i opbrusende Heftighed besluttede at foretage et større
Udfald og kun ved sin Stabschefs og Andres Forestillinger bragtes
derfra. Urigtigheden af denne Fortælling er bevidnet mig af
nuværende General Ernst, der dengang stod Kommandanten i
Fredericia meget nær; dog formoder jeg, at mit Brev til Boisen ikke
er blevet Lunding ubekjendt[72]. Den af mig ønskede Vaabendaad
kom, forberedet fra anden og kompetent Side, stor og glimrende
den 6te Juli. Som et Tegn paa, hvorledes mit som Andres Sind i hine
Dage med yderste Spænding dvælede ved Fredericia, skal jeg, hvor
smaaligt det end kan synes, dog anføre, at jeg et Par Dage iforveien
en Morgen fortalte min Hustru, at jeg havde drømt, at Bülow paa
Grund af en stor Seir var udnævnt til Generallieutenant. Den 7de Juli
gik jeg tidlig om Formiddagen ud for at have en Samtale paa
Amalienborg med Overhofmarechal Levetzau om hans Udnævnelse
til Overdirektør for de kongelige Kunstsamlinger, men maatte paa
Veien besøge en Barberstue. Paa mit henkastede Spørgsmaal, om
der fortaltes noget Nyt i Byen — Morgenaviser udkom dengang ikke
—, svarede Barberen, at han havde hørt fortælle, at der skulde have
staaet et Slag, hvori vi skulde have taget over 1000 Fanger, men at
det vel ikke var sandere end saamange andre Rygter. Uden at kunne
søge nærmere Bekræftelse maatte jeg gaae til en halv Times
Konference med Levetzau, hvorefter jeg ilede hjem for fra Hjemmet
atter at gaae ned i Ministeriet, idet jeg sagde til min Hustru, at, hvis
Efterretningen var sand, vilde vi holde en lille Familiefest til Middag. I
Bredgaden (jeg boede dengang i Dronningens Tvergade) mødte jeg
tre mig bekjendte Embedsmænd, derimellem den senere
Stiftamtmand i Lollands Stift, Baron Holsten, der fortalte mig, at de
faa Øieblikke iforveien havde talt med Marineministeren, der havde
sagt dem, at der telegrafisk (naturligvis ved optisk Telegraf) af
Overkommandoen var forlangt Midler til at transportere 1800 tagne
Fanger. Jeg ilede da tilbage for at sige til Portneren i den Gaard,
hvori jeg boede, at han skulde gaae op til min Hustru og sige, at
"det var sandt", og fortsatte, efter at have ligeoverfor hans Tvivl og
Forundring gjentaget den korte Besked, min Vei til
Ministerialbygningen for at søge nærmere Efterretninger. Om
Eftermiddagen holdt jeg Seiersfest i Dyrehaven, hvor jeg med mig
selv og mødende Venner ivrig drøftede Spørgsmaalet, om Bülow
efter Seiren havde fortsat Forfølgelsen mod Veile for at fuldende
Opløsningen af den ad denne Vei flygtende Fjendeskare eller vendt
sig mod Kolding og hvad der stod imellem Kolding og Als. Jeg
erfarede snart, at min Fantasi havde taget for rask Flugt; den lange
og haarde Kamp havde udtømt Kræfterne og krævet nogen Hvile; at
en energisk Impuls fra Stabschefens og en udholdende Anstrengelse
fra Kavallerikommandoens Side uden synderligt Offer kunde have
forøget Seirens Frugter i Antal af Fanger og erobrede Vaaben, er vel
imidlertid utvivlsomt.

Under hele Felttoget vare de diplomatiske Forhandlinger fortsatte,

men deres Sæde forlagt fra London til Berlin, hvor de førte til de paa
Danmarks Vegne af Reedtz den 10de Juli 1849 undertegnede
Fredspræliminarier og den dermed forbundne Vaabenstilstand, under
hvilken Slesvig skulde bestyres af en Regjeringskommission,
sammensat af et dansk, et preussisk og et engelsk Medlem, og
Sydslesvig holdes besat af preussiske Tropper, Nordslesvig af et
neutralt — svensk — Troppekorps. At disse Underhandlinger og
deres tilsyneladende Resultat, Fredspræliminarierne, i sig selv bare
Spiren til og vare fordømte til Ufrugtbarhed, laae i Sagens Natur,
saalænge man fra dansk Side holdt fast paa den fulde Eiderpolitik,
som man hverken havde Kraft til at gjennemføre eller kunde faae
Understøttelse for hos Stormagterne (og som, vil jeg tilføie, hvis den
en kort Tid var bleven seirrig, utvivlsomt kun vilde have ført til et
fornyet slesvig-holstensk Udbrud), medens Tydskland ligesaa
bestemt fastholdt Schlesvigholsteinismens Paastande og Preussen
kun ved Ruslands Tryk gik ind paa Noget, der ad Omveie maatte føre
tilbage til, hvad Rusland i sig selv begunstigede, et løst
sammenklistret, saakaldet dansk Monarki, indenfor hvis Grændser
den kun lidet beskaarne Schlesvigholsteinisme dels beholdt, dels
søgte at gjenvinde sin tidligere Stilling og ventede paa bedre
Leilighed til at gjentage, hvad der foreløbig ikke var lykkedes.
England havde fra den Tid, da den af Palmerston optagne Tanke om
en Deling af Slesvig var afvist fra dansk Side, kun beholdt tilbage en
vis ubestemt Interesse for det danske Monarkis ydre og nominelle
Opretholdelse og sluttede sig derfor til Rusland. Underhandlingerne
førtes af Mænd (i London Reventlow, i Berlin Reedtz), der uden al
Erkjendelse af de nye Forholds Krav og uden nogensomhelst
selvstændig Opfattelse kun bevægede sig i de overleverede
Forestillinger[73]. Opgaven for den Del af Ministeriet, der stod paa
et nationalt Standpunkt (og til denne Side sluttede sig endnu
dengang i det Hele Sponneck), var altsaa at forhindre, at man
bandtes ved uforsigtige Udtalelser og Forpligtelser, og at paase, at
falske Argumenter og Paastande paavistes og bleve imødegaaede.
Til en saadan Virksomhed gav Udenrigsministeren, Grev Moltke os
andre forsaavidt Adgang, som den diplomatiske Korrespondance,
især saalænge Kammerherre A. H. Bille var Moltkes Medhjælper, i
stor Udstrækning droges ind i Statsraadet og forhandledes der,
hvorved det ikke sjeldent faldt i min Lod at staae Bille bi med
Hensyn til Opfattelsen og Redaktionen af Beslutningerne. Man søgte
altsaa at holde Sagen hen, indtil et Omsving herhjemme kunde
tilveiebringes og Initiativet til en virkelig definitiv Løsning tages
herfra. Men allerede dengang frygtede jeg, hvad der siden er blevet
mig endnu klarere, at et saadant Omslag, der skulde udgaae fra de
Ministre, der vare stemplede som Demokrater, efterhaanden blev
desto vanskeligere, jo mere de saakaldte venskabelige Magter satte
sig fast i de gamle Forestillinger og bleve kjede af vor Nølen. Og dog
var Øieblikket til at fremtræde med den engang forkastede
Delingspolitik, hvorpaa Clausen gjorde et Forsøg, endnu ikke
kommet, ikke blot fordi Tanken ikke endnu havde skaffet sig Plads
nok og Beviset for den rene Eiderpolitiks Umulighed endnu ikke var
ført fuldt ud, men fordi Danmarks militære Stilling, saalænge endnu
ingen dansk Soldat stod i Slesvig udenfor Als, var for ugunstig. Tiden
kom et Aar senere, men Indsigt og Mod svigtede da. De efter
Fredspræliminarierne og Vaabenstilstanden af 10de Juli 1849 i Berlin
under Englands Mægling fortsatte Underhandlinger, hvori fra dansk
Side tilligemed Pechlin og Reedtz den klare og faste Jurist A. W.
Scheel deltog, førte, som bekjendt, ikke til nogen virkelig og endelig
Ordning af den dansk-tyske Strid, men kun til den ubestemte og
foreløbige Fred (paix pure et simple) imellem Preussen og Danmark
af 2den Juli 1850[74][75]. Men ved denne Fred opnaaedes dog den
meget vigtige Fordel, at Slesvig rømmedes af de fremmede Tropper,
og at det tillodes Kongen af Danmark at sætte sig i Besiddelse af
dette Hertugdømme, forsaavidt han saae sig istand til at
gjennemføre og hævde dets Besiddelse. Fredstraktaten blev altsaa
Signalet til en ny virkelig Krig, idet den danske Hær fra Nord rykkede
ind i Slesvig, samtidig med at den med betydelige Kræfter fra
Tyskland understøttede slesvigholstenske Insurgentarmee rykkede
ind deri fra Syd. Det ingenlunde farefrie Foretagende kronedes med
Held i det blodige, vel mere ved Hærens og dens Føreres Tapperhed
end ved fortrinlig Ledelse vundne Slag ved Idsted, og, hvad der her
var vundet, befæstedes ved Midsunde og Frederiksstad. Med hvilken
Spænding ogsaa jeg ikke blot som Dansk, men som Medlem af det
Ministerium, der bar Ansvaret, fulgte disse Begivenheder, behøver
ikke at siges[76].

Faa Dage efter Slaget ved Idsted undertegnedes den 2den August i
London den Protokol, i hvilken Stormagterne, af hvilke dog Østerrig
først lidt senere tiltraadte med et vist Forbehold, erklærede
Opretholdelsen af det danske Monarki i dets hidtilværende
Udstrækning for at være vigtig for den europæiske Ligevægt, et
Resultat, der væsentlig skyldtes Rusland og England og svarede til
deres Politik, og hvorved Kongen af Danmarks dynastiske Krav
tilfredsstilledes og seirede over Insurrektionen, forsaavidt denne gik
ud paa en fuldkommen Løsrivning. Men tilbage stod Hovedopgaven,
nemlig indenfor den saaledes givne Ramme at ordne Forholdet
imellem Monarkiets Dele paa en baade i sig selv billig Maade og
saaledes, at Rammen ikke udsattes for paany at sprænges, eller at,
hvis en saadan Sprængning indtraadte (hvad jeg for min Del ganske
vist ventede, men vel vogtede mig for at antyde eller udtale som
Forudsætning), det egentlig danske Riges Interesser muligst
sikredes. Til Opgavens Løsning gjaldt det at benytte den vundne
Stilling: den seirrig hævdede Besiddelse af saagodtsom hele Slesvig.
Derhen vendte sig da, medens den danske Bestyrelse af Slesvig
foreløbig ordnedes og de sidste Kampe kæmpedes, min hele Tanke,
og deraf fremgik da mit med den inderligste Overbevisning
nedskrevne Andragende til Statsraadet af 13de Oktober 1850, der nu
er trykt i dansk historisk Tidsskrifts femte Rækkes 4de Bind (for
1883), hvori jeg anbefalede, at vi snarest muligt selv skulde
fremtræde med Forslag om det tydske Sydslesvigs legislative og
administrative Forbindelse med Holsten og det øvrige Slesvigs med
Kongeriget som Grundlag for Underhandlingerne om Monarkiets
Ordning. Det lykkedes mig ikke at vinde, jeg vil ikke sige
Samstemning med, men end ikke blot alvorlig Opmærksomhed for
Forslaget; alle mine Kolleger skrækkedes tilbage fra en Løsning, der
havde saavel den rigtignok de bittreste Erfaringer indeholdende
Tradition som Folkemeningen imod sig; selv Clausen forlod mig, nu
stolende paa at fastholde hele Slesvig. — Med Grev Sponnecks
Sendelse over Berlin til Wien indlededes istedet
Notabelforhandlingerne i Flensborg. — Det havde maaske været
rigtigt, hvis jeg, da den Hovedtanke, der fra Begyndelsen af havde
været ledende for mig med Hensyn til Statens Sammensætning og
Begrændsning, og til hvilken jeg ene havde nogen Tillid, saaledes
tilbagetrængtes og opgaves, paa det Tidspunkt var traadt ud af
Ministeriet. Jeg lod mig imidlertid bevæge til at blive dels af et,
omend ikke stærkt, Haab om at se Tanken fremkomme paany efter
resultatløse Forsøg i andre Retninger, dels af Trangen til at fremme
Bearbeidelsen af en af Hovedgjenstandene for det mig betroede
specielle Ministerium: Almueskolevæsenet i Lovsform saavidt, at der
ingen Tvivl blev om min Iver derfor og Redeligheden i de af mig i saa
Henseende givne Løfter[77].

Umiddelbart efter Slaget ved Idsted og Undertegnelsen af

Londonnerprotokollen overraskede Frederik VII ikke blot Folket, men
ogsaa sit Statsraad ved sit tredie Giftermaal. Da jeg en Dag i
Slutningen af Juli eller de allerførste Dage af August gik over
Slotspladsen henimod Løngangsporten nærmest Kirken for at begive
mig op i Statsraadet, kaldte Overhofmareschal Levetzau
hemmelighedsfuldt paa mig fra et Vindue i Stueetagen og bad mig
trine ind til sig. Efter min Indtrædelse spurgte han mig, om Kongen
havde havt Bud hos mig for at spørge om, hvor Biskop Mynster for
Øieblikket opholdt sig. Da jeg bejaede dette og paa hans yderligere
Spørgsmaal, om jeg vidste, hvorfor Kongen ønskede Biskoppens
Nærværelse, havde svaret, at jeg formodede, at Kongen maaske
vilde kommunicere, betroede Overhofmareschallen mig, at Kongen
vilde have Biskoppen hentet for at vie ham til Grevinde Danner.
Naturligvis fremkaldte denne Efterretning, som jeg i næste Øieblik
meddelte mine Kolleger, den største Bevægelse hos disse, og det
besluttedes, at Konseilpræsidenten uopholdelig skulde gjøre Kongen,
der tilfældigvis var i Kjøbenhavn, de indstændigste Forestillinger
imod dette Giftermaal, som, foruden hvad der iøvrigt lod sig
indvende derimod, medførte, at der under de Forhandlinger, som
netop da paa Grundlag af Londonnerprotokollen skulde føres om
Thronfølgen i Danmark, ikke til Understøttelse for den fra vor Side
ønskede Afgjørelse kunde hentydes til Muligheden af et nyt
standsmæssigt Ægteskab. Konseilpræsidentens Forestillinger, om
hvis Kraft og Bestemthed jeg ikke tør dømme, bleve imidlertid uden
Virkning, og Statsraadet troede da ikke at kunne foretage Videre i
dette Anliggende[78].

I selve Arvefølgespørgsmaalet var det naturligt, at Keiseren af

Rusland som Repræsentant for det Oldenburgske Hus fik en
væsentlig Indflydelse, og at der ikke kunde træffes nogen Afgjørelse
uden hans Samtykke. Men ligesaa klart var det, at der fra dansk Side
af al Magt maatte arbeides hen til at faae en Thronfølger, der ikke
var Danmark og det danske Folk aldeles fremmed, eller som endog
medførte ligefrem tydske og slesvigholstenske Sympathier og
Anskuelser. Det Sidste var givet med Hensyn til en Søn af
Storhertugen af Oldenburg, der var bragt paa Bane; om en ligeledes
under Omtale bragt Søn af den i Petersborg levende Prinds Peter af
Oldenburg vidstes blot i denne Henseende Intet. Prinds Frederik af
Hessen, Søn af Christian den VIII's Søster, Landgrevinde Charlotte,
der havde været gift med Keiser Nikolais Datter, var nærmeste
Arving til den tydske Stat Hessen-Cassel og havde Intet gjort for at
vinde danske Sympathier. Der var altsaa for os kun Tale om at
arbeide hen til Valget af Prinds Christian af Glücksburg, Søn af den
som dansk Officer saare hæderlig bekjendte Hertug Vilhelm af
Glücksburg (tidligere af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck) og af en
Søster til Dronning Marie Sophie Frederikke, gift med Prinds Frederik
af Hessens Søster samt født og opdragen i Kjøbenhavn, og som
derhos under hele Krigen havde staaet i den danske Hær og deltaget
i Felttogene. Det er et slaaende Bevis paa den Mangel paa en Smule
Mod og simpel Værdighed, der karakteriserede Reedtz som dansk
Udenrigsminister, til hvilken Post han var bleven udnævnt den 6te
August 1850, at han i en Note, der skulde afgaae til Petersborg med
en Henstilling til Keiserens Dom, og hvori alle de ovenfor nævnte fire
Kandidater vare betegnede som mulige, vægrede sig ved at optage
enhver Antydning om, hvem den danske Regjering og det danske
Folk helst kunde ønske til Konge. Først efter en yderst heftig Kamp i
Statsraadet, under hvilken jeg strax og dernæst Clausen og
Sponneck erklærede øieblikkelig at ville tage vor Afsked, hvis han
ikke gav efter, lykkedes det til Henstillingen til Keiseren at faae
tilføiet, at, hvis der skulde tages noget Hensyn til det danske Folks
Ønsker og Følelser, vare disse ubetinget for Prinds Christian af
Glücksburg. Da endelig Sagen var bragt til det Punkt, at Frederik VII,
med hvis fulde Samtykke det Hele var indledet og fremmet, i et
egenhændigt Brev skulde bevidne Keiseren sin Tilfredshed med
Valget af Prinds Christian og udbede sig hans Bistand til Sagens
lovlige og folkeretlige Afgjørelse og Sanktion, vægrede Kongen sig
pludselig, forbitret over den Tilbageholdenhed, som Prindsen med
Welcome to our website – the ideal destination for book lovers and
knowledge seekers. With a mission to inspire endlessly, we offer a
vast collection of books, ranging from classic literary works to
specialized publications, self-development books, and children's
literature. Each book is a new journey of discovery, expanding
knowledge and enriching the soul of the reade

Our website is not just a platform for buying books, but a bridge
connecting readers to the timeless values of culture and wisdom. With
an elegant, user-friendly interface and an intelligent search system,
we are committed to providing a quick and convenient shopping
experience. Additionally, our special promotions and home delivery
services ensure that you save time and fully enjoy the joy of reading.

Let us accompany you on the journey of exploring knowledge and

personal growth!

textbookfull.com