Migrating a Two Tier Application to Azure A

Hands on Walkthrough of Azure Infrastructure

Platform and Container Services 1st Edition
Peter De Tender pdf download
https://textbookfull.com/product/migrating-a-two-tier-
application-to-azure-a-hands-on-walkthrough-of-azure-
infrastructure-platform-and-container-services-1st-edition-peter-
de-tender/

Download more ebook from https://textbookfull.com

We believe these products will be a great fit for you. Click
the link to download now, or visit textbookfull.com
to discover even more!

Migrating a Two Tier Application to Azure A Hands on

Walkthrough of Azure Infrastructure Platform and
Container Services 1st Edition Peter De Tender

https://textbookfull.com/product/migrating-a-two-tier-
application-to-azure-a-hands-on-walkthrough-of-azure-
infrastructure-platform-and-container-services-1st-edition-peter-
de-tender/

Hands-on Azure Pipelines: Understanding Continuous

Integration and Deployment in Azure DevOps 1st Edition
Chaminda Chandrasekara

https://textbookfull.com/product/hands-on-azure-pipelines-
understanding-continuous-integration-and-deployment-in-azure-
devops-1st-edition-chaminda-chandrasekara/

Microsoft Azure Infrastructure Services for Architects

Designing Cloud Solutions 1st Edition John Savill

https://textbookfull.com/product/microsoft-azure-infrastructure-
services-for-architects-designing-cloud-solutions-1st-edition-
john-savill/

Cloud Data Design, Orchestration, and Management Using

Microsoft Azure: Master and Design a Solution
Leveraging the Azure Data Platform Francesco Diaz

https://textbookfull.com/product/cloud-data-design-orchestration-
and-management-using-microsoft-azure-master-and-design-a-
solution-leveraging-the-azure-data-platform-francesco-diaz/
Migrating to Azure: Transforming Legacy Applications
into Scalable Cloud-First Solutions 1st Edition Josh
Garverick

https://textbookfull.com/product/migrating-to-azure-transforming-
legacy-applications-into-scalable-cloud-first-solutions-1st-
edition-josh-garverick/

Cyber Security on Azure: An IT Professional’s Guide to

Microsoft Azure Security Marshall Copeland

https://textbookfull.com/product/cyber-security-on-azure-an-it-
professionals-guide-to-microsoft-azure-security-marshall-
copeland/

Azure DevOps for Web Developers: Streamlined

Application Development Using Azure DevOps Features
Ambily K K

https://textbookfull.com/product/azure-devops-for-web-developers-
streamlined-application-development-using-azure-devops-features-
ambily-k-k/

Quick Start Guide to Azure Data Factory Azure Data Lake

Server and Azure Data Warehouse 1st Edition Mark
Beckner

https://textbookfull.com/product/quick-start-guide-to-azure-data-
factory-azure-data-lake-server-and-azure-data-warehouse-1st-
edition-mark-beckner/

Cyber Security on Azure: An IT Professional’s Guide to

Microsoft Azure Security Center 1st Edition Marshall
Copeland

https://textbookfull.com/product/cyber-security-on-azure-an-it-
professionals-guide-to-microsoft-azure-security-center-1st-
edition-marshall-copeland/
Peter De Tender

Migrating a Two-Tier Application to

Azure
A Hands-on Walkthrough of Azure Infrastructure,
Platform, and Container Services
1st ed.
Peter De Tender
Lokeren, Belgium

Any source code or other supplementary material referenced by the

author in this book is available to readers on GitHub via the book’s
product page, located at www.​apress.​com/​978-1-4842-6436-2. For
more detailed information, please visit http://​www.​apress.​com/​
source-code.

ISBN 978-1-4842-6436-2 e-ISBN 978-1-4842-6437-9

https://doi.org/10.1007/978-1-4842-6437-9

© Peter De Tender 2021

Standard Apress

Trademarked names, logos, and images may appear in this book. Rather
than use a trademark symbol with every occurrence of a trademarked
name, logo, or image we use the names, logos, and images only in an
editorial fashion and to the benefit of the trademark owner, with no
intention of infringement of the trademark. The use in this publication
of trade names, trademarks, service marks, and similar terms, even if
they are not identified as such, is not to be taken as an expression of
opinion as to whether or not they are subject to proprietary rights.

The publisher, the authors and the editors are safe to assume that the
advice and information in this book are believed to be true and accurate
at the date of publication. Neither the publisher nor the authors or the
editors give a warranty, express or implied, with respect to the material
contained herein or for any errors or omissions that may have been
made. The publisher remains neutral with regard to jurisdictional
claims in published maps and institutional affiliations.
Distributed to the book trade worldwide by Springer Science+Business
Media New York, 1 New York Plaza, New York, NY 10004. Phone 1-800-
SPRINGER, fax (201) 348-4505, e-mail [email protected],
or visit www.springeronline.com. Apress Media, LLC is a California LLC
and the sole member (owner) is Springer Science + Business Media
Finance Inc (SSBM Finance Inc). SSBM Finance Inc is a Delaware
corporation.
I dedicate this book to Ivan De Rop, head teacher in my senior year in
high school, for believing in my skills and passion for information
technology, although I did business management studies.
Acknowledgments
After writing seven technical books, it’s hard to come up with original
thank-you words. Anyone reading this book knows this is a work of
time, dedication, and passion for technology, as well as a passion for
sharing knowledge. I am fortunate enough to have a wife supporting me
in this. But I’m no longer allowed to thank her (her own words), as
sharing knowledge and helping people is what makes me who I am.
That said, I owe a big thanks to Spandana Chatterjee and Divya Modi
from Apress, who picked up my “Azure hands-on labs” self-published
material from Leanpub and offered to take over the content and publish
it through Apress. This was the best opportunity to update the technical
content, make it current, and add new topics to the exercises. And your
audience reach-out is much broader than what I could ever get myself,
so you help in spreading the Azure knowledge.
I’d also like to thank my technical reviewer, Amita Thukral – my
faraway friend from India, always eager to help where she can and at
the same time living the “continuous learning” life. You are professional,
have an amazing drive for details, and are overall a lovely person to
work with.
And Wim Matthyssen, community buddy and fellow Azure expert,
thanks for jumping in last minute to give your technical blessing on the
flow, wording, and lab scenarios and overall validate them.
Both of you pushed up the level of quality.
Table of Contents
Chapter 1:​Introduction
Migrating a Two-Tier Application to Azure Using Different
Architectures and DevOps Best Practices
Setting the Scene
Abstract and Learning Objectives
Technical Requirements
Azure Subscription
Naming Conventions
Other Requirements
Alternative Approach
Final Remarks
Chapter 2:​Prerequisite Lab:​Deploying Your Lab Virtual Machine
Prerequisite lab:​Preparing your (Azure) environment
What You Will Learn
Time Estimate
Task 1:​Deploying the lab jumpVM virtual machine using
Azure Portal template deployment
Task 2:​Cloning the setup scripts from GitHub
Summary
Chapter 3:​Lab 1:​Deploying an Azure Virtual Machine Baseline
Application Workload
Lab 1:​Deploying the baseline virtual machine environment
using an ARM template from within Visual Studio 2019
What You Will Learn
Time Estimate
Prerequisites
 Task 1:​Understanding the ARM template building blocks
Task 2:​Running an ARM template deployment from Visual
Studio 2019
Summary
Chapter 4:​Lab 2:​Performing Assessment of Your As-Is Situation
Lab 2:​Performing assessment of your as-is situation
What You Will Learn
Time Estimate
Prerequisites
Task 1:​Running a SQL Server assessment using Data
Migration Assistant
Task 2:​Running a web server assessment using Azure App
Service Migration Assistant
Summary
Chapter 5:​Lab 3:​Deploying an Azure SQL Database and Migrating
from SQLVM
Lab 3:​Deploying an Azure SQL database and migrating from
SQLVM
What You Will Learn
Time Estimate
Prerequisites
Scenario Diagram
Task 1:​Deploying a new Azure SQL Server instance
Task 2:​Performing a SQL database migration from a SQL
virtual machine to SQL Azure, using SQL Data Migration
Assistant
Task 3 (Optional):​Using SQL Server Management Studio to
migrate from SQLVM to a SQL Azure instance
 Task 4:​Defining a hybrid connection from a WebVM to an
Azure SQL database
Summary
Chapter 6:​Lab 4:​Deploying an Azure Web App and Migrating from
WebVM
Lab 4:​Deploying an Azure Web App and migrating from
WebVM
What You Will Learn
Time Estimate
Prerequisites
Scenario Diagram
Task 1:​Publish an ASP.​NET project to Azure Web Apps from
Within Visual Studio 2019
Task 2:​Publishing the source code to Azure Web Apps
Task 3:​Migrating a web application from Azure App Service
Migration Assistant
Summary
Chapter 7:​Lab 5:​Deploying Docker and Running Azure Container
Workloads
What You Will Learn
Time Estimate
Prerequisites
Scenario Diagram
Tasks
Task 1:​Installing Docker Enterprise Edition (trial) for
Windows Server 2019 on the lab jumpVM
Task 2:​Validating and running basic Docker commands and
containers
 Task 3:​Integrating Docker extension in Visual Studio Code
Task 4:​Deploying and operating Azure Container Registry
Task 5:​Deploying and running Azure Container Instance
Task 5:​Running an Azure Container Instance from a Docker
image in Azure Container Registry
Task 6:​Deploying and operating Azure Web App for Containers
Summary
Chapter 8:​Lab 6:​Deploying and Running Azure Kubernetes
Service (AKS)
What You Will Learn
Time Estimate
Prerequisites
Scenario Diagram
Task 1:​Deploying Azure Kubernetes Service using Azure CLI 2.​
0
Task 2:​Configuring RBAC for managing Azure Kubernetes
Service and ACR integration
Task 3:​Running a Docker container image from Azure
Container Registry in Azure Kubernetes Service
Summary
Chapter 9:​Lab 7:​Managing and Monitoring Azure Kubernetes
Service (AKS)
What You Will Learn
Time Estimate
Task 1:​Enabling container scalability in Azure Kubernetes
Service (AKS)
Task 2:​Monitoring Azure Kubernetes Service in Azure
Task 3:​Managing Kubernetes from Visual Studio Code
 Summary
Chapter 10:​Lab 8:​Deploying Azure Workloads Using Azure
DevOps
What You Will Learn
Time Estimate
Prerequisites
Scenario Diagram
Task 1:​Deploying an Azure DevOps organization
Task 2:​Introduction to source control with Azure DevOps
Repos
Task 3:​Creating and deploying an Azure build pipeline for your
application
Task 4:​Building a release pipeline in Azure DevOps
Task 5:​Creating and pushing a Docker container to ACR
Task 6:​Creating a release pipeline for Docker containers from
ACR
Task 7:​Creating an Azure DevOps pipeline to deploy an ACR
container to Azure Kubernetes Service (AKS)
Summary
Index
About the Author
Peter De Tender
has more than 20 years of experience in
architecting and deploying Microsoft
datacenter technologies. Since early
2012, he started shifting to cloud
technologies (Office 365, Intune) and
quickly jumped onto the Azure platform,
working as cloud solution architect and
trainer, out of his own company. Since
September 2019, Peter moved into an
FTE role within Microsoft Corp in the
prestigious Azure Technical Trainer
team, providing Azure readiness
workshops to larger customers and
partners across the globe.
Peter was an Azure MVP for 5 years and IS a Microsoft Certified
Trainer for more than 12 years and is still actively involved in the
community as speaker, technical writer, and author.
You can follow Peter on Twitter @pdtit and check his technical blog,
https://www.007FFFLearning.com .
About the Technical Reviewer
Amita Thukral
is an IT professional, an NIIT degree
holder, and ITIL certified. She has more
than 16 years of extensive experience
working with top IT organizations like
Wipro Infotech, Dell India, Hughes
Software Systems, and Xcad Agencies.
She worked as a technical editor for
Leanpub Publishing with author Peter
De Tender (MVP) for a web book
“Migrating a dotnetcore 2-tier
application to Azure, using different
architectures and DevOps best
practices.”
As a service delivery manager, she
has handled multiple IT instructor–led
and online trainings across various
global locations. As a project manager, she was responsible for running
cloud computing projects, like Azure and Dynamics 365, and prepared
comprehensive action plans, including resources, timeframes, and
budgets for projects. She worked on updating, reviewing, and building
documentation and content of the lab guides and ebooks for several
cloud-based technical projects. She has performed coordinating tasks
like planning and scheduling, along with administrative duties like
maintaining project documentation, database management, and
collaborating with clients and internal teams to deliver results. She
ensured that all projects were completed on time and within budget
and met high-quality standards.
© The Author(s), under exclusive license to APress Media, LLC , part of Springer
Nature 2021
P. De Tender, Migrating a Two-Tier Application to Azure
https://doi.org/10.1007/978-1-4842-6437-9_1

1. Introduction
Peter De Tender1
(1) Lokeren, Belgium

Migrating a Two-Tier Application to Azure Using

Different Architectures and DevOps Best Practices
Setting the Scene
You are part of an organization that is running an e-commerce platform
application, at present using Windows Server on-premises
infrastructure, based on a virtual Windows Server 2012 R2 web server
running Internet Information Services (IIS) and a second Windows
Server 2012 R2 virtual machine (VM) running Microsoft SQL Server
2014 database services.
The business has approved a migration of this business-critical
workload to Azure, and you are nominated as the cloud solution
engineer for this project. No decision has been made yet on what the
final architecture should or will look like. Your first task is building
different Proof of Concepts in your Azure environment, to test out the
different architectures available today, to host your application
workload:
– Infrastructure as a Service (IAAS), using Azure Virtual Machines
– Platform as a Service (PAAS), using Azure Web Apps and Azure SQL
– Containers as a Service (CAAS), using Azure Container Instance (ACI)
and Azure Kubernetes Service (AKS)
At the same time, your CIO wants to make use of this project to
switch from a more traditional mode of operations, with barriers
between IT sysadmin teams and developer teams, to a “DevOps” way of
working. Therefore, you are tasked to explore Azure DevOps and
determine where CI/CD pipelines, together with other capabilities from
Azure DevOps, can assist in optimizing the deployment as well as
optimizing the running operations of this e-commerce platform,
especially when deploying updates to the application.
As you are new to the continuous changes in Azure, you want to
make sure this process goes as smooth as possible, starting from the
assessment over migration to performing day-to-day operations.

Abstract and Learning Objectives

This book enables anyone to learn, understand, and build a Proof of
Concept, by performing a platform migration of a two-tiered
application workload to Azure public cloud, leveraging on different
Azure Infrastructure as a Service, Azure Platform as a Service (PAAS),
and Azure container offerings like Azure Container Instance (ACI) and
Azure Kubernetes Service (AKS).
The focus of the book is having a true hands-on lab experience, by
going through the following exercises and tasks:
Deploying your “lab virtual machine”
Deploying a two-tier Azure Virtual Machine (web server and SQL
database server) using Infrastructure as Code (IAC) concepts with
ARM (Azure Resource Manager) template automation in Visual
Studio 2019
Performing a proper assessment of the as-is WebVM and SQLVM
infrastructure using Microsoft assessment tools
Migrating a SQL Server 2014 database to Azure SQL PaaS (lift and
shift)
Migrating a .NET Core web application to Azure Web Apps (lift
and shift)
Containerizing a .NET Core web application using Docker and
pushing to Azure Container Registry (ACR)
Running a containerized application in Azure Container Instance
(ACI) and Azure Web App for Containers
Running a containerized application in Azure Kubernetes Service
(AKS)
 Deploying Azure DevOps and building a CI/CD pipeline for the
sample e-commerce application
Managing and monitoring Azure Kubernetes Service (AKS) and
other Azure Monitor capabilities
Starting from an (optional but highly recommended for
consistency) ARM template–based deployment of a lab virtual machine,
readers get introduced to the basics of automating Azure resource
deployments using Visual Studio and Azure Resource Manager (ARM)
templates, together with additional Infrastructure as Code concepts like
Custom Script Extension and PowerShell Desired State Configuration
(DSC).
Next, readers learn about the importance of performing proper
assessments and what tools Microsoft offers to help in this migration
preparation phase. Once the application has been deployed on Azure
Virtual Machines, readers learn about Microsoft SQL Server database
migration to Azure SQL PAAS, as well as deploying and migrating web
applications to Azure Web Apps.
After these foundational platform components, the following
chapters will totally focus on the core concepts and advantages of using
containers for running business workloads, based on Docker, Azure
Container Registry (ACR), Azure Container Instance (ACI), and Web
App for Containers, as well as how to enable container orchestration
and cloud scale using Azure Kubernetes Service (AKS).
In the last part of the book, readers get introduced to Azure DevOps,
the Microsoft application lifecycle environment, helping in building a
CI/CD pipeline to publish workloads using the DevOps principles and
concepts, showing the integration with the rest of the already-touched-
on Azure services like Azure Web Apps and Azure Kubernetes Service
(AKS), closing the exercises with a chapter on Azure monitoring and
operations and what tools Azure has available to assist your IT teams in
this challenge.

Note The Proof of Concept lab scenario is built in such a way that
each lab exercise is building on top of the previous lab exercise in
sequence. Given the dependencies across different labs, make sure
 you finish each lab exercise successfully, before continuing on to the
next lab.

Technical Requirements
Before being able to perform the hands-on tasks in this book, make sure
you meet each of the technical requirements:
– Azure subscription with full administrative permissions
– Naming conventions

Azure Subscription
Make sure you have (full administrative) access to an Azure
subscription, allowing you to deploy the different Azure resources
being used throughout the exercises. You can use an Azure free or trial
subscription or use any paid subscription.
Signing up for a free/trial subscription can be done from here:
https://signup.azure.com/signup?offer=ms-azr-
0044p&appId=102&l=en-
gb&correlationId=37037FE60CF76B40251371B40DDF6AB9
 If you go through all exercises, estimate an average consumption of
20–30 USD, assuming you shut down or delete the resources that are
no longer in use or required.

Naming Conventions

Important Most Azure resources require unique names.

Throughout the lab steps, we will identify the naming convention for
the given resources as “[SUFFIX]” as part of resource names. You
should replace this with a unique string, e.g., your own initials,
guaranteeing those resources get uniquely named and not blocking a
successful deployment.

Other Requirements
Readers need a local client admin machine, running a recent Operating
System, allowing them to
– Browse to https://portal.azure.com from a recent browser.
– Establish a secured Remote Desktop (RDP) session to a lab jumpVM
running Windows Server 2019.

Alternative Approach
Where the lab scenario assumes all exercises will be performed from
within a lab jumpVM (see Chapter 2 on how to get started with this
deployment), readers could also execute (most, if not all) steps from
their local client machine, if that is what they prefer.
The following tools are being used throughout the lab exercises:
– Visual Studio 2019 community edition (updated to latest version)
– Docker for Windows (updated to latest version)
– Azure CLI 2.0 (updated to latest version)
– Kubernetes CLI (updated to latest version)
– SimplCommerce Open Source e-commerce platform example
(http://www.simplcommerce.com)
 Note Make sure you have these tools installed prior to the
workshop if you are not using the lab jumpVM. You should also have
full administrator rights on your machine to execute certain steps in
using these tools.

Final Remarks
Due to the continuously evolving nature of Azure, Azure services, the
Azure Portal, and other tools we will be using for the exercises, it might
be that some screenshots or wordings do not match what you will see
on your end. We apologize for this already, although there isn’t much
we can do about it. If the differences are too many, it would be almost
impossible to execute the exercises. Please have a look at our GitHub
repository http://www.apress.com/source-code for any
updates and errata.
We hope you enjoy the different exercises, learn from them, and find
them useful in your day-to-day job or journey in which you explore
Azure capabilities. Do not hesitate reaching out at [email protected] or
@pdtit (Twitter) in case you have any questions. We are here to help
you making this a successful learning path.
© The Author(s), under exclusive license to APress Media, LLC , part of Springer Nature 2021
P. De Tender, Migrating a Two-Tier Application to Azure
https://doi.org/10.1007/978-1-4842-6437-9_2

2. Prerequisite Lab: Deploying Your Lab Virtual Machine

Peter De Tender1
(1) Lokeren, Belgium

Prerequisite lab: Preparing your (Azure) environment

What You Will Learn
In this first lab, you prepare the baseline for executing all hands-on lab exercises:
– Log on to your Azure subscription.
– Deploy the lab jumpVM within your Azure subscription.
– Download the required source files from GitHub to the lab jumpVM.

Time Estimate
This lab is estimated to take 45 min , assuming your Azure subscription is already available.

Task 1: Deploying the lab jumpVM virtual machine using Azure Portal
template deployment
In this task, you start deploying the “lab jumpVM” virtual machine in your Azure environment. This
machine becomes the starting point for all future exercises, as it has most required tools already installed.
The deployment is based on an ARM (Azure Resource Manager) template in a publicly shared GitHub
repository.
1. Once you are logged on to your Azure subscription, select Create a Resource.

2. In the Search Azure Marketplace field, type “template deployment”.

3. And select Template deployment (deploy using custom templates) from the list of Marketplace
results, followed by clicking the Create button.

4. This opens the Custom deployment blade. Here, select “Build your own template in the editor.”

5. First, from a second tab in your browser window, go to the following URL on GitHub, browsing to the
source files repository for this lab, specifically the JumpVM folder:
http://www.apress.com/source-code.
6. Select the azuredeploy.json object in there. This exposes the details of the actual JSON deployment
file.

7. Click the Raw button, to open the actual file in your browser.
8. Your browser should show the content as follows:

9. Here, select all lines in the JSON file, and copy its content to the clipboard.

10. Go back to the Azure Portal. From “the edit template” blade, remove the first six lines of code
you see in there, and paste in the JSON content from the clipboard.

11. “The edit template” blade should recognize the content of the JSON file, showing the details in the
JSON Outline on the left.
12. Click the Save button.

13. This redirects you back to the Custom deployment blade, from where you will execute the actual
template deployment, filling in the required fields as follows:
– Subscription: Your Azure subscription
– Resource group: Create New/[SUFFIX]-JumpVMRG
– Location: Your closest by Azure region
– Admin Username: labadmin (this information is picked up from the ARM template; although you
could change this, we recommend you to not do so for consistency with the lab guide instructions
and avoiding any errors during later deployment steps)
– Admin Password: [email protected] (this information is picked up from the ARM template;
although you could change this, we recommend you to not do so for consistency with the lab guide
instructions and avoiding any errors during later deployment steps)

14. When all fields have been completed, scroll down in the blade. Under the Terms and Conditions
section, check “I agree to the terms and conditions stated above,” and click the Purchase button.
15. This sets off the actual Azure resource deployment process. From the Notifications area , you can
get update information about the deployment.

16. If you click “Deployment in progress…,” you will get redirected to the Microsoft.Template Overview
blade , showing you the details of each Azure resource getting deployed.

17. Wait for the deployment to complete successfully. Note this could take up to 25–30 minutes,
because of the custom scripts we run during the installation process, which you can see from this
detailed view or from the Notifications area.
18. From the notification message, click “Go to resource group.” (If you already closed the notification
message, from the Azure Portal navigation menu to the left, select Resource groups.)

19. Click the jumpvm Azure Virtual Machine resource. This redirects you to the detailed blade for the
jumpvm resource. Here, click the Connect button.

Note Because the VM is linked to a “basic” public IP address resource, all incoming TCPIP traffic
is allowed. Therefore, incoming RDP is just working. In a real-life scenario, this VM would be
configured with Network Security Group (NSG) rules, only allowing specific traffic.

20. From the Connect to virtual machine blade, notice the public IP address and port 3389. This
allows you to establish an RDP session to the Azure VM. Do this by clicking the Download RDP File
button.
(Note: If your local network blocks direct RDP to Azure VMs, consider having a look at Azure
Bastion, an Azure service performing HTML5 browser-based routing to RDP or SSH-enabled
machines. Specifically for this JumpVM, we offer an ARM template in the same GitHub repo as the
JumpVM:
https://github.com/pdtit/2TierAzureMigration/blob/master/JumpVM/bastion-
template.json.
21. Open the downloaded RDP file; You are prompted for your credentials in the next step, provide the
VM administrator name (labadmin) and its password ([email protected]), which are the
default .

22. From the appearing popup window, set the flag to “Don’t ask me again for connections to this
computer.”

23. Your Remote Desktop session to this Azure VM gets established.

24. A popup message will appear, asking if you want to allow network discovery; close this popup using
the No button.
25. Next, “Server Manager” will open automatically. Close this for now. You will arrive at the desktop.

Task 2: Cloning the setup scripts from GitHub

In this task, you run Git command-line steps, to clone the necessary source files from GitHub to your lab
jumpVM.
1. From the lab jumpVM, open a command prompt.

2. Run the following command:

git clone http://www.apress.com/source-code
3. This downloads all lab-related source files to the C drive of the JumpVM, into the
2TierAzureMigration folder.

Summary
This completes this prerequisite task, in which you deployed a Windows 2019 Azure VM as Jump server,
by using Azure Resource Manager template–based deployment.
You will use this JumpVM for all future exercises requiring “tools” like Visual Studio, Docker, SQL
Server Management Studio, and so on.
 Another Random Document on
Scribd Without Any Related Topics
Nederlag. — Du ved, hvad der hændte mig for to Aar siden, netop
den Gang jeg troede, at Fremtiden laa god og lys foran mig. Det var
dog en Skuffelse, saa bitter, at den vel kunde have forkludret og
ødelagt mig, hvis jeg ikke havde havt mere Modstandsevne, end du
synes at ville indrømme mig.«
»Aa, det er ikke altid den Slags Sorger, der ødelægger en Mands Liv.
Hvis jeg ikke var bange for at fornærme dig, kunde jeg sige, at det
maaske netop var dit lette Sind, der hjalp dig ud over det. I alt Fald
har det dog ikke grebet forstyrrende ind i dit Liv — hvor meget de
Pokkers Fruentimmer end ellers er skabte til at ødelægge os.«
»Nej, det har det vel ikke. Men vil du tro, Hans Frederik, at jeg
alligevel holdt saaledes af hende, som en Mand vist kun elsker en
eneste Gang i sit Liv, hvor gammel han end bliver. Der var ikke en
Gnist af sandselig Attraa i den Følelse, jeg nærede for hende. Jeg
blev bedre i hendes Nærhed, jeg havde saa fuldt og helt
Fornemmelsen af, at dersom hun vilde det, kunde der blive noget
virkeligt af mig. Naar vi havde været sammen, og jeg gik bort med
hele min Sjæl opfyldt af hende, da var det, ligesom det atter og
atter jublede inde i mig: Hvor inderlig — inderlig kjær du dog er mig!
Jeg kunde have raabt det ud til de kolde, døde Stenhuse, til de
bladløse Trær, jeg gik forbi. Men alligevel gjemte og vogtede jeg
denne Følelse som en kostelig Skat, hvoraf jeg kunde hente Kræfter
til at naa et hvilket som helst Maal. Jeg rugede over den som en
Gjerrig, thi Haabet om at vinde hende stod altid saa lyst og stort for
mig, at jeg næsten var bange for at betragte det som noget, der laa
nært nok til at gribe efter. Og saa — tilsidst — var det for silde.«
»Ja vist — det er undertiden en underlig forkert Verden, vi lever i«,
bemærkede den anden filosofisk.
»Men du har dog Ret, Hans Frederik, naar du siger, at det ikke greb
ødelæggende ind i mit Liv, hvor ondt det end gjorde. Ser du — for
det første havde jeg intet, slet intet at bebrejde hende; hun havde
aldrig vakt Forhaabninger hos mig for bagefter at behandle mig som
et Stykke Legetøj. Alt det bitre og oprivende, som tager Tag i en,
naar man tror sig sveget og miskjendt, var der slet intet af. Derfor
tjente min Sorg snarere til at øge mine Kræfter. Kunde jeg ikke vinde
hendes Kjærlighed, skulde jeg i det mindste bevare hendes gode
Mening om mig. Jeg vilde overbevise hende om, at jeg fortjente
hendes Venskab. — Ja, det levede jeg paa, da det gjorde mest ondt,
og det hjalp mig ud over den værste Tid. Maaske blandede der sig
ogsaa en Smule Forfængelighed deri. Jeg fandt en Slags Trøst ved at
tænke paa, om jeg vel nogensinde skulde kunne tvinge hende til at
beundre mig — som Kunstner. Naa, om saa bag efter mit lette Sind
gjorde Resten; det skal jeg ikke sige. Jeg ved blot det« — Henning
lagde sin Haand paa Vennens Arm og saa paa ham med et varmt
Blik — »hver Gang jeg faar de gamle Minder frem, saa vaagner
denne Følelse saa frisk og levende som nogensinde før.«
Der blev en lille Pavse. Saa spurgte Hans Frederik:
»Kom det aldrig til nogen egentlig Forklaring mellem jer?«
»Nogen egentlig Forklaring? — Aa nej, men det er dog umuligt, at vi
skulde have misforstaaet hinanden.«
»Og du har ikke talt med hende i de sidste to Aar?« spurgte Hans
Frederik videre.
»Nej, hvad skulde det nytte til? Hun har allerede været gift i
halvandet.«
»Lykkeligt?«
»Det haaber jeg, eller mere end det, jeg ønsker det af mit ganske
Hjærte.«
Henning sagde det i en Tone, der vidnede om, at Ordene var oprigtig
mente. Saa fór han let med Haanden hen over Panden, idet han
tilføjede:
»Men Herregud, Hans Frederik, hvordan er vi dog komne ind paa de
gamle Historier? Vi begyndte jo Aftenen i idel Lystighed og Glæde,
og nu ender vi midt i den alvorligste Samtale. Naa, det har vi for
Resten gjort før. Tak for i Aften! I Morgen rejser jeg til Fanø og gjør
mit Studie færdigt, og naar jeg kommer hjem igjen, skal du faa at
se, at det virkelig er Alvor med det Jærnmenneske, jeg er blevet til.
Godnat du!«
De var standsede uden for det Hus, hvor Henning boede, og udenfor
hvilket de havde spaseret frem og tilbage i den sidste halve Time.
Henning sprang saa let og sorgløs op ad Trappen, som om han
allerede havde jaget paa Flugt hver eneste en af de Erindringer, han
nylig havde kaldet frem.
Og imidlertid vandrede Hans Frederik alene tilbage til sin
Ungkarlelejlighed inde i Byen.
 III.
Fire Gange om Dagen i Sommer- og Badesæsonen gaar
Dampfærgen fra den stadselige jydske Havn over til den lille
sandede Ø i Vesterhavet — Øen, der er berømt for sin hvide
Strandbred og sine Beboeres maleriske Klædedragt. — Hvilket
henrivende dolce farniente kan man ikke nyde paa Fanø!
Kun et halvt hundrede Skridt fra Færgestedet ligger den hyggelige
Gjæstgivergaard, en rigtig god gammel Gjæstgivergaard med
blomstrede Gardiner for Vinduerne, med Storkerede paa Taget og
med en Pragtudgave af en Avlskarl, der er hele Gaardens og alle de
Rejsendes Faktotum og altid parat til at give alle mulige Oplysninger
om sin kjære Fødeø og dens Befolkning.
Oppe i Gavlen ligger nogle Smaakamre, der er stærkt efterspurgte af
Øens Gjæster, fordi man derfra har en vid Udsigt ud over Stedets
Omgivelser. Lige overfor har man Esbjerg Klint, der skraaner stejlt
ned mod Søen, hvor Maagerne og Fiskerbaadene tumle sig omkap
med hverandre. Et Stykke derfra ligger Havnen, og bag ved denne
kigger Byen frem med sine røde Tage. Til den modsatte Side ser
man ud over Fanøs hvide Klitter, og helt ude strækker sig
Vesterhavets mægtige Flade; dets dybe Dønninger høres tydelig,
naar Vinden bærer ind over Land.
Ad Byens brolagte Hovedgade, forbi Kirken og de underlige
spraglede Smaahuse, opførte af røde Mursten, med grønne Døre og
Vinduesrammer og ligesaa broget malede Gavle, kommer man til en
sandet Vej, som snart efter snor sig ind mellem Klitterne i lunefulde
Bugtninger, der atter og atter skjuler Vejens Fortsættelse.
Klitterne blive mere anseelige, jo nærmere man kommer Havet.
Snart træde de frem i bløde Bølgedannelser, snart med skarpt
afskaarne Toppe, dækkede af den stride Marehalm. Før man ret ved
af det, har man naaet de sidste Klithøje, der skjule Strandbredden,
og paa én Gang breder denne sig for Øjet i hele sin blændende
Hvidhed.
Det er nær ved Solnedgang. Skyggerne tegne sig underligt skarpt
paa den hvide Strandbred. Vinden har leget med Sandet, saa at det
danner allehaande fantastiske Tegninger; paa lange Strækninger ser
det ud som den fineste Moiré; andre Steder taarner det sig op i
smaa, kunstig formede Forhøjninger eller lægger sig i bløde Folder,
ordnede Lag for Lag med en Sirlighed, som om ikke Vindens
tilfældige Lune, men en kunstnerisk Haand havde udført denne
vidunderlige Mosaik. Men naar Vinden blot løfter sig en Kjende,
flyver Sandet som lette Røgskyer henover Forstranden, og i et Nu
har de fine Tegninger antaget en ny Skikkelse.
Tusinder af spraglede Muslingeskaller, hvormed Stranden er
oversaaet, glimrer som Diamanter i det synkende Sollys. Men det vil
ikke vare længe, før Solen er helt forsvunden i Horisonten. Skyerne
staa i et forunderligt vexlende Farvespil: blaasorte, mørkeblaa, lyse
og lilla mellem hverandre, nogle ere ligesom kantede med en gylden
Bræm, men paa én Gang skifte de Farve, idet den sidste Rand af
Solen dukker ned i Søen. —
I Læ af Klitten kan man belure dette Stævnemøde mellem den
heldende Dag og den frembrydende Nat, iagttage alle de
Fremtoninger paa Stranden, i Luften og i Vandet, som røber Mødet.
Og Havet besørger Akkompagnementet dertil. Dæmpet og
ensformig, men dog saa melodisk lyder dets Brusen. For et
modtageligt Øre lyder det som en Sang, man ikke bliver træt af at
høre. Det synger ikke blot om sig selv, ikke blot om de Bredder, det
beskyller, hvad enten de ere klædte med ældgammel Skov, nøgen
Strand eller skyhøje Fjelde, men det synger sig ind i ens Tanker og
Drømme; det opkaster de sælsomste Spørgsmaal og giver Svar, som
man ikke vilde undvære — —
Saa lyder der pludselig højrøstede Stemmer nede fra Stranden, og
med det samme er Trylleriet brudt. Havet fortsætter vel endnu sin
Brusen, men dets egentlige Sang er forstummet, thi det synger helst
for den ensomme; det larmende og lystige Selskab har det ingen
Hemmeligheder at betro.
En Mand, som i den sidste halve Time har siddet ved Foden af
Klitten med Staffeli og Malerkasse foran sig, men uden at bestille
noget, vender ærgerlig Hovedet om. Han sad saa godt og skjøtter
ikke om at blive forstyrret. Da Stemmerne kommer nærmere, rejser
han sig fortrædelig op for at pakke sine Sager sammen, idet han
mumler ved sig selv:
»Flere Badegjæster!«
Det er det dog kun i en vis Forstand. Det er nemlig Hotelværten og
hans Kone, som har faaet Besøg fra Kjøbenhavn.
»Ja, vi forstyrrer da ikke, Hr. Bentsen?« siger den godlidende
Gjæstgiver.
Han er en baade honnet og velstaaende Mand og staar derfor paa
en halvvejs venskabelig Fod med de fleste af Badegjæsterne.
»Maaske jeg maa have den Ære at præsentere Dem min Svigerinde
og Niece fra Kjøbenhavn: Fru Thorsen og Frøken Minna — Hr.
Genremaler Bentsen. Ja, den Herres Navn kjender I jo nok fra
Udstillingen?«
»Ja, Gudbevares! Der forsømmer vi saamænd aldrig at komme«,
forsikrede den nylig præsenterede Fru Thorsen. »Vi interesserer os
saa uhyre for Kunsten, baade min Mand og Minna og jeg. Ja, min
Herre, jeg ved ikke, om De maaske kjender min Mand, Grosserer
Thorsen?«
Henning maatte svare benægtende; han havde ikke den Fornøjelse
at kjende Fruens Mand.
»Ak nej«, vedblev Fruen; »nu lever vi jo ogsaa saa skrækkelig
indgetogne, og Thorsen er helt hørt op med Forretningerne paa
Børsen. Det er ikke som i vore Velmagtsdage; den Gang var Thorsen
saamænd kjendt i hele Byen, og han interesserede sig nu saa
overordentlig for de unge Kunstnere, skal jeg sige Dem. Havde vi
bare truffet hinanden den Gang, Hr. Bentsen, saa kunde vi da lige
strax have kjøbt et Maleri af Dem.«
Af Hensyn til sin skikkelige Vært vilde Henning nødig være uhøflig —
hvad der iøvrigt aldeles ikke laa for ham — men den gode Frue
begyndte unægtelig at kjede ham. For at give Samtalen en lidt
livligere Farve vendte han sig om mod den unge Pige, dog ikke uden
en vis Frygt for at finde et Sidestykke til hendes meget talende
Mama.
»Holder De ogsaa af Malerier, Frøken?« spurgte han.
»Ja, meget.«
Svaret lød ligefremt, uden Affektation. Hun var aabenbart ikke et
Sidestykke til Moderen.
Man fulgtes ad paa Tilbagevejen gjennem Klitterne. Hotelværten,
hans Kone og især Fru Thorsen stredes om at bære den unge Malers
Rekvisiter. Minna tog ikke Del i denne ædle Tjenstfærdighed,
hvorved hun vandt ikke saa lidt i Hennings Øjne.
Han begyndte næsten at forsone sig med, at den brave Gjæstgiver
havde paanødet ham Bekjendtskabet med sine kjøbenhavnske
Slægtninge. Han gav sig til at se lidt nærmere paa denne Frøken
Minna, som han for et Øjeblik siden var bleven forestillet for.
Hun var høj og rank af Væxt, noget over Middelhøjde, en stærkt
bygget, lidt yppig Skikkelse, der syntes at svulme af Ungdom og
Sundhed. Trækkene var regelmæssige, maaske en lille Smule for
store, men med et mildnende Skjær af Friskhed og Umiddelbarhed.
Hun kunde højst være nitten Aar. Et ualmindelig fyldigt, let rødlig
blond Haar, som i en enkelt tyk Fletning faldt ned ad Ryggen, gav
hende, trods hendes stærkt udviklede Figur, et indtagende pigeagtigt
Udseende.
De gik ved Siden af hinanden; de andre et lille Stykke i Forvejen. Fru
Thorsen var paa en Gang bleven meget beskeden og holdt sig i
Nærheden af sine Slægtninge, medens hun dog ikke kunde modstaa
Fristelsen til nu og da at vende sig om for at meddele Henning sine
Udbrud af Begejstring over den dejlige Aften.
»Er det for længere Tid, at Frøkenen gjør os den Fornøjelse at slaa
sig til Ro her?« spurgte Henning, da de en Stund havde talt om de
nærmest foreliggende Æmner, saasom Vejret, Øens
Mærkværdigheder o. s. v.
»Jeg tænker, vi bliver her en Maaneds Tid«, svarede Minna. »Onkel
og Tante har været saa venlige at invitere os over til sig, og de vil
gjærne beholde os, saa længe vi kan blive hjemmefra. Men jeg for
mit Vedkommende maa i alt Fald være hjemme, til Prøverne
begynde.«
»Er Frøkenen ansat ved Theatret?«
»Ja — det vil sige, jeg er ansat i det kgl. Theaters Kor. Videre har jeg
i alt Fald foreløbig ikke bragt det.«
Der gik en hastig Rødme over hendes Ansigt, som om hun undsaa
sig ved den underordnede Stilling, hun indtog i Kunstens Verden.
»Men De tænker dog vel paa at blive Skuespillerinde — at komme til
at debutere i en større Rolle?« vedblev Henning.
»Aa ja — hvis jeg blot havde tilstrækkeligt Talent, men det er jeg
begyndt at tvivle stærkt om.«
»Det er sjældent at høre en ung Pige kritisere sig selv saa strængt
— især i Deres Fag«, bemærkede Henning, der følte en voxende
Nysgjerrighed overfor sin ny Bekjendt. »Men netop af Deres
Udtalelser slutter jeg, at De ganske sikkert undervurderer Deres
Evner. Det er meget ofte de ubetydeligste Mennesker, der har de
største Tanker om sig selv.«
»Blot De talte sandt«, svarede hun livlig; »jeg har saamænd den
største Lyst til at spille Komedie, naar det bare kunde lykkes mig at
faa en Rolle.«
Det kjække Udtryk, der kom i hendes Blik, gjorde hende smuk. I
hendes Væsen laa der en besynderlig Blanding af Barnlighed og
kvindelig Modenhed, som havde noget eget tiltrækkende ved sig.
»Men er der da ingen ved Theatret, som vil tage sig rigtig af Dem?«
spurgte Henning.
»Nej, jeg kjender i det mindste ingen. En af de ældre Skuespillere
begyndte en Gang at læse med mig, men han blev snart kjed af det,
og siden er der ingen, der har lagt Mærke til mig. Deraf slutter jeg
ogsaa, at jeg intet Talent har. Jeg vilde i Grunden helst ønske, jeg
kunde gaa fra det hele.«
Hendes Stemme dirrede lidt, og det frejdige Udtryk var veget bort
fra hendes Ansigt, ligesaa hurtigt som det var kommet.
Henning ansaa det for ubeskedent at gjøre flere Spørgsmaal, da han
mærkede, at han var kommen ind paa et Emne, der berørte hans
Ledsagerskes personlige Forhold, og han drejede derfor atter
Samtalen hen paa ligegyldige Ting. Men hans let bevægelige Sind
var allerede fuldt optaget af det Bekjendtskab, han havde gjort for
næppe en halv Time siden. Hun forekom ham at være en sjælden
sanddru og aaben Karakter, der paa én Gang vakte Interesse og
Deltagelse. Og saa var der desuden noget, som røbede, at hun ikke
var saa lykkelig, som hun vistnok fortjente at være.
De var imidlertid komne op til Gjæstgivergaarden, og Fru Thorsen
tog Afsked med en Mængde erkjendtlige Udbrud om det
interessante Bekjendtskab, hun og hendes Datter havde gjort.
Minna havde derimod været paafaldende tavs under den sidste Del
af Hjemvejen. Det var, ligesom hun fortrød, at hun overfor et
vildfremmed Menneske var fremkommen med en uforbeholden
Ytring om sine egne Forhold.
Henning rakte Haanden frem til Farvel og sagde »Paa Gjensyn«. Men
Minna indskrænkede sig til at besvare hans Hilsen uden at tilføje et
lignende Ønske. Det var Synd at beskylde hende for at være
behagesyg.
 IV.
I Løbet af de paafølgende Uger var Henning daglig sammen med Fru
Thorsen og hendes Datter. Man levede saa temmelig en famille i den
hyggelige Gjæstgivergaard. Paa Landet og ved Badesteder er man
gjærne tilbøjelig til at slutte Bekjendtskaber; de varer Badesæsonen
ud, sjælden længere. Man spiste sammen ved table d'hôte, spillede
Croquet paa Plænen oppe ved Pavillonen, arrangerede smaa Sejlture
og samledes om Aftenen i »Salonen«, hvor der blev musiceret af de
musikdyrkende Medlemmer blandt Badegjæsterne.
I de første fjorten Dage af sit Ophold paa Fanø havde Henning kun
taget sparsom Del i disse Glæder. Han var kommen derover for at
bestille noget, ikke for at more sig, og der var desuden ingen af
Selskabet, hverken det kvindelige eller mandlige, der i synderlig Grad
havde lagt Beslag paa hans Opmærksomhed.
Naar han var færdig med sit Arbejde for den Dag, foretrak han at
sidde alene ude mellem Klitterne og hengive sig til allehaande
behagelige Drømmerier ligesom den første Aften, da han gjorde
Minnas og hendes Moders Bekjendtskab.
Der var — som han havde sagt til sin Ven, Hans Frederik, ved deres
sidste Samtale — kommet en velgjørende Ro og Arbejdslyst over
ham. Han tænkte kun paa sine Studier og Billeder, og han havde en
Fornemmelse af, at dersom han nogensinde skulde udrette noget,
saa var netop nu det rette Øjeblik dertil kommet.
Noget anderledes var Forholdet blevet, efter at han havde gjort
Minnas Bekjendtskab. Han arbejdede vel næsten ligesaa flittigt som
før, og han følte den samme Trang dertil, men han opdagede dog —
i Begyndelsen med en vis Forundring — at det var blevet mere
fristende at være med til Badegjæsternes selskabelige Adspredelser
nu, da Minna tog Del i dem. Han var en altfor fornuftig ung Mand og
kjendte sit eget Naturel for godt til ikke at sige sig selv, at det
følgelig maatte være den unge Pige, der var det tiltrækkende Punkt.
At han derimod skulde være eller have nogen Udsigt til at blive
alvorlig forelsket i hende, faldt ham ikke et eneste Øjeblik ind.
Det var fra først af snarere en Slags broderlig Interesse, han følte for
hende. Han havde med behørig Diskretion spurgt sin Vært ud om
Minnas Forhold, og det viste sig af den Forklaring, han fik, at han
ikke havde taget fejl i sin Formodning om, at hun ikke levede under
de bedste Vilkaar. Minnas Fader havde i sin Tid havt en taalelig solid
Grossererforretning, men var gaaet fallit og levede nu som en Slags
Agent eller Kommissionær for sine tidligere Handelsvenner. Om Fru
Thorsen erklærede den ligefremme Gjæstgiver med al Respekt for
sin Svigerinde, at hun var en Skrue, der hverken havde forstaaet at
holde til Maade, da de sad nogenlunde trygt i det, eller at holde
sammen paa Hjemmet, nu, da det var gaaet til Agters for dem. For
Resten kjendte han kun meget lidt til disse, hans Kones Paarørende.
Hvad Minna angik, troede han nok, hun var en brav og retskaffen
Pige, saa vidt hun kunde være bleven det i saadant et forkvaklet
Hjem.
Det var de Oplysninger, Henning fik, og han spurgte sig selv, hvad de
i Grunden kom ham ved. Men ikke des mindre bidrog de til, at hans
Interesse for hende voxede. Det forekom ham, at der var Stof i
denne Pige til at blive noget godt og helstøbt, og det gjorde ham
ondt, at hendes Fremtid aabenbart maatte ligge usikker og uklar for
hende.
En Aften, da man var paa Hjemvejen fra en Tur nede paa Stranden,
og han og Minna var komne et Stykke Vej bag ved de andre, kom de
uden ret at vide af det til at optage Traaden fra deres første
Samtale. Der havde i den mellemliggende Tid udviklet sig et
venskabeligt Forhold mellem dem, som gjorde, at de allerede ofte
havde passiaret sammen som gamle, fortrolige Bekjendte.
»Naar jeg hører Dem tale om Theatret, Frøken Thorsen«, sagde
Henning, »kommer jeg altid til at tænke paa, om det var af
Tilbøjelighed, De valgte deres nuværende Stilling. De udtaler Dem
saa skeptisk derom.«
»Aa, det var i Grunden heller ikke af lutter Tilbøjelighed«, svarede
hun let henkastet. »Ja, havde jeg troet, at jeg kunde blive en stor
Skuespillerinde, saa havde det været en anden Sag«.
»Men hvorledes kunde det da falde Dem ind at blive Koristinde? Det
maa dog i mer end en Henseende være en mindre behagelig
Stilling«.
Hun saa alvorlig paa ham og svarede saa efter en lille Pavse:
»Hvis De ikke havde fortalt mig, Hr. Bentsen, at De selv har maattet
kæmpe Dem frem, fra De var et ganske ungt Menneske, saa vilde
jeg tro, at De slet ikke kjendte til noget, der hedder Nødvendighed.
Ser De, da Fader var gaaet fallit, og jeg var bleven voxen, saa var
jeg nødt til at fortjene noget. Syning og den Slags Ting har jeg aldrig
holdt af, og jeg har ikke lært noget ordentligt, saa jeg kunde
paatage mig en Plads som Lærerinde eller lignende, og saa var der
tilmed Moder, som mente, at jeg havde et stort Talent, og en Tid
troede jeg det maaske selv. Ved Hjælp af den Smule Stemme, jeg
har, fik jeg Ansættelse i Koret. Men jeg har aldrig faaet nogen
musikalsk Uddannelse; jeg kan saamænd ikke en Gang spille en
Smule Klaver, og derfor er der vel endnu mindre Udsigt til, at min
nuværende Stilling kan føre til noget.«
»Det er Synd, Frøken Minna, at man ikke har taget sig bedre af
Dem. Men det er ikke for sent endnu. Og Herregud, selv om det ikke
skulde føre til noget ved Theatret, saa er jeg dog vis paa, at der er
é n Stilling, som bliver tilovers for Dem, og som er mere værd end
enhver anden, naar den udfyldes paa rette Maade«.
»Og hvad er det?« spurgte hun med barnagtig Nysgjerrighed, uden
at forstaa, hvad han sigtede til.
»Det er som Hustru«, svarede han livlig.
Hun saa et Øjeblik næsten forskrækket paa ham og begyndte saa at
le.
»Nej, Hr. Bentsen, sig dog endelig ikke det. Er der noget, jeg ikke
passer til, saa er det til at gifte mig. For det første tror jeg slet ikke,
jeg har den samme Evne som andre unge Piger til at blive rigtig
forelsket i en Mand, og giftede jeg mig endelig, saa tror jeg hverken,
at han eller jeg vilde være tjent med hinanden.«
»Nu er De barnagtig, Frøken Minna«, sagde Henning, der uvilkaarlig
ærgrede sig over, at hun saa bestemt erklærede, at hun aldrig kunde
blive alvorlig forelsket.
»Nej, jeg er slet ikke barnagtig«, svarede hun. »Jeg er bare vis paa,
at selv om jeg kunde føle noget, der lignede Kjærlighed, saa vilde
den gaa over, naar jeg havde været gift et Par Maaneder. Jeg vilde
blive kjed af min Mand, og han rimeligvis ogsaa af mig, og hvad
skulde det saa blive til?«
»Fy, De er jo en rigtig Sfinx!« — Henning blev mer og mer ivrig. »De
undervurderer baade Kvindens Kald og Dem selv. Netop De, der er
saa sand og naturlig, maatte kunne blive en fortræffelig Hustru«.
»De har altfor gode Tanker om mig«, svarede Minna, denne Gang
meget alvorlig. »Men De ved ikke, at for at blive en god Kone — det
tror jeg ganske sikkert — maa en ung Pige først og fremmest have
havt et godt Exempel i sit Hjem, og dernæst maa hun af Naturen
have faaet et blidt og kjærligt Sind — og jeg har ingen af Delene ...«
De sidste Ord kom usikkert og tøvende frem, og da Henning
forundret saa paa hende, havde hun Taarer i Øjnene. Han blev
uvilkaarlig varm om Hjærtet.
»Og det siger De i samme Øjeblik, som De græder over Deres
forstilte haarde Sind? Aa — De gjør Dem selv Uret, Frøken Minna. —
Jeg kjender Dem saa lidt, men jeg tror bedre om Dem end om de
fleste unge Piger, jeg har truffet paa.«
Han havde i den bevægede Stemning, han var kommen i, grebet
hendes Haand og vilde holde den fast. Men hun rev den fra ham og
udbrød heftig: Slip mig!
Der var paa én Gang Graad og Vrede i det Blik, hvormed hun saa
paa ham. Hendes Bryst arbejdede stærkt, som om hun undertrykte
en Hulken. Saa vendte hun sig pludselig bort fra ham og skyndte sig
hen til det øvrige Selskab, der imidlertid var kommet et langt Stykke
i Forvejen. Henning saa forvirret efter hende, uden at vide,
hvorledes han skulde opfatte dette heftige Udbrud. —
Da Henning om Aftenen kom op paa sit Værelse uden senere at
have talt med Minna, var han opfyldt af en Mængde forvirrede
Tanker. Hvor meget han end grundede over den lille Scene, der saa
pludselig var opstaaet mellem dem, kunde han ikke rigtig forklare
sig, hvorledes det var kommet dertil. De havde i al den Tid, de
havde været sammen, omgaaedes hinanden som gode Venner,
hverken mer eller mindre. Og nu denne pludselige, stærke
Sindsbevægelse uden nogen egentlig Aarsag!
Men havde ikke ogsaa h a n et Øjeblik ladet sig rive med af en
uforklarlig Følelse?
Han erindrede, at han havde følt sig pinlig berørt, da hun saa kjækt
erklærede, at hun aldrig kunde blive alvorlig forelsket. Men hvis hun
var ham ligegyldig, hvad behøvede han saa at bryde sig om hendes
Modtagelighed eller Ikke-Modtagelighed for Kjærlighedens
guddommelige Magt? Og denne pludselige Overgang, da han havde
talt mildt og venligt til hende, bebrejdet hende, at hun gjorde sig
selv Uret! Han kunde ikke nægte, at han i det Øjeblik selv havde
været under Indflydelse af en varm og bevæget Stemning. Var hun
da virkelig kommen til at holde af ham ud over det rolige og
fornuftige Venskab, der hidtil havde bestaaet mellem dem? Og
besvarede han denne varmere Følelse uden rigtig at vide af det?
Det var ham umuligt at komme til Klarhed derover. Det var kommet
altfor pludselig og uventet. Han gik frem og tilbage i Værelset,
medens han tilbagekaldte i sin Erindring hvert Ord, der var blevet
vexlet mellem dem i den Tid, de havde kjendt hinanden. Men det var
altsammen blevet saa taaget og ubestemt. Det eneste, der stod
fuldkomment tydeligt for ham, var deres sidste Samtale og det
sælsomme Blik, hun havde fæstet paa ham.
Og hver Gang han kom dertil, følte han den samme Bevægelse, der
havde tilskyndet ham til at gribe hendes Haand. Tilsidst sagde han
ved sig selv: Saa maa det dog være sandt, at vi holder af hinanden,
uden at nogen af os har vidst det før nu.
Men mærkeligt nok kunde han heller ikke føle sig glad og rolig til
Mode, da han var kommen til dette Resultat. Hans Pande brændte
lige feberhed, og han følte sig træt og anstrængt uden dog at have
Trang til Hvile. Tilsidst blev denne Tilstand ham helt utaalelig. For at
adsprede sine Tanker satte han sig ved Bordet og begyndte paa et
Brev til sin gamle Ven og fortrolige, Hans Frederik. Men da det var
halvvejs færdigt, rev han det itu.
Arbejdet havde imidlertid den gavnlige Virkning paa ham, at det
beroligede hans Nerver, og omsider kastede han sig paa Sengen,
efter at det for længe siden var blevet højlys Dag.

Han vaagnede med en trykkende Hovedpine, som om han havde

været til Sold den foregaaende Aften. Da han saa paa sit Ur, viste
det fem. Han havde altsaa kun sovet et Par Timer. Nede i Gaarden
rumsterede Karlen med Heste og Vogn. En og anden Fanøpige
vandrede med sine Fiskeredskaber paa Nakken hen ad Vejen, der
førte til Stranden. Ellers var alting stille. Badegjæsterne var endnu
ikke komne paa Benene.
Det var en prægtig Sommermorgen. Luften stod i en let, graalig Dis,
der spaaede varmt Vejr op ad Dagen. Mellem den jydske Kyst og
Øen laa Søen saa blank og stille, at Maagerne, der kredsede omkring
over Færgestedet, kunde spejle sig i Vandet. I det gamle
Kastanietræ udenfor Gjæstgivergaardens Port sad en Spurvefamilie
og istemte sin glade Morgenkoncert.
Henning mente, at en Tur langs Stranden vilde gjøre ham godt. Han
klædte sig paa og aabnede forsigtig Døren for at slippe ubemærket
ud af Huset. Han var ikke oplagt til at møde fremmede Ansigter.
Nede i Forstuen traf han Gaardens Faktotum, Lars Mortensen, i Færd
med at bære et Par smaa Kufferter ud til en Trillebør, der stod henne
i Porten.
»Ih, se Godmorgen, Hr. Bentsen; allerede saa tidlig paa Færde?«
bemærkede den altid velvillige Lars.
»Ja, i Dag èr jeg nok første Mand oppe.«
Henning vilde gaa forbi uden at indlade sig i nærmere Samtale, men
Lars, der sjælden lod nogen Lejlighed til at faa sig en Passiar gaa
ubenyttet hen, satte ganske ugenert Kufferterne fra sig midt i
Gangen, og idet han saa paa Henning med et polidsk Blink i sine
smaa, graa Øjne, svarede han igjen:
»Aa nej, deri skal jeg dog hilse og sige, at Hr. Bentsen ta'er fejl.
Husbonds fremmede har saamænd allerede været oppe en stiv
Klokketime; for de skal afsted med den første Baad, skal jeg sige
os.«
»Din Husbonds fremmede?« spurgte Henning, uden strax at gjætte,
hvem Karlen mente. »Naa, der er altsaa nogle af Badegjæsterne,
der rejser i Dag?«
»Ja, det vil sige, det er Husbonds egne fremmede,« forklarede Lars.
»Hr. Bentsen forstaar nok, at jeg mener den lille Frøken og hendes
Mo'er, som er i Besøg hos vos.«
»Rejser de i Dag —?« spurgte Henning noget forvirret.
»Ja, mænd gjør de. De skulde allenfals ha'e væt afsted en af
Dagene, for Frøkenen skal jo møde paa Komedianthuset der inde i
Kjøbenhavn. Men saa blev det bestemt i Aftes, at de vilde ta'e afsted
nu til Morgen. Jeg troede endelig, at Hr. Bentsen var kommen her
ner for at byde Frøkenen Farvel.«
Og med disse Ord blinkede han til Henning med en
hemmelighedsfuld Mine, der gav hans store, brede Ansigt et
uimodstaaelig komisk Udtryk.
»Jeg vidste ikke, at Frøken Thorsen vilde rejse i Dag«, svarede
Henning noget kort.
»Ja, ja, men hvis Herren gaar sig en Tur ved Stranden, saa træffer
han bestemt Frøkenen, for hun gik derned lige nyssens.«
Med denne Bemærkning tog Lars atter fat paa Kufferterne og bar
dem ud til Trillebøren.
Henning tøvede et Øjeblik, før han gik videre. Der paakom ham en
ubestemt Følelse af, at han stod overfor et afgjørende Enten—Eller.
Lod han Minna rejse uden at tale med hende forinden, kunde det vel
hænde, at de aldrig mødtes mere. Og maaske vilde da det, der var
foregaaet mellem dem Aftenen i Forvejen, om kortere eller længere
Tid staa for dem begge som et falmet Minde uden nogen Indflydelse
paa deres fremtidige Liv. Men kunde han beslutte sig til at lade
hende rejse uden et Ord til Afsked, uden at det var kommet til
nogen Forklaring mellem dem?
Endnu var han Herre over den Beslutning, der laa foran ham. Traf
han hende blot en eneste Gang endnu, vilde han maaske ikke
længer være det. Og dog maatte han se og tale med hende endnu
en Gang. Idet han forestillede sig, at det skulde være helt forbi
mellem dem, var det, som en Magt, der var stærkere end hans Vilje,
drog ham til hende. Det var ikke en alt betagende Kjærlighed, som
ikke kjender til Tvivl eller til smaalig Vragen og Vejen, der i dette
Øjeblik havde grebet ham — i saa Fald kunde han ikke have betænkt
sig et eneste Minut. Men det var en besynderlig, uroblandet
Længsel, som tilskyndede ham til at opsøge hende og give sig sin
Skæbne i Vold. Og saa maatte det forestaaende Møde afgjøre den
for ham.
Han lod sig lede af denne Tilskyndelse og fulgte Vejen, der førte
gjennem Klitterne ned til Stranden. Han var pludselig bleven angst
for ikke at træffe hende. Det var, som om al den Tvivl, der havde
pint ham den foregaaende Aften, paa én Gang bortvejredes. Den
Tanke, at han virkelig elskede hende, vandt mere og mere Magt over
ham.
Han kom ned til Stranden. Solen var brudt frem gjennem den lette
Morgentaage, og Havet laa udbredt foran ham som en glitrende,
spejlklar Flade. Et Par Karle oppe fra Hotellet var i Færd med at
trække en Badevogn ud i Søen. Ellers var der intet Menneske at se.
Skulde hun være vendt tilbage ad en anden Vej? Vilde hun maaske
allerede være rejst, naar han kom tilbage til Gjæstgivergaarden?
Enhver Tvivl var vegen fra ham; han var sig kun en eneste Følelse
bevidst: en hed Attraa efter at træffe hende.
Men nede ved Stranden var hun ikke. Saa gik han atter tilbage til
Klitterne og klavrede op paa en af de højeste af dem for at se ud
over Omgivelserne. Men de eneste menneskelige Væsener, han
kunde faa Øje paa, var endnu bestandig de to Hotelkarle, der stod
ude i Havstokken og skruppede løs paa Badevognen.
Et halvthundrede Skridt fra ham, inde mellem Klitterne, laa
Badestedets Pavillon, fra hvis aabne Veranda der var en vid Udsigt
ud over Øen. Han og Minna havde i den sidste Tid ofte siddet
deroppe og passiaret.
Uden egentlig at have noget Haab om at finde hende der, gik
Henning hen til Pavillonen, men fandt Hoveddøren lukket. Manden,
som drev et lille Konditori paa Stedet, var endnu ikke kommen. Paa
Bagsiden af Huset var der imidlertid en Dør, der sjælden blev laaset
af, og ad denne Vej kom Henning ind.
I Restaurationsværelset heller ingen. Sandet, som fra Stranden
blæste ind ad Døre og Vinduer, laa tommetykt rundt omkring. I et
Hjørne af Værelset var der henslængt en halv Snes Croquetkugler og
Stokke. Skodderne sad endnu for nogle af Vinduerne. Det hele saa
trist og uryddeligt ud.
Henning gik fra Restaurationsværelset ud i Forstuen, hvorfra en
Vindeltrappe førte op til Verandaen. Denne løb rundt omkring Huset.
Han tøvede et Øjeblik, da han var kommen derop, for at se sig
omkring. Saa hørte han Lyden af Skridt paa den modsatte Side og
blev staaende.
Det var Minna. Hun fór let sammen, da hun saa ham, men ellers
røbede hun intet af den Forvirring, der havde overmandet hende den
foregaaende Aften. —
»Vilde De rejse bort, uden at der skulde vexles flere Ord mellem
os?« — Henning mærkede, at hans Stemme ikke var saa rolig, som
han gjærne vilde gjøre den.
»Ja — hvorfor skulde jeg ikke det?« Hun sagde det lidt sagte, men
uden kjendelig Bevægelse.
»Fordi det forekommer mig, at efter hvad der skete i Aftes, er De og
jeg komne til at staa paa en helt anden Fod med hinanden end før.«
»Det ved jeg ikke af ... Hvad skete der? Intet, slet intet.«
»Jo, Minna; De ved det ligesaa godt som jeg. Indtil i Gaar omgikkes
vi hinanden som et Par gode Venner, maaske uden at gjøre os nogen
Tanke om, at det nogensinde kunde blive anderledes. Og saa, ved et
af disse uforklarlige Tilfælde, som Skæbnen undertiden sender os,
uden at vi forstaar, hvorledes det kommer — saa ... ja, nægt det
ikke, Minna — saa gik det paa én Gang op for os, at vi holdt af
hinanden paa en helt anden Maade, end vi hidtil havde troet.«
»Nej, nej, De tager fejl. De kjender mig slet ikke ... Jeg er lunefuld
og undertiden saa let til at blive bevæget. Det er det hele.«
Hun talte denne Gang hurtigt og afbrudt; det lød, som om hun
kæmpede med en hemmelig Uro.
»Tro mig«, sagde Henning alvorlig, »jeg taler ikke letsindig til Dem.
Siden i Gaar har jeg nøje prøvet mig selv. Der var Øjeblikke iblandt,
hvor jeg selv saa vort Forhold i et underlig uklart Lys, ja, hvor jeg
maaske endogsaa tvivlede baade om Deres og mine egne Følelser.
Men da jeg hørte, at De vilde rejse uden at sige mig Farvel, og jeg
kom til at tænke paa, at vi skulde skilles for maaske ikke at mødes
oftere, saa droges jeg saa uimodstaaelig til Dem, at jeg kun var mig
en eneste Tanke bevidst — den at skynde mig til Dem.«
Minna havde sat sig paa en af de lave Bænke, der stod paa
Verandaen. Hun havde bøjet Hovedet halvt ned, hvad enten det var
for at undgaa hans Blik eller for at værge sig mod Solstraalerne, der
faldt lige paa hende og lagde en gylden Glans over hendes Haar.
Barmen hævede og sænkede sig heftigt under hendes mørke, tæt
sluttende Kjole.
»De ved godt, Minna, at De kan stole paa mig«. — Han talte sig
mere og mere varm, jo længere han betragtede hende. — »Vi har
rigtignok kun i kort Tid kjendt hinanden, men synes De ikke selv, at
det var, som om vi lige strax blev gode Venner? Og hvor mange
Gange i denne Tid har vi ikke talt frit og aabenhjærtig sammen? —
Minna — nu begriber jeg ikke, at jeg ikke for længe siden har anet,
hvad det var, jeg følte for Dem — at jeg elskede Dem; hører De,
Minna, elskede Dem af hele min Sjæl ...«
Han havde lagt sig paa Knæ foran hende og slynget sine Arme om
hendes Liv. Hun gjorde ingen Modstand, men blev siddende i samme
Stilling som før uden at svare ham.
»Minna — svar mig — vil du tilstaa, at du har mig kjær?«
»Jeg ved det ikke ...« Svaret kom langsomt og nølende, men med en
Betoning, der godt kunde betyde det modsatte af Ordene. Og med
det samme saa hun paa ham med en stærk Rødme paa de runde,
friske Kinder.
»Jo, nu ved du det, Minna. Du røbede dig i Aftes, men før den Tid
gik baade du og jeg i Blinde. Du vil gjøre mig saa lykkelig ved at sige
det!«
»Ja ... jeg tror, jeg holder af Dem ...«
Hun bøjede Hovedet endnu længere ned og sagde det ganske sagte
— med et Udtryk af Barnlighed, parret med kvindelig Undseelse, der
gav hende en bedaarende Ynde. Han drog hende heftig ind til sig og
trykkede sin Mund mod hendes fugtige, halvt aabne Læber. Men
pludselig rev hun sig løs og vendte Hovedet bort. — »Saa, ikke
mere«, mumlede hun. —
Arm i Arm fulgtes de tilbage ad Vejen mellem Klitterne. Hans Ansigt
straalede lyksaligt, medens han udkastede sine Fremtidsplaner for
hende, og hun gik villig ind paa dem allesammen. I sin
underordnede Stilling ved Theatret skulde hun ikke blive. Han
ønskede det ikke, og selv brød hun sig heller ikke derom; hun havde
dog ingen rigtig Tro paa, at hun kunde blive Kunstnerinde. Naar han
om nogle Dage kom til Kjøbenhavn, skulde deres Forlovelse
deklareres. Og de vilde holde Bryllup saa snart som muligt.
Heller ikke mod det sidste Forslag gjorde Minna nogen Indvending.
—

Dagen efter Hennings pludselige Forlovelse modtog hans gode Ven,

Hans Frederik, følgende Brev:
»Kjære, gamle Ven!
Før du begynder paa Læsningen af denne Epistel, vil jeg bede dig
om at være forberedt paa en stor Overraskelse. Gjør dig det derfor
endelig mageligt. Tag din Slobrok paa, sæt dig hen i Lænestolen
foran Skrivebordet, og har du Støvler paa, der trykker dig, saa ifør
dig for Guds Skyld dine Morgensko. Tænd saa din Pibe og bevar
fremfor alt din Sindsro!
Husk paa, at jeg vil ikke vide noget af din saakaldte stringente Logik
og endnu mindre dine Citater; og jeg bryder mig aldeles ikke om din
bekjendte Livsfilosofi, der gaar ud fra lutter tørre Fornuftslutninger.
Saa! — Er du nu parat; saa kan jeg begynde.
For fem Uger og fem Dage siden kom jeg, som du ved, herover til
den lille idylliske Ø i Vesterhavet. Du ved ogsaa, hvor fornuftig jeg
var bleven i den sidste Tid — naa, det har jeg vistnok i Grunden altid
været, paa nogle faa letsindige Øjeblikke nær.
Jeg tog fat paa mit Arbejde med en Lyst og Glæde, der
tilfredsstillede mig selv i allerhøjeste Grad. Jeg var netop saadant et
Jærnmenneske af Flid og Alvor, som jeg havde lovet dig at blive.
Badegjæsternes Selskabelighed og Adspredelser fristede mig ikke til
at forlade mine Studier og Modeller. Selv ikke en lille nydelig
Franskmandindes Koketteri anfægtede mig i mindste Maade, skjønt
du altid har beskyldt mig for at være modtagelig i en betænkelig
Grad for sligt kvindeligt Trylleri. Kort sagt, jeg havde kun Tanke for
mine Billeder og befandt mig overmaade vel derved.
Saa skete det. — Jeg gjorde hendes Bekjendtskab for akkurat en
Maaned siden. Jeg fattede strax Sympathi for hende, og vi blev saa
gode Venner, som om vi havde kjendt hinanden i flere Aar. Men først
i Gaar opdagede vi, at den lille vingede Gud ikke ustraffet havde
ladet os gaa i den trygge Indbildning, at det kun var Venskabets
Baand, der havde knyttet os — en nittenaarig Pige og en fire og
tyveaarig Mand — saa hurtig til hinanden. I Gaar kom det til en
Forklaring mellem os; i Dag er jeg forlovet. Ja, det skete som i en
Rus — Stop! Der brugte jeg et uheldigt Ord, som vil give dig Vaaben
i Hænde mod mig.
Du vil sige, at jeg har handlet i Blinde; at jeg har baaret mig
letsindig — vanvittig ad: at forlove mig med en Pige, som jeg kun
har kjendt i 1, siger og skriver én Maaned, lig med fire Uger, en og
tredive Dage, syv hundrede og fireogfyrretyve Timer eller
fireogfyrretyve Tusinde, sex hundrede og fyrretyve Minutter!
Javist, det ved jeg altsammen paa Forhaand. Der var ogsaa en
alvorlig Stund, hvor jeg nøje overvejede det Skridt, jeg gjorde; hvor
jeg hengav mig til allehaande smaalige Betænkeligheder. Men da jeg
atter traf hende, før det var kommet til en Afgjørelse mellem os, da
fik jeg fuld Klarhed paa mig selv, og jeg tvivlede ikke længer. Kom
derfor ikke med dine irriterende Indvendinger, med al din vindtørre
Fornuft; jeg vil ikke høre derpaa. Jeg har ladet Skæbnen raade for
mig, og jeg giver mig trygt i dens Vold. Tror du maaske, man opnaar
en bedre Garanti for sin Fremtidslykke, fordi man har kjendt en ung
Pige i et, to eller, om du vil, tre Aar, før man tager den store
Beslutning og frier til hende? Nej, i Forlovelsestiden, eller maaske
egentlig først i Ægteskabet, lærer man rigtig hinanden at kjende; og
Guderne maa da raade for, om ens Valg skal blive til Held eller til
Ulykke for hele ens Liv. —
Ja, som i en Rus har jeg handlet; det kan du maaske have Ret i. Men
nu, da Skridtet er gjort, føler jeg mig let og frejdig til Mode. Hun er
sand og ukunstlet i hele sit Væsen, og der er noget uberørt over
hende, som jeg ikke har truffet hos mange unge Piger. Hun har
hengivet sig saa tillidsfuldt til mig, at jeg skulde ske en Skam, hvis
jeg ikke blev hende en god Mand. Noget er der maaske nok at rette i
hendes Karakter; hun har, saa vidt jeg kan skjønne, levet i et daarligt
Hjem, men hun er saa ung endnu, saa barnlig og saa let at paavirke,
at det vel skal lykkes mig at faa noget fuldkomment ud af hende. —
Jeg ved meget godt, at du vil indvende, at ogsaa jeg er let at
paavirke baade til det gode og det slette, men dine skeptiske
Betragtninger skræmmer mig ikke. Glem ikke, at her bliver jeg den
styrende og raadende, og nægt ikke, at du maa erkjende, at trods
mit »bløde Gemyt«, som du tit nok har drillet mig med, har jeg dog
víst, at jeg har en Vilje, naar det gjælder et Maal, som fuldt ud kan
optage mig. Og det vil Minna gjøre — Minna i Forening med min
Kunst.
Men det er sandt. Du maa jo kjende hende. Hun har i et Aarstid
været ansat i Koret ovre hos eder. Og læg vel Mærke dertil: hun
opgiver uden Betænkning sin Stilling ved Theatret. Maa ikke alene
det overtyde dig om, at der er noget helstøbt i hendes Karakter,
noget, der tyder paa, at Guderne har styret mit Valg, hvor overilet
det end kan se ud i det første Øjeblik. Tænk dig denne Forskjel
mellem hende og andre unge Piger, som først en Gang har faaet
Theaternykker i Hovedet! Kun saare faa af dem bliver Kunstnerinder
eller blot brugelige Skuespillerinder; men allesammen — om det saa
er den mest umulige Statist- eller Figurantinde — plejer de at anse
sig selv for store Talenter og opgav hellere alt andet, end de veg fra
de kjære Brædder. Men ser du, hun har Kritik nok til at tvivle om
Muligheden af at blive noget virkeligt; hun undser sig ved at være
slet og ret »Koristinde«, og derfor vil hun hellere end gjærne forlade
Theatret. Derom talte vi allerede længe før vor Forlovelse. Vil du
indrømme, at dette tyder paa Forstand og Selvfølelse?
Du mærker nok, at jeg nu taler alvorlig og fornuftig. Rusen er ikke
saa vild, som du maaske kunde være tilbøjelig til at antage. Jeg tror
paa hende, og jeg tror paa mig selv, og vil de brave, gamle Guder
gjøre Resten, saa synes der mig at ligge en lys og smuk Fremtid for
os.
Og nu nok for denne Gang. Jeg vilde meddele dig dette skriftlig, før
vi taltes ved i Kjøbenhavn. Jeg kjender din Skepticisme, din ringe Tro
paa ægteskabelig Lykke overhovedet. Og du forstaar, gamle Ven, at
en nyforlovet Mands Stemning ikke er modtagelig blot for den
svageste Antydning af slige Tvivl, der kun gror og trives i en
Pebersvends forstokkede Hjærne. — Gid du, min brave Hans
Frederik, aldrig maa ende som saadan.
Vi ses om nogle Dage. Indtil da
Din hengivne
Henning Bentsen.«
 V.
Forhenværende Grosserer, nuværende Kommissionær og
Handelsagent Peter Thorsen beboede med sin Kone og Datter en
beskeden lille Lejlighed i den gamle Del af Byen. Det var en skummel
og snæver Gade, hvor der ikke kom synderligt Lys og Luft til
Husenes øverst liggende Etager, langt mindre til Stuen og første Sal.
Fru Thorsen holdt imidlertid fast ved at bo i Stueetagen, dels fordi
hun efter eget Sigende ikke kunde taale de mange Trapper, dels fordi
hun her havde saadan en dejlig Udsigt til alle de forbigaaende, der
passerede lige under hendes Vinduer. En Gade med en hel Mængde
Godtkjøbsbutiker og stærk Færdsel, selv om denne fornemlig kun
bestod af Sælgekonerne med deres Fisk- og Frugtvogne, var i
hendes Øjne Idealet af tiltalende Omgivelser.
Det havde været en slem kjedsommelig Tid for den gode Kone at
maatte tilbringe en hel Maaned ovre hos sin Svoger, Gjæstgiveren
paa Fanø, men til Gjengjæld kunde hun rigtignok nu fortælle sine
Bekjendte, at hun og hendes Datter havde brugt Vesterhavsbadene
den Sommer. Og saa var der ogsaa den hemmelige Omstændighed
at tage i Betragtning, at det i Sommertiden plejede at være smaat
med Thorsens Fortjeneste, og det hjalp betydeligt paa
Husholdningen, naar hun og Datteren var borte. Hendes Mand fik
klare sig, saa godt han kunde. Han havde saamænd ikke været for
godt vant de sidste Aar.
Peter Thorsen var en stræbsom og inderlig godmodig Mand, men
han var ikke noget stort Handelsgeni. Efter sin Fader havde han
arvet en god Forretning, men mislykkede Spekulationer i Forening
med hans Kones daarlige Husholdning havde Aar for Aar arbejdet
ham hen imod den Fallit, der tilsidst gjorde Ende paa, hvad Fru
Thorsen kaldte deres Velmagtsdage.
Disse Velmagtsdage laa forøvrigt allerede en halv Snes Aar tilbage.
Siden den Tid havde gamle Thorsen kummerlig nok ernæret sig og
sin Familie som en Slags Agent eller Kommissionær. Det vil sige, han
gik omkring med Vareprøver fra de store Grosserere til de smaa
Detailhandlere. Saa førte han ogsaa Bøger for en Fabrik, der laa en
halv Mils Vej ude ad Vesterkanten. Der gik han ud hver Aften, efter
at han hele Dagen havde travet omkring til Byens Handlende.
Naar han saa kom hjem, dødtræt og ofte — i daarligt Vejr — vaad
og forfrossen, fandt han gjærne sin Aftensmad ude paa
Køkkenbordet, Ilden i Kakkelovnen slukket, sin Datter optagen af
hendes Pligter ved Theatret og sin kjære Ægtehalvdel i Besøg hos
en eller anden god Veninde.
Men han var bleven vant dertil og knurrede aldrig. Han var i det hele
et grumme fredsommeligt Menneske. Naar Fru Thorsen var vred og
talte i høje Toner om al den Uret, hun mente, at Verden og især
hendes Mand havde begaaet mod hende, saa sagde han blot i sin
blideste Tone — hvis han overhovedet tillod sig at sige noget:
»Du skulde ikke forivre dig, lille Tine!«
Og til Gjengjæld fik han af sin kjære Kone et sønderknusende Blik
og hele Begrædelsens Bog repeteret om igjen. Men alt det var han
saa inderlig vant til.
Minna tog sjælden Parti hverken for Faderen eller Moderen. Dog
holdt hun sig mest til den sidste, skjønt det ingenlunde skortede paa
smaa Uoverensstemmelser, der undertiden gav Anledning til mindre
kjærlige Optrin mellem dem.
Fru Thorsen satte imidlertid paa sin Manér Pris paa sin Datter,
maaske ikke mindst fordi denne var en smuk og statelig Pige, der
repræsenterede hendes eneste Udsigt til igjen at komme paa den
grønne Gren. Hun havde en egen snu Maade at smigre Minnas
Welcome to our website – the ideal destination for book lovers and
knowledge seekers. With a mission to inspire endlessly, we offer a
vast collection of books, ranging from classic literary works to
specialized publications, self-development books, and children's
literature. Each book is a new journey of discovery, expanding
knowledge and enriching the soul of the reade

Our website is not just a platform for buying books, but a bridge
connecting readers to the timeless values of culture and wisdom. With
an elegant, user-friendly interface and an intelligent search system,
we are committed to providing a quick and convenient shopping
experience. Additionally, our special promotions and home delivery
services ensure that you save time and fully enjoy the joy of reading.

Let us accompany you on the journey of exploring knowledge and

personal growth!

textbookfull.com